Michael Strynø: Viljen til at nå startlinjen

De fleste af os har vilde drømme indimellem, også de af os der ikke har den store erfaring til søs. For eksempel kunne mange i et letsindigt øjeblik godt finde på at sige til sig selv: ”Tænk hvis jeg byggede en båd helt alene og sejlede den lige så alene – nonstop, jorden rundt! Og satte skandinavisk rekord! Wauw! Det ville have været ret vildt … ”
Det er relativt almindeligt at tænke sådan. Men det er bestemt ikke almindeligt at vie sit liv til udelukkende at realisere et sådant indfald. Dette er nok den væsentligste forskel på Michael Strynø og os andre. Her er nemlig en mand, som tager selv sine mest vanvittige drømme uhyre alvorligt. Og som sætter alt ind på at gøre dem til virkelighed.

På toppen af Everest – næsten
Et af de mest grænseoverskridende sejlerprojekter i skandinavisk sejlsport viser sig at have base i en stor telthal med tilstødende container i Skudehavnen ved København. Michael Strynø står inde i hallen med svejsemaske på, omgivet af værktøj og svejseudstyr. Uden maske viser han sig at være en tætbygget fyr på omkring 40 år, tidligere bodybuilder. Helt umiddelbart fremstår han som en mand, der ved, hvad han vil.
Og hans baggrund viser vilje: Forestillingen om at bygge en båd og sejle den alene jorden rundt, fortæller han, opstod efter en serie ekspeditioner til Himalaya.
Et tilsvarende indfald havde nemlig ført ham til toppen af Mount Everest sidst i 1990’erne – alene og uden iltflasker. Det vil sige, 400 meter fra toppen måtte forsøget afbrydes på grund af uvejr – og det samme gentog sig året efter.
Nogle husker sikkert rækken af tv-udsendelser, der fulgte Strynø. TV2 var nemlig ekspeditionernes hovedsponsor.

Hvad er det mest ekstreme?
De fysiske eftervirkninger – Strynø var faktisk døden nær – betød, at klatring i stor højde og stærk kulde ikke længere var en mulighed. Dermed var den danske eventyrer henvist til at holde sig nærmere havniveau. Og den vildeste, farligste og mest uberørte ødemark i den del af verden, det måtte vel være havet, tænkte han. Og videre – hvad var egentlig den vildeste, mest ekstreme udfordring, man kunne møde på havet? At sejle alene jorden rundt i en selvbygget båd?

Bor i container
Michael tog en for ham logisk beslutning: Det var jo lige præcis det, han skulle. Det var den samme logik, der havde ført ham til Himalaya nogle år tidligere.
Efter nogle klatreoplevelser i Frankrig først i 1990’erne spurgte han en ven, som i modsætning til ham selv var en erfaren klatrer, om det ikke ville være fuldstændig sindssygt at bestige Mount Everest alene – uden iltflasker. ”Jo,” svarede vennen, ”det ville det.” Strynø fortæller historien som den mest naturlige ting i verden: ”I det øjeblik,” siger han, ”vidste jeg, at det var det, jeg skulle.”

Så The Race i tv
”Det var vel egentlig på samme måde med beslutnin-gen om at gå i gang med det her projekt,” fortæller han videre. ”Jeg så The Race i 2000, hvor store katamaraner sejlede om kap jorden rundt. Starten blev sendt på tv, og jeg kunne ikke sove hele natten af bare ophidselse. Her var det! Det var det, jeg ville!”
Telthallen i Skudehavnen er fyldt med aluminiumsplader, svejseudstyr – og midt i det hele står der tre kæmpestore, blanke skrog. Selv bor Strynø i en container lige uden for hallen. Han har arbejdet med projektet på fuld tid, helt fra starten. Fra hallen kan man se Øresund blinke blåt mod øst. Det er derud, det store, blanke fartøj skal transporteres en dag. Men vejen har været lang.

Hårdt at finde penge
Det er nemlig rigtig længe siden, at Strynø stillede den store hal op og fyldte den med aluminiumsplader og svejseudstyr. Allerede i 2003 begyndte arbejdet herude. Og stadig er der et stykke vej til den store dag, hvor Gladiator kan løftes ud i Øresund. Michael Strynø ryster på hovedet over den kæmpe opgave, som bådebyggeriet har vist sig at være.
”Havde jeg vidst, hvor meget arbejde det er, og ikke mindst hvor dyrt det er at bygge en 50 fods racing trimaran i aluminium, så havde jeg aldrig gjort det. Så havde jeg valgt en enkeltskrogs kølbåd i stedet. Det har været rigtig, rigtig hårdt at skulle ud og finde alle de penge og så stadig have tid til at gå og bygge. Ud over byggeriet og alt det økonomiske har jeg også brugt meget tid på at arbejde med foredrag med en del tidkrævende foto- og filmredigering. Og jeg gør jo altså alting selv, så det er klart, at det alt i alt har været en tidkrævende proces at få det hele til at hænge sammen.”

Den eneste ambition
Sponsorer meldte sig på stribe i starten, eftersom Michael Strynø stadig var et relativt kendt navn efter Himalaya-ekspeditionerne.
Siden er tidsplanen skredet mere end en gang, og nogle af sponsorerne har trukket sig. Michael er indstillet på at skulle tjene resten af pengene på egen hånd. At opgive har imidlertid aldrig været på tale. Det medfører arbejdsdage på godt 15 timer og mange forhindringer på vejen, der indimellem har forekommet uoverstigelige.
”Men det betyder ingenting,” siger han. ”Jeg har ikke nogen anden ambition end denne. Det er kun én ting, det handler om, og det er det her projekt. Og hvis man kan fokusere al sin energi, alle sine tanker og alle sine kræfter på én ting, så er det utroligt, hvad man kan nå.”

Sponsorer og tv velkomne
Gladiator forekommer på den baggrund at være et passende navn på fartøjet. Planen er p.t. søsætning i løbet af sommeren 2008. I skrivende stund er sværdet netop bygget færdigt og har været vist på en stor industrimesse sammen med filmvisning og en mundtlig præsentation af den kommende jordomrejse. Svejsefirmaet ESAB stod bag standen og er en af projektets tilbageværende sponsorer. Også skrogene og forbindelsesbjælkerne er så godt som færdige, og det hele er snart klart til at blive samlet til ét stort fartøj.
Næste udfordring bliver at finansiere riggen. ”Jeg er uddannet smed og har struktureret det sådan, at der er lange perioder, hvor jeg kun arbejder og henter penge hjem. Derefter bruger jeg de opsparede midler i projektet og kan koncentrere mig 100 % om at bygge i en periode. Lige nu er jeg så langt, at der ikke er nogen større investeringer tilbage i selve byggeriet.
Jeg har stort set det, jeg skal bruge af materialer.
Men efterfølgende skal båden jo rigges og udrustes.
Så det er klart: melder der sig en seriøst interesseret sponsor, så er vedkommende hjertelig velkommen til at komme ud og se båden og projektet. Det samme gælder tv-selskaber, der ser muligheder for at skabe udsendelser fra en ekstremsport, som jo overgår de fleste.”

Gladiator med fartpotentiale
Foreløbig er der kun én skandinav, som har gjort turen rundt helt alene – danske Jan Møller brugte 168 døgn i 2004 i en kølbåd af Open 40-typen. Gladiator har et klart højere fartpotentiale, så hvis turen går planmæssigt uden større uheld og med rimelige vejrforhold – så burde der være vældig gode chancer for at afkorte Jan Møllers tid.
Men for at komme først i mål må man først komme i mål, som det hedder med et fortærsket maritimt mundheld. Og den første store kamp for Michael Strynø – den udkæmpes altså stadig på land i en telthal i Skudehavnen. Næste del – selve sejladsen – håber han at kunne starte i efteråret 2009. Starttidspunktet er hovedsagelig et spørgsmål om økonomi.

At være inspirator
Men hvorfor kæmpe så hårdt for at opnå et næsten uopnåeligt mål? ”Tja,” han trækker lidt på det. ”Jeg har jo altid haft projekter, jeg har valgt 100 %. Som bodybuilder var det kun det, jeg tænkte på, kun det jeg lavede. Sådan var det også med bjergbestigningen og Himalaya-ekspeditionerne. Sådan har jeg altid levet. Det er et enormt kick at sætte sig noget for, som for andre forekommer umuligt – og så gøre det. Dette med at møde en masse modstand – ofte mere end man havde forestillet sig – men alligevel arbejde hårdt og målrettet, at løse problemerne et efter et, kæmpe sig igennem, og så at lykkes med det, finde ud af det til sidst – det er sjovt!”
”Men ud over at flytte mine egne grænser optager det mig faktisk også, at der ligger et signal til andre, i det jeg foretager mig. Man kan meget mere, end man tror,” siger han. ”Så hvis du har nogle drømme, som bliver ved med at ligge uopfyldte i baghovedet, så kom i gang! Jeg håber da virkelig på, at det, jeg gør, kan virke som en inspiration for andre. Man må gerne opfatte det som er opfordring om at bevæge sig, realisere drømmene og ideerne – hvad de end måtte gå ud på. Det er faktisk muligt, hvis man virkelig vil!”

Skandinav nr. 2 alene jorden rundt?
Er det overhovedet muligt med to tomme hænder og meget begrænset sejlererfaring som udgangspunkt at bygge en 50 fods racing trimaran – og sejle den alene, nonstop, jorden rundt? De fleste vil sige nej. Danske Michael Strynø er i fuld gang med at bevise, at skeptikerne tager fejl.
Michael Strynøs mål er ganske enkelt at slå Jan Møllers tid på 168 døgn. Det er ikke første gang, han sætter sig mål, som de fleste vil betragte som fuldstændig uopnåelige. ”Det er netop en vigtig del af drivkraften,” siger han.