International Sailing Federation (ISAF) introducerede her i 2015 et nyt format i World Cup sejladserne, hvor der er et max. antal deltagere på 40 både i alle klasser. Tidligere kunne der være op til 160 deltagere i Laser klasen og 70-90 deltagere i en række af de andre klasser i de europæiske stævner.
ISAF’s overordnede plan har været at gøre det mere attraktivt for topsejlerne at deltage i World Cup stævner, når det kun var top-eliten som deltog, og man ville tiltrække de bedste sejlere med pengepræmier.
2015 er første år med det nye format, men hvordan går det så med at gøre World Cup’en til top elite event?
Kun få klasser med max. deltagelse
Den første World Cup i Europa i Hyeres i april, tiltrak stort set ”fulde huse”, idet det lykkedes ISAF at fylde kvoten på max. 40 både i alle klasser, hvilket lovede godt for det nye koncept. De 30 bedste sejlere var kvalificeret via ISAF verdensranglisten, og de 10 sidste blev fundet via kvalifikation i det store stævne i Palma, som havde mere end 800 både på deltagerlisterne.
Det andet World Cup stævne i Europa er det netop overståede stævne i Weymouth, men har var der ingen klasser med max antal deltagere, selvom nogle klasser var tæt på. Her er deltagerantallet:
- 49er M – 39 deltagere
- 49erFX W– 28 deltagere
- 470 M – 37 deltagere
- 470 W – 27 deltagere
- Finn M – 24 deltagere
- Laser – 38 deltagere
- Laser Radial – 36 deltagere
- RS:X M – 17 deltagere
- RS:X W – 18 deltagere
- Nacra 17 Mix – 31 deltagere
Det vækker bekymring, når ISAF ikke kan tiltrække deltagere nok til de europæiske stævner, og spørgsmålet er, hvordan det kommer til at gå med World Cup stævnerne udenfor Europa især i Qingdao og Melbourne, hvor ISAF sidste år havde vanskeligt ved at tiltrække sejlere. Her blev de fleste klasser blev gennemført med en kvalitetsmæssigt ringe deltagelse, og flere klasser måtte helt aflyses.
Hvorfor deltog danske mandlige sejlere ikke ?
Kigger man generelt på deltagelsen i World Cup stævne i Weymouth, så er der en del lande og sejlere som har fravalgt stævnet. De synes ikke, at stævnet passer godt ind i planlægningen af sejlernes OL-kampagner, hvor mange nu har højere fokus på EM’ og VM’er, For-OL i Rio til august samt for manges vedkommende også de enkelte landes egne OL-kvalifikationsserier.
Det samme har været tilfældet for en række danske sejlere, og DS Sportschef Thomas Jacobsen fortæller her hvorf,or en del af de mandlige danske sejlere ikke har deltaget i Weymouth:
”Weymouth er et stævne som vores sejlere har kunnet prioritere, hvis de selv ønskede og det passede ind i deres planer. Da vores sejlere oprindelig lagde planer for sæsonen, var Weymouth endnu ikke fastlagt i kalenderen. Derfor er der andre planer for en række af sejlerne2".
Eksempelvis deltager 49er mændene i en træningslejr i Kiel. Jonas Høgh arbejder, og det har hele tiden først været hans plan at starte i sommerens løb, herunder til For-OL, efter at han er stoppet i sit job.
Mads Bendix i Laser er ude af personlige grunde, og generelt er Laser-sejlerne er ikke kvalificeret via enten verdensranglisten eller kvalifikationsstævnet i Medemblik.
Endelig har mange af vores sejlere allerede her i første del af året sejlet i Miami, Palma, Hyeres og Medemblik, og prioriterer nu de internationale mesterskaber samt For-OL i sommerens løb".
Sebastian Fleischer trænede i slutningen af maj i Mondello på Sicilien og har prioriteret yderligere forberedelser, før han skal sejle EM samme sted, som starter den 20. juni. Dette er nok også årsag til den generelt lave deltagelse i Weymouth, idet EM'et ligger for tæt på.
Kvalifikationsstævnet til Weymouth var Delta Lloyd Regatta i Medemblik for nogle uger siden, og her blev en af de danske Finn-jolle sejlere Stig Steinfurth nr. 9 og kvalificerede sig dermed til World Cup stævnet, men han har også fravalgt deltagelse. Da der kun var 24 Finn-joller tilmeldt, kunne de tre unge danske Finn-jolle sejlere måske have fået plads i Medemblik, men de har alle prioriteret anderledes.
World Cup ikke attraktivt nok
Essensen er, dels at det endnu ikke er tilstrækkelig attraktivt og vigtigt for sejlerne at deltage i ISAF Sailing World Cup stævnerne (= pengepræmier), dels at man prioriterer meget skarpere i forhold til hvilke stævner som passer bedst ind i sejlernes OL-forberedelser og kommende OL-kvalifikationer.
Målet for topsejlere i OL-klasserne er at vinde medaljer ved OL, og derfor prioriterer de skarpt i forhold til hvilke stævner, som passer bedst ind i hele den planlægning – og her er der kun plads til nogle få af World Cup stævnerne.
Men et af de helt overvejende problemer er, at en OL-sejler skal have 3-4 både, hvis man skal kunne deltage i mesterskaber, world Cup’s, For-OL og samtidig passe træningen indimellem. Der er brug for én båd i Rio, én båd som sendes til de store internationale sejladser og én båd til den daglige træning. Deltagelse i World Cup udenfor Europa, ville betyde, at en europæisk topsejler også skal have en fjerde båd, som det meste af tiden befinder sig i en container på vej jorden rundt.
Bådmagasinet har talt med flere lande, som fortæller, at der ikke er mulighed for at finansiere så mange både selv til de bedste sejlere, og dermed bliver det uundgåeligt World Cup’en, som bliver nedprioriteret.
Hvis World Cup'en i fremtiden skal blive tilstrækkelig attraktiv, kan det kun ske ved, at der kommer tilstrækkelig store pengepræmier og ”appearance money” til sejlerne samt meget favorable transportvilkår, samt hvis World Cup’en efter 2016 bliver en del af OL-kvalifikationen. Sidstnævnte vil dog være et stort problem, idet det kommer til at favorisere lande og sejlere med tilstrækkelig finansiering, fremfor dygtige sejlere fra mindre lande.
