Kan man bygge sejlbåde midt i Tyskland, et sted, hvor specialiteten er øl og pølser i kilometermål? Det er et spørgsmål man stiller sig selv, idet man entrer Bavaria 38 Ocean. En skude, der har brave og gavmilde former som en bayersk bondepige, bygget i Würtzburg, hvor der kun er en enkelt flod i nærheden og iøvrigt hundreder af kilometer til nærmeste frie farvand.
Tror man ikke på forhånd på, at dette etnisk skæve puslespil kan gå op, har man ikke regnet med tyskernes umådelige længsel efter oceanerne. Netop Bavaria har slået nogle ordentlige skæverter og begyndte uden gnist af respekt for søens krav og traditioner at lave både, som nærmest kun var interessante ved deres konsekvente mangel på kvalitet. Men værftet har taget skeen i den anden hånd, og med konstruktørteamet J&J’s sikre hånd bag det hele fremtræder Bavaria 38 som en nydelig overraskelse.
Jagter svensk succes
Bavaria 38 er en cruisingbåd. Den stræber efter i kategorien af de solide svenske både fra Orust, som har bidt sig godt fast på det tyske marked. Stilen har Bavaria allerede fundet. En bred og rummelig båd uden nogen form for kapsejlads-ambitioner, men med gavmild vægt på komfort og alle tænkelige faciliteter. Bavariaen mangler nu at komme på omgangshøjde med svenskernes veletablerede troværdighed for generationers bådebyggertradition og overbevisende kvalitet.
Bådens layout er foretaget med heldig hånd. Centercockpittet giver et godt alibi for et ret højt fribord, og det skjuler også, at der er gjort plads til en rummelig agterkahyt. Dækket er flot og rent, og navnlig det gode agterdæk rummer muligheder, som både med traditionelt agtercockpit ikke kan tilbyde.
Masser af plads under dæk
Under dæk nyder man godt af, at båden er næsten fire meter bred. Pladsforholdene opleves næsten på omgangshøjde med en motorbåd i samme størrelse, men også kun næsten, for sejlbåden har ikke motorbådens indretningsvenlige, kasseformede skrog.
Salonen er flot og udnytter hele bådens bredde. Der er valgt en traditionel løsning med to sofaer/køjer overfor et stort salonbord, som dog tager noget af sejlbådenes sædvanlige intimitet.
Siddeafdelingen afgrænses i hver side af rummelige pantry - og navigationssektioner, og det er tydeligt, at køjerne i salonen mest skal opfattes som reservesovepladser. Der skal flyttes og stuves alt for mange hynder og tykke hjørnesektioner, før en voksen kan lægge sig i salonen. Den slags har man kahytter til.
Man færdes dejligt frit under dæk. Hele båden har voksenhovedhøjde på ca. 190 centimeter overalt og fornuftigt brede gangarealer. Adgangen til agterkahytten går egentlig bagom ryggen på den, der arbejder i pantryet, men man kan også smutte den anden vej gennem bad/toilettet, hvor man fra salonen dog må finde sig i at træde direkte ind i brusekabinen!
Agterkahytten er stjerneflot med et godt gangareal, gode skabe og en rigelig, polstret siddeplads på hver side af dobbeltkøjen. Forkøjen er lidt mere afmålt, men byder på en rigelig vinkelkøje til voksne, garderobeskab og hylder og et rimeligt gulvareal at klæde om på.
Flot apteringsarbejde
Træarbejdet ombord er af høj standard. Apteringen er solidt udført i mahogni, og der er gjort meget ud af montere gode håndlister, ligesom der er tillidsvækkende, tykke kanter på alle bordplader.
Bag hynderne og under dørken finder vi solid og gennemført kvalitet. Den flittige mand med sandpapiret og topcoaten har været over det hele. Riggen sidder godt indfæstet i skrogsiden med røstjern på solide knæ, og i bunden sidder den næsten 3 ton tunge køl boltet fast med et stort antal kølbolte. Vi noterer dog, at alle kølbolte er monteret i bunden, hvormed man har afskåret sig fra at benytte bundstokkene, der giver den optimale støtte, mod til gengæld at få en lav dørk. Bavariaen er dog udført med dobbelt laminat i bunden og yderligere dobbeltlamineret kølflange efter Tysk Lloyds specifikationer.
Dæksudrustningen er solid med Harken grej, og testbåden var til overflod udstyret med rullestorsejl, elektriske skødespil, elektrisk ankerspil, bovpropel og hydraulisk hækstag. Der var tale om en virkelig udstyrsmodel med et hav af ekstraudstyr, som f.eks. ekstra stor maskine og teakdæk, der alene koster 60.000 kr, der bragte prisen op fra standardmodellens 1,2 til ca. 1,7 million kroner.
Rullesejl og el-spil
Vi fik alt legetøjet i brug under testsejladsen med 8-10 m/sek luft og en slat mere i pustene. Under sådanne forhold bliver man virkelig hooket på moderne grej som rullesejl og elektriske skødespil. Det er herligt enkelt at sætte sejl, og det er dejligt afstressende at skøde hjem ved tryk på en knap, men snart bliver man fordringsfuld og står og brokker sig over, hvorfor disse spil ikke også kan slække ud på sejlene.
Begge sejl var Elvstrøm rullesejl, og rullemasten skal lige have et ord med på vejen. Den benytter et storsejl uden sejlpinde og med negativ kurve på agterliget, som et traditionelt stormstorsejl. Netop omkring 10 m/sek. indtrådte kompromisets øjeblik, hvor vi burde have rebet lidt ind og reduceret krængningen, men ved 8 m/sek. stod man og savnede det kick, et rigtigt storsejl giver i pustene. Den sejlede flot i 8-9 m/sek, men typisk lidt "dødt" for et storsejl uden kappe.
Forskellen på rullemast-storsejlet og standardstorsejlet er fem kvadratmeter. Rullemasten her koster ca. 14.000 kroner ekstra, men jeg ville overveje seriøst, om ikke det er et storsejl med rullebom, man skal gå efter ved denne båd. Man kan få fem effektive ekstra kvadratmeter sejl til at øge farten og sejlglæden med i lettere luft og vil slippe for den unødvendige vægt af rullesystemet i masten.
Styringen er kompetent med det store fritstående spaderor, og Bavariaen balancerer fint på roret. Med sin vægt på 7,5 tons og store bredde er den naturligvis ikke nogen vårhare, men styringen giver respons og rimelig føling - en god bådfornemmelse.
Krydsegenskaberne er præget af det typiske turkoncept, den gik ca. 5,5 knob, men ikke højere end godt 40 grader til vinden. På foran for tværs accelererede den hurtigt til tæt på 7 knob, på halvvind løb den 7,4 knob og holdt denne hastighed til agten for tværs.
Cockpittet virker godt og trygt at opholde sig i, og man føler ikke at sidde unaturligt højt i båden. Med den standardmonterede rullegenua og rullestorsejl som ekstraudstyr kan to mennesker håndterede den 38 fods båd uden at forlade cockpittet, før fenderne skal sættes i næste havn. Og med elektriske skødespil ... så er det ganske charmerende at tage sig en electric boogie med en bred bayersk bondetøs.