Weekenden byder på en af de mest prestigefyldte kapsejlads arrangementer i 2015, i hvert fald hvis man følger med i international top sejlsport og er begejstret for udviklingen omkring Americas Cup med de nye og mindre katamaran typer, samt etableringen af AC World Series.
Tidligere i år blev de to første AC World Series sejlet i Portsmouth og Göteborg, henholdsvis med sejr til Land Rover BAR og Emirates Team New Zealand som ligger samlet nr. 1 og 2 i serien.
Og netop disse to hold anses for at være favoritter til at vinde i Bermuda sammen med Oracle Team USA, som vil sætte alt ind for at vinde på "hjemmebane".
Under alle omstændigheder regner de fleste med, at det bliver disse tre hold som igen kommer til at stå på præmiepodiet.
Der vil blive sejlet i de foilende AC45 'generation 2' katamaraner. Foto Martin Gilles Raget/ACEA
En af de store diskussioner er omkring den begrænsede tid som holdene får lov til at træne i bådene, hvilket er en klar bagdel for de senest tilkomne hold som Groupama Team France og Softbank Team Japan.
Entusiaster skal fortsat betale for at se sejladserne, men der er en undtagelse, nemlig der vil være en speaket udgave af sejlerne – som nogen siger, hvor 90’er agtigt !
Scandinavian M32 Series i Oslo. Foto Henrik Ljungqvist
WMRT i M32 katamaraner
Denne uges nyhed om at World Match Race Tour i fremtiden vil blive sejlet i high performance M32 katamaranen med delvis foilende sværd a la Nacra 17, blev banebrydende i den forstand, at kølbådene nu bliver afløst af katamaner i VM i match race, men samtidig stilles der tvivl om de er egnede til match race. Idet katamaraner mister meget fart i vendingerne, så det vil reducere antallet af specielt vendinger. Formentlig arbejdes der intensivt bag kulisserne på at gøre M32 helt foilende.
Samtidig bliver det meget spændende at se, hvorvidt det nye koncept igen vil tiltrække Americas Cup holdene til denne elite serie.
GC32'eren Spindrift i fuld foil. Foto Eloi Stichelhaus/Spindrift Racing
Succesfuld GC32’er
Da Martin Fischer designede GC32 var det ikke intentionen, at den skulle blive foilende, men det kan nu foile 100% gennem både vendinger og bomninger, så udover AC45’erne er den nok en af de mest succesfulde foilende katamaraer.
Med valget af GC32 til Extreme Sailing Series bliver det spændende at se, om Extreme Sailing Series kan fastholde sin position sideløbende med World Match Race Tour’en.
Foilende båd i OL ?
Når foilende både bliver en integreret del af sejlsporten, så bliver det samtidig et spørgsmål, hvor længe det varer før der også er en foilende disciplin i OL.
Rygterne går allerede på, at Nacra 17 efter OL 2016 vil blive opgraderet, så den bliver fuldt foilende. Samtidig kan Int. Moth komme i betragtning, ligesom foilende kiteboards tillige ’banker på døren’. Spørgsmålet er bare, hvilke klasser det ser på bekostning af ? Eller om sejlsporten må imødese færre end de nuværende 10 discipliner ?
Offshore katamaranen Hydroptere. Foto Kimball Livingstone.
Gennembrud i i offshore sejladser
Der er også kommet et gennembrud for foils på offshore flerskrogsbåde, ligesom der også er kommet kølbåde som har appendix’er som giver foilende egenskaber.
Der er allerede foilende kæmpe trimaraner som f.eks. Hydroptere, som koster mega mange mio. kr. og er temmelig eksotiske. Men det varer nok et stykke tid førend den første flerskrogsbåd kommer til at sejle jorden rundt. Når det sker er det et spørgsmål om ikke også Volvo Oean Race skifter til flerskrogsbåde.
Når det sker, så kan man forvente en 24 timers rekord på mere end 900 sømil og non-stop jorden rundt sejladser på omkring 35 døgn.
Americas Cup i San Fransisco med AC72’erne kom for alvor til at ændre sejlsporten, og det har bredt sig til snart alle dele af sejlsporten; Ja, man kan selv købe foils til en Laser jolle !