<br />Den etablerede videnskab har længe haft mere end svært ved at acceptere og ikke mindst forklare søfolkenes utrolige historier om enlige kæmpe bølger, der pludselig dukker op af havet uden nogen form for varsel.
Den 11. september 1995, er skibet Queen Elizabeth II. på vej over Atlanten. Hun har flere gang lavet radikale kursændringer for at holde klar af orkanen Louis. Farten er reduceret til kun 5 knob. 130 sømil fra orkanens øje måler besætningen vindstød, der efter midnat når op på knap 60 m/sek. Bølgerne er i gennemsnit 40 fod (12 meter), men pludselig klokken 02.05 sker det.
”Ud af mørket kom denne mægtige mur af vand. Jeg har aldrig set så stor en bølge i hele mit liv. Instinktivt husker jeg, at jeg forbandt den med synet af The White Cliffs Of Dover. Det så simpelthen ud som om, der var en enorm hvid klint foran os.” ordene kommer fra den erfarne Kaptajn Ronald Warwick, der havde kommandoen på QE II.
Minuttet senere gik skibet direkte ind i en freak wave på 89 fod (27 m). En bølgemåler i området havde samme nat målt en bølge på 95 (30 m) fods højde. Skadernevar på mirakuløs vis ikke større end, at skibet efterfølgende kunne bjærge sig sikkert til New York.
De der mener, at der er hold i ordsproget om at - intet nyt er godt nyt - kan nu konstatere, at der desværre er kommet nyheder. Det er en rapport fra det tekniske universitet i Berlin. Gruppen af oceanografer, der ledes af professor Günther Clauss har fremlagt de sørgelige nyheder, der videnskabeligt beviser, at freak waves eller monster waves er særdeles meget mere end blot skipperskrøner. Fænomenet findes, lever i bedste velgående og forekommer langt oftere end tidligere antaget.
1144 druknede
Beretninger om monsterbølger kan dateres ligeså langt tilbage som mennesket har besejlet havene. De mytiske fortællinger om 30-40 meter høje bølger efterlod længe den etablerede videnskab med overbærenhed og hovedrysten. Bølger beskrives blandt oceanografer matematisk ved hjælp af en så-kaldt lineær model. Med naturvidenskabelig selvforståelse beviser denne ligning, at selv de vildeste storme, strøm og bundforhold ”kun” producerer bølger på eksempelvis 15 meter og 21 meter i henholdsvis Atlanter-havet og Sydhavet.
Men omvendt vakte det også stor undren blandt de selv samme forskere, at antallet af havarier, sunkne og forsvundne skibe beviseligt var og er meget stort. For moderne skibe konstrueres, så de sagtens kan håndtere en storm og 15 meter høje bølger. Når tallene blev gransket viste det sig, at alene inden for de seneste to årtier var mere end 200 super carriers på mere end 600 fods længde forsvundet sporløst.
Hans Henrik Light er meteorolog og ruteplanlægger. Hver år rådgiver han og kollegerne hos DMI mere end 1000 skibe. De gode råd handler om, hvilke veje der er gunstige i forhold til vejret og ikke mindst i forhold til uvejret. Og nogle af hans kolleger har ad omveje fået adgang til en opsigtsvækkende statistik over hvor mange skibe af typerne Bulk og OBO Carriers, der forsvinder.
”I perioden fra 1980 til 1994 var det totale tabstal 149 skibe. Og sammen med skibene forsvandt der 1144 søfolk. Vejret har be-viseligt været skyld i 37 procent af skibs-forlisene, hvilket gør det til den klart største enkeltfaktor. Den næststørste er grundstødning, der udgør 27 procent - resten ligger under 10 procent.”
En Bulk Carrier er ikke nogen lille plim-soller. Faktisk kan den sammenlignes med en supertanker, der blot sejler med gods i løsvægt i stedet for med olie. De største af de forliste skibe som Hans Henrik Light omtaler laster op til 200.000 tons og er 300 meter lange. De fleste af dem laster dog omkring 70.000 tons og har en længde på 250 meter.
Sammenholdes det med tabstallene fra fiskeri og lystyachts, der på pludselig og uforklarlig vis forsvinder, kommer det samlede tal på forsvundne skibe meget højere op. Bare inden for erhvervstrafikken har man en tommelfingerregel, der siger at der forsvinder ét skib fra havene hver eneste uge året rundt.
50 meter høj bølge
Ved at sammenholde data fra bølgemålere placeret i oceanerne og fra beretninger fra fyrskibe og handelsskibe er man kommet frem til, at den største freak wave nogensinde blev målt i Sydhavet til hele 160 fod. Altså en bølge på 50 meter - eller små syv meter lavere end gennemsejlingshøjden på Øresundsbroen.
Tilbage til oceanograferne i Berlin. Ved hjælp af computerstyrede hydrauliske bølgemaskiner og en specialbygget tank lykkedes det for de tyske forskere at reproducere fænomenet, der beviseligt intet havde med linearitet at gøre.
”Vi ved nu, at bølgerne opstår pludseligt og uden nogen form for varsel. Det sker når et langsomt bølgesystem bliver indhentet af bølgesystemer, der bevæger sig fremad med mere end den dobbelte hastighed. Monsterbølger bygger i reglen op i 120 fods højde (40 m) inden de bliver så stejle, at de kollapser og nærmest eksploderer som en ukontrollabel kogende masse. Et hvilket som helst fartøj, der fanges af et sådant uhyre har kun en lille chance for at klare den igennem,” fortæller den tyske professor.
Også i Danmark følger forskere og videnskabsfolk fænomenet. Blandt dem er oceanografen Jacob Woge Nielsen:
”Dønninger har en periode på 15 sekunder mod den vindskabte søs typiske bølgeperiode på under 6 sekunder. Der går altså længere tid fra bølgetop til bølgedal. Men til gengæld forplanter de sig hurtigere end de kortperiodiske, så dønningen kan overhale den vindskabte sø. Dønningen stammer typisk fra en ’gammel’ storm og derfor har de ofte en anden retning end bølgerne skabt af den fremherskende vind. Hvorfor og hvordan sammenstødet mellem de to systemer bliver til en monsterbølge er fortsat umuligt at forklare.”
Ud over Berlin-forskernes dokumentation og tanktest findes der en anden retning inden for forskningen, der arbejder med at forklare de unormale bølger. Matematikeren Al Osborne har i mere end 30 år forsøgt at forstå fænomenet. Og for at forstå det har han valgt at gå ad ikke lineare veje. Hans brækjern til forståelsen af bølgerne er Schrödinger ligningen, der normalt bruges i forbindelse med atomare kvante-partikler.
”Rent teoretisk er det meget kaotisk, og det har intet med linearitet at gøre. Når man arbejder med de lineære bølger, der jo er den alt overvejende del af alle bølger, taler vi om en lineær vekselvirkning. Meget forenklet kan man sige, at to bølger kan lægges sammen, så to bølger à to meter maksimalt kan blive til én bølge på fire meter. Men ved freak waves er der tale om, at bølgerne vokser fra en 2,5 helt op til en faktor 4. Så når den maksimale bølge-højde i Sydhavet ligger på 21 meter så skal der blot en faktor 2,5 til at skabe en freak på 52 meter,” siger han.
http://www.connected.telegraph.co.uk
http://www.tu-berlin.de/eng/index.html
http://www.sailnet.com/collections/articles/index.cfm?articleid=doolin0008
http://www.bbc.co.uk/science/horizon/2002/freakwaveqa.shtml
