Ny Bavaria blev levetidsforlænget

I Søværnet bruger man betegnelsen levetidsforlænget om et fartøj, der ellers skulle have været udfaset, men får lov at sejle nogle år endnu efter at være blevet moderniseret i større eller mindre grad.
Man kunne godt sige om ”Anna af Stege” - en Bavaria 37 fra 2006 - at den har fået foretaget en levetidsforlængelse på værftet i Randers, selvom den kun er godt en sæson gammel. Ikke en forlængelse af bådens liv, men en forlængelse af dens to ejernes liv som aktive sejlere.
Med stor opfindsomhed, moderne teknik og en pæn pose penge har ægteparret Louise Djørup og Erik Boldrup fået ombygget deres nye Bavaria 37, så de to alene uden store fysiske anstrengelser kan tumle båden mange år fremefter.

Grim bilulykke
De havde en sejlbåd - Nordship 28 - da de blev påkørt af en bagfrakommende bil i december 1996. Louise slap med knubs, mens Erik fik kvæstet sin nakke og ryg alvorligt. Sammen med skaderne fik han kort efter ulykken svær tinnitus. Det betød nedsat arbejdstid for den ellers så travle IT-direktør, og sejlbåden blev solgt og senere erstattet af en stor motorbåd - en Storö - som parret mente, de bedre kunne magte.
”Det var en dejlig båd, men hvis der var bølger, var den lige så hård at sejle som en sejlbåd, og jeg følte ingen oplevelse ved at være på vandet, sådan som jeg gør i en sejlbåd. Det blev ren transport fra havn til havn, hvor jeg altid var nervøs for at motoren skulle sætte ud,” siger Erik Boldrup.
”Så var det, at det gik op for mig, at der efterhånden var opfundet så mange tekniske løsninger, der var til at betale, og som gjorde det lettere at sejle, at jeg øjnede en chance for at komme ’under sejl’ igen.”
Louise og jeg udarbejdede en alen lang liste over de ekstra bekvemmeligheder, vi skulle have i vores nye båd, så den blev handicap- og ældrevenlig, og så gik vi på jagt efter at finde båden, der kunne rumme det, vi skulle bruge. Det blev en Bavaria, og den blev på 37 fod, fordi den størrelse er perfekt for to mennesker at håndtere,” siger Erik Boldrup. Parret solgte deres store hus i Roskilde, de holdt op med at arbejde, og sammen med båden købte de et mindre hus i Stege på Møn, hvor de bor, når de ikke er på langtur med Anna.

Tekniske detaljer
Ved navigationsbordet i salonen kan alle systemerne kobles til den bærbare pc, så båden i bogstavelig forstand kan styres med musen på navigationsbordet. Erik Boldrup er ikke gammel it-mand for ingenting.
Toiletskyllet, lænsepumpen og afløbet til brusebadet er naturligvis elektrisk og automatisk. Båden er forsynet kulilte- og gasdetektor, der er installeret et lille solidt skab med dirkefri lås, og i alle bådens rum er der udtag til 230 volt el.
Et af de smarteste påfund i Anna er det fjernbetjente natlys, som bruges når besætningen skal om bord i båden i mørke. Det kraftige dækslys i masten, nogle små skjulte lamper i cockpittet plus et par lamper ved trappen til kahytsnedgangen er ført uden om hovedafbryderen og til et relæ, der aktiveres af en fjernbetjening, man kan have med sig i lommen.
I tilfældet af, at Louise og Erik kommer hjem til båden en mørk aften, behøver de blot trykke på fjernbetjeningen for at tænde dækslyset og samtidig få lys nok i både cockpittet og salonen til at finde trappen og hovedafbryderen.

Motoren er for lille
”Det eneste, jeg ærgrer mig over, er, at vi ikke fik den store motor med 40 hk, men traf beslutningen at udstyre båden med den lille med kun 29 hk. Det er lige lidt nok, når man skal sejle langt for motor i modsø. Noget andet, jeg har fortrudt, er, at jeg valgte en stor genua i stedet for standardfokken. Den genua er syet i så kraftig dug, at det skal blæse meget før den står pænt, og så er den for stor,” siger Erik Boldrup.
I denne vinter har Anna været en tur på værftet i Randers og fået monteret bl.a. radar. Ved samme lejlighed fik Louise og Erik malet båden mørkeblå, selvom Bavaria ikke leveres i andre farver end hvid.
”Vi har ønsket os en mørkeblå båd,” siger parret, der næsten kan se båden som den ligger ved hovedmolen i Stege Havn fra det hus, de er flyttet ind i for nylig.

Vores forbedringer

Udgang fra siden
Hækken i en Bavaria kan åbnes, så der er ingen problemer med at komme om bord, hvis man ligger med hækken til kajen. Men i fald man ligger ”longside”, er ”Anna af Stege” udstyret med en ”låge” midtskibs i søgelænderet.

Foldestige i stævnen
Hvis man begynder i stævnen, er båden udstyret med en udfoldelig trappestige, som sidder under en pæn teakplade på pulpitten. Via den kan man komme om bord fra selv den laveste flydebro.

To el-spil til det meste
Indhalerlinen til rullefok-systemet er flyttet til en blok helt agter, hvorfra den ubesværet kan lægges rundt om et af bådens to Lewmar el-spil. De sidder helt agter på luvkarmen og er ellers beregnet til spiler eller gennaker. Men på Anna bliver de brugt til genuaskøder, storskøde, som til Eriks store ærgrelse kommer ned via ruftaget, og altså også i en snæver vending til rulleforsejlet og til den line, der får storsejlet til at rulle sig ind i masten. For selvfølgelig har båden rullestorsejl.
Når de agterste spil blev valgt til el-spil, er det, fordi rorsmanden kan nå dem uden at flytte sig fra roret.

Motorkraft og bovpropel med én hånd
Den upraktiske, tovværksfangende joystick til bovpropellen er udskiftet med en lille vippeknap på indersiden af gashåntaget, så man kan betjene al bådens propelkraft med én hånd.

Hækanker
Hækankeret hænger i en holder, som kan sænkes fra rorsmandspladsen. Før man går i havn skal vantskruen løsnes, og derefter sænkes ankerholderen via det blå tov i klemmeblokken.
Så er ankeret klar til at blive droppet af rorsmanden, uden han eller hun behøver at slippe roret.

Overblik og fjernbetjening
Med en svag ryg og en dårlig nakke er det trættende at stå for længe til rors. Derfor har Erik Boldrup fået udstyret båden med en autopilot, der er temmelig overdimensioneret i forhold til bådens størrelse.
”Så er jeg altid sikker på at kunne sejle i hårdt vejr,” siger han.
På agterpulpitten har parret fået monteret et mageligt teaksæde i hver side. Louises plads er i bagbord, Eriks i styrbord. Og her kan de sidde behageligt og med det helt store overblik og styre båden via en lille vandtæt fjernbetjening.

Gift-alarm
Under navigationsbordet sidder bådens kulilte- og gasdetektor.

En god idé
De fleste bådejere opbevarer reservegas-flasken ulovligt. Men ikke i Anna. Her er det sikrede gasflaskerum i cockpittet blevet udvidet til at kunne rumme to flasker.

Rat-konsol ”fra IFÖ”
Den store rat-konsol, der på Bavariaen godt kan minde om et toilet, og som parret derfor har udstyret med en ”IFÖ” træk-og-slip-knap, er oversået med RayMarine instrumenter. På skærmen kan der ses TV-avis lige så klart som radarbilledet, der står lige så skarpt som det tredimensionelle søkort. Båden er samtidig forsynet med en AIS-modtager, så man altid kan identificere andre fartøjer. Foreløbig er det kun handelsskibe, men Erik Boldrup regner med, at det snart bliver obligatorisk for lystbåde også.