Finder en ny rytme
Både Jesper og Maria er normalt travle storbymennesker der ud over studier og arbejde også aktivt dyrker sport. Derfor var det med nogen nervøsitet, at de begav sig ud i en sejlbåd, hvor der i sagens natur ikke sker så frygtelig meget, men til begges overraskelse faldt de forbløffende hurtigt ind i en hver-dag, der hverken handlede om at være fremme i skoene eller oppe på beat’et. Rytmen blev dikteret af de relativt få gøremål som hver-dagen om bord bød på.
”Det var kun op til et af de større stræk at vi havde travlt med at få provianteret, bunkret diesel til den 105 hestekræfter store maskine, fyldt den 1000 liter store vandtank samt skaffe de sidste reservedele til grejet. Når man sejler går tiden med vagtskifte, styring, trimning af sejlene, lave mad og fiske. Når man ligger for svaj synker man tilbage i en endnu mere afslappende hverdagsrytme, hvor dagens store spørgsmål kan være om man skal snorkle to eller tre gange på en dag,” fortæller Jesper, hvorefter Maria tilføjer:
”Når jeg er hjemme løbetræner jeg nærmest dagligt. Og jeg havde da taget mine løbesko med, men jeg tror kun jeg nåede at bruge dem én gang til at træne i. Det er som om man bliver mæt af de mange oplevelser, samtidig er man udendørs stort set hele døgnet. Samtidig er man mere fysisk i sin hverdag, det er nødvendigt at bruge sin krop for, at hverdagen hænger sammen.”
<br />Selv guddommelig skønhed blegner
Efter Marquesas var næste stop Tuamuto-øerne. Mange af de sejlere som Grappen mødte undervejs mente, at deres sejlplan for de ni måneder var alt for ambitiøs. Men alle om bord var tilfredse med de to meget lange stræk ud fra en betragtning om, at det netop er på disse stræk de for alvor var kommet tæt på elementerne.
Da togtet havde nået sit mål passede det med, at andre følelser begyndte at snige sig ind i de ellers paradisiske omgivelser.
”Det var lidt mærkeligt, men pludselig op-dagede jeg, at jeg sad og savnede min hver-dag. Ikke at jeg blev hærget af en voldsom hjemve, men jeg havde lyst til at gå ind på et stort bibliotek fyldt med bøger, eller en tur på café inde i København, eller et uendeligt langt brusebad. Vi var ved at blive mætte, og vi opdagede også, at der var dage, hvor vi slet ikke snorklede. I starten havde vi været i vandet 2-3 gange om dagen. Vi nåede dertil, hvor vi var begyndt at glemme at sætte pris på den guddommelige skønhed, vi var om-givet af,” fortæller Jesper.
Det var derfor et passende tidspunkt at vende hjemad. Tilbage i Danmark blev regning gjort op. Hele turen på ni måneder havde kun kostet Jesper og Maria 160.000 kr. inklusive andelen på 80.000 kr., hjemrejsebilletter, og tungt off-shore sejlertøj.
Da de gik ind i projektet, var de sammen med en gruppe mennesker om en fællesdrøm; en båd som nøglen til eventyret et eller andet sted på kloden. Lige nu ligger Grappen på New Zealand, og havde Jesper og Maria lyst og råd kunne de tage af sted og forfølge nye drømme. Imidlertid blev det hurtigt klart, at den nærmeste fremtid på fem - seks år ville komme til at stå på karriere og småbørn. Derfor valgte de at sætte deres andele til salg, og da der står i Grappens vedtægter, at båden skal sejle så meget som muligt handlede de helt i overensstemmelse med projektets oprindelige ånd.
Grappen er dermed gledet dem af hænde og indfrier lige nu drømme for andre andelshavere. Men Maria og Jespers drømme lever videre, og når de endnu imaginære børn en gang når seksårsalderen ligger forhåbentlig en ny jordomsejling og Mikronesien forude og venter.
Læs mere om projektet på www.grappen.dk
Det sejlerne kan som ”back pack’erne” ikke kan
Maria har tidligere rejst meget som rygsækturist og ser klare fordele i at sejle:
”Når man har sin båd med sig, betyder det, at man som sneglen har sit hus med. Dermed har man ét problem mindre end folk, der ’hustler’ sig vej frem med rygsæk spændt på. Modsat dem ved man altid, hvor man skal sove. Er man selv opsøgende, når man er i land - og det er man - går man ikke glip af fornemmelsen for de forskellige kulturer. Selvom vi havde vores båd og dermed et sejlende skandinaviske velfærdssystem, var vi åbne over for det fremmede.”
Derudover er det altid så billigt at leje en bolig, at hvis man har lyst, så kan man bo i et hus eller en lejlighed i en af de små byer på øerne uden det vælter budgetterne.
Desuden kan man komme til steder på stort set alle øer og kyster, hvor ingen almindelig turist kan komme frem, simpelthen fordi man med båd og landgangsjolle har nogle indlysende fordele som fodfolket ikke råder over.
