Ikke længere hvid som sne

For at finde ud af hvad man tænker – og ikke mindst gør – i Dansk Sejlunion oven på den første dopingsag i dansk sejlsport, møder vi elitechef Michael Staal og kommunikationsansvarlig og redaktør Christian Borch til en snak. Sidstnævnte har en baggrund fra Antidoping Danmark, og taler dermed også med en vis dopingfaglig vægt.

Signaleffekt
På spørgsmålet om hvilken betydning den første dopingsag har haft for dansk sejlsport, svarer Christian Borch: ”Selvfølgelig er det rigtig ærgerligt. Men ser man lidt realistisk på det, må vi erkende, at alle idrætsgrene på et eller andet tidspunkt vil få en dopingsag, der involverer partydrugs. Det er så udbredt i samfundet, at det ikke kan undgås. Og det har jo ikke noget med sejlsport at gøre som sådan. Det er jo heller ikke noget, han har gjort for at vinde kapsejladser.”
”Man kan anlægge den synsvinkel,” tilføjer Michael Staal, ”at det er synd for sådan en fyr, at han skal udelukkes i to år fra sin sport, bare fordi han har kvajet sig til en eller anden fest. Men man kan også se sådan på det, rent idrætspolitisk, at det er vigtigt for os at præsentere sporten som sund, så folk ikke er bange for at sende deres børn af sted til træning og konkurrence. Og så kan man jo holde de to ting op mod hinanden. Der er jo ikke noget, der er sort og hvidt, når man betragter det på den måde. Men der er vi jo underlagt en overordnet myndighed, der har defineret, at partydrugs er forbudt. Igen, det er jo synd for vores Ynglingsejler, men samtidigt vil de markante konsekvenser, det har haft for ham, sende et signal til andre. Ingen kan være i tvivl om, at kokain ikke er sundt, så man må håbe, at sagen i hvert fald har haft en vis præventiv effekt.”

Del af elitepensum
Så hvad gør sejlunionen helt konkret for at informere og forebygge lignende sager?
”Information om doping indgår som en fast del af ungdomssejlernes læseplaner,” fortæller Christian Borch.
”Lige så snart de bliver en del af det etablerede system – dvs. når de udtages til ungdomslandsholdet eller til talentholdet – er der en plan for, hvad de skal sætte sig ind i teoretisk. De har kort sagt en læseplan, hvor der indgår meteorologi, sund kost, trim osv. Og der indgår altså også spørgsmålet om doping.”

Altid risiko for enkeltsag
Michael Staal: ”Det er også en del af landsholdets standardkontrakter. Samtidigt samarbejder sejlunionen med Antidoping Danmark, bl.a. indvies ADD altid i vores planer for det kommende år, så de kender vores stævner, vores træningssamlinger osv. Så vi føler at vores elitesejlere er godt klædt på. Men virkeligheden er jo også, at man aldrig kan sikre sig mod, at der en dag kommer en eller anden idiot i en eller anden klasse, der synes han skal benytte sig af ulovlige midler. Ligesom der er risiko for, at sejlere, som sejler på et niveau, hvor de ikke normalt vil forvente en dopingkontrol, kan komme i klemme pga. manglende dispensation for astmamedicin eller lignende.”

Andre former for snyd i sejlsport
Staal fortsætter: ”Men jeg synes, at der er god grund til at håbe, at sejlsport ikke vil være så udsat for doping som mange andre idrætter, fordi det er så mange andre parametre end de rent fysiske, der spiller ind. Den Ynglingsejler, som blev taget her i efteråret, har jo ikke gjort det for at snyde. En helt anden og interessant vinkel på det her er jo, at hvad snyd angår, er der meget værre sager i sejlsport. Og ikke mindst mere effektive måder at snyde på. Der er jo talrige sager, der involverer snyd med målebrev, sejl og andre tekniske ting. Her er konsekvenserne oftest slet ikke så omfattende, som når det er tale om doping. Og gevinsten større, ikke mindst. Den type sager kommer op til en individuel vurdering i relevante nævn her i Dansk Sejlunion.”

Sejlsportens mange knapper
”Men det er klart,” siger Christian Borch, ”at jo mere professionalisering, jo flere penge, og jo mere specialiseret den enkeltes funktion på båden er, jo mere udsat vil vores sport være. Flere nye jolleklasser er mere fysisk krævende end tidligere, men alligevel er der slet ikke så meget at hente på doping som i f.eks. cykelsport.”
”Jeg har tit brugt en metafor: Se for dig en mikserpult, hvor der er et antal knapper, man kan skrue op for for at forbedre sin præstation. I cykelsport er der stort set kun én knap at skrue op for, og det er udholdenhed. Og den kan påvirkes af doping. Dermed er det klart, at de bliver meget mere udsat for problemer med doping end sejlsporten. Her har vi jo ikke kun én, men måske 50 knapper at skrue på. Der er så mange andre ting end det rent fysiske, der spiller ind, når man skal blive en rigtig god sejler,” tilføjer han.

Foregår mellem ørene
Michael Staal: ”Vi har jo enkelte klasser med tradition for at være i rigtig, rigtig god fysisk form – f.eks. Laser-klassen. Og der har vi faktisk været inde og sige til enkelte sejlere, at de skulle holde lidt igen med den fysiske træning, simpelthen fordi der er grænser for, hvor meget det kan svare sig. De brugte så meget tid i motionsrummet, at det blev på bekostning af færdigheder som strategi, at kunne starte, osv. Så det handler jo også om at bruge sin tid rigtigt. Her adskiller sejlsporten sig fra mange andre idrætter, fordi her foregår rigtig meget mellem ørene. Og det er jo svært at dope sig til.”

Dopingordbog – hvad er hvad?

WADA: World Anti Doping Agency. Internationalt organ der har ansvar for kampen mod doping i alle idrætsgrene. Stiftet af Den Internationale Olympiske Komite i 1999.

Antidoping Danmark: Den udøvende magt, underlagt WADA – svarende til politiet i statens retssystem. Antidoping Danmark dømmer ikke nogen – de udfører kontrollerne og viderebringer resultatet til idrættens egne organisationer. Det er vigtigt at huske, at overtrædelser af doping-bestemmelserne ikke er politisager og genstand for strafferet. De kan dog blive det, hvis der er sammenfald med narkotikalovgivningen.

DIF: Danmarks Idræts-Forbund. Paraplyorganisation for alle idrætsgrenes særforbund i Danmark. DIF har bestemte nævn og udvalg, der tager sig af dopingspørgsmål.

DIFs dopingnævn: Afgør alle sager om overtrædelse af DIFs doping-regler. Det sker i samarbejde med det aktuelle særforbund.

DIFs dopingudvalg: Anklagemyndigheden i dopingsager. Det er dette udvalg, som vurderer, om der skal rejses tiltale imod en idrætsudøver. Udvalget rådgiver endvidere DIFs bestyrelse i dopingspørgsmål.

DS: Dansk Sejlunion, et af særforbundene under DIF. Er med til at bestemme – i samarbejde med Antidoping Danmark – hvilke sejlere, der skal med i den prioriterede testgruppe.

Prioriteret testgruppe: De udøvere der er underlagt bestemte regler og har accepteret at være tilgængelig for dopingtest på ethvert givet tidspunkt. Den mest omfattende konsekvens er det såkaldte ”whereabouts” system.

Whereabouts: Udøvere i den prioriterede testgruppe skal oplyse Antidoping Danmark om, hvor de bor, rejser, træner og konkurrerer hele året igennem. Det skal være muligt at teste dem uden forvarsel når som helst. Hvis man ikke sørger for, at oplysningerne kommer frem, er der advarsler og til sidst andre sanktioner, som suspension.

A- og B-prøve: For at fjerne tvivl om forurening af prøverne og analysefejl skal udøveren selv fordele sin urinprøve i to glas – den såkaldte A-prøve. B-prøven bliver kun analyseret, hvis A-prøven er positiv, og udøveren benægter forholdet og kræver B-prøven analyseret. Det sker sjældent.

Suspension: Udelukkelse fra organiseret træning og konkurrence. Det er straffen/sanktionen for at aflægge en positiv dopingprøve. To års suspension er standard. Tre måneders kan idømmes for mildere forseelser, som f.eks. brug af hash.

Doping er snyd. Men narkotika?
Man bliver ikke en bedre idrætsudøver af at indtage narkotika. Højst sandsynlig bliver man dårligere. Alligevel straffes man på linje med dem, der snyder ved at tage præstationsfremmende stoffer. Hvorfor?

Hverken den danske Ynglingsejler eller den newzealandske Alinghi-trimmer, der fik foretaget en dopingprøve, der viste rester af kokain eller cannabis, har formentlig bildt sig ind at deres resultater ude på banen ville forbedres, fordi de havde deltaget i festligheder forinden, der medførte brug af euforiserede stoffer.
Stofferne er forbudte i rent juridisk forstand, men de står også på WADAs (se dopingordbogen) liste over forbudte stoffer. Også selv om indtagelsen af stofferne hverken er forsøg på snyd, eller overhovedet er i stand til at forbedre præstationen.

Dobbelt straf
Det aktualiserer spørgsmålet, om hvorvidt doping og brug af narkotika bør behandles ens. Hvis man tager de såkaldte partydrugs til en fest, bryder man narkotikalovgivningen og risikerer at få en politisag på halsen. Det ved alle.
Men er man samtidig idrætsudøver, kommer man altså tillige i konflikt med dopingbestemmelserne og risikerer udelukkelse fra sin sport.

To adskilte fænomener
Men er det rimeligt? De fleste vil være enige i, at indtagelse af narkotika sker i en helt anden sammenhæng og med en helt anden hensigt end doping. I almindelig retsbevidsthed er doping at tage bestemte stoffer i den hensigt at forbedre sin sportspræstation på ulovlig vis. Narkotika tager man for at ændre sin bevidsthedstilstand og opnå et midlertidigt mentalt velbehag. Hvorfor skulle idrættens organisationer så behandle dem ens?

Sund sjæl i sundt legeme
”Vi skal helt tilbage til de olympiske idealer,” siger Christian Borch fra Dansk Sejlunion. ”Pierre de Coubertin, som skabte de olympiske idealer sidst i 1800-tallet på baggrund af de antikke, græske lege, havde nogle idealer, som stadig er grundlæggende i sportens verden: En sund sjæl i et sundt legeme – dette at det er vigtigere at kæmpe godt (eller deltage, som det er kommet til at hedde) end at vinde. Sundhedsidealerne og det ægte, naturlige var grundlæggende. Det er på den baggrund, at de to ting er kommet til at hænge sammen.”

Ensrettet liste
”To af tre kriterier skal være opfyldt,” fortsætter Borch, ”for at et stof er på listen: Det ene handler om snyd – at der er tale om et præstationsfremmende stof. Det andet handler om sundhed – at der er tale om et stof, der er sundhedsskadeligt. Det tredje er, at WADA beslutter, at anvendelsen af stoffet eller metoden er i modstrid med sportens ånd. Men sanktionerne er altså helt ens. Det har også noget at gøre med, at man har ville ensrette listen, så den er identisk og gældende for alle idrætsgrene og i alle lande. Skulle man adskille de sundhedsskadelige og de præstationsfremmende stoffer, ville man også skulle skelne mellem de forskellige grene. For det er jo vidt forskellige ting der virker i de forskellige idrætter.”

Elitechefens egen dopingtest
Michael Staal er elitechef i Dansk Sejlunion – og Finnjollesejler. Efter en sejlads i Snekkersten stod fire mand på kajen og ventede, da han kom i havn. Nu ved han, hvordan det foregår, når Antidoping Danmark banker på.

”Jeg kommer sejlende ind i havnen,” fortæller elitechefen smilende, ”og så står der fire mennesker og tager imod mig. Allerede et par meter fra kajen er der en, der råber til mig: ”Det er Antidoping Danmark! Du er udtaget til kontrol!” Jeg siger, ”det er fint, og kan du venligst holde den her line?” Michael Staal griner lidt, ”de kunne jo lige så godt gøre sig nyttige, når de alligevel stod der.”
”Så bliver der puttet en person på mig, der fra det øjeblik skal følge mig. Og som ikke viger fra min side, før prøven er afleveret. Det næste, der sker, lige så snart jollen er sat på land, er, at vi kommer ind til en chefkontrollant i sejlklubben. På et bord foran ham står nogle sæt, altså glas til urinprøver.”

Ikke plads til snyd
”Det hele virker død professionelt hele vejen igennem med retningslinjer for alt. Når selve urinprøven aflægges, skal trøjen for eksempel være oppe over navlen, og bukserne være nede under knæene. Og kontrollanten skal kunne se urinen forlade kroppen. Hvis jeg ville snyde, for eksempel ved at aflevere en præpareret prøve, ville jeg have meget svært ved det. Og de rører ingenting – jeg skulle selv fordele prøven i en A-prøve og en B-prøve, forsegle glassene og skrive en identifikation på dem.”
”Efterfølgende blev jeg bedt om at dokumentere, hvem jeg var med legitimation, og skrive under på, at der ikke havde været nogen uregelmæssigheder, at kontrollanterne ikke havde været i berøring med prøverne osv. Det handler meget om retssikkerhed, og at der ikke skal kunne opstå nogen som helst tvivl om prøvernes resultat efterfølgende. Derefter får man en kvittering med hjem, og et par uger efter kommer der så et brev med resultatet. Sejlunionen får også en kopi, så de ved præcis, hvem der er testet hvornår. Det kører fuldstændig efter bogen, faktisk er hele proceduren ISO-standardiseret.”