Giganternes kamp

Først var der Maxi Yachts. Så blev de for små og måtte overlade scenen til Megayachter. Nu er Mega bådene ”skrumpede”, og det er Superyachterne, dem over 30 meter i overalt-længde, der har erobret sejlsportsverdenens glamour lys.
I juni ved Palma på Mallorca deltog 52 af disse verdens største sejlbåde i nogle Cup-sejladser, som var afslutningen på den årlige kapsejlads over Atlanten fra Antigua i Caribien via Azorerne (så ejerne kunne være om bord, når de sejlede over mållinjen) til Vigo i Nordspanien. Her ankom bådene i slutningen af april, og de fleste daffede ned til Mallorca, hvor det nu er tredje gang at der afholdes Superyacht Cup.
De to første gange deltog der ikke så mange, og det blev afholdt i efteråret inden havets kæmper sejler til Caribien for vinteren. Men i år har America’s Cup vendt op og ned på alt i international sejlsport, så kapsejladsen gik fra Caribien til Europa, og deltagerantallet i alle sejladsens led var fordoblet.
Bortset fra størrelsen og de ovennævnte karakteristika er der kun få fællesnævnere for Superyacht.
Nogle er utroligt velholdte veteranbåde fra begyndelsen af sidste århundrede og tegnet af datidens største navne. Andre er supermoderne fuldblods racerbåde, som f.eks. både over 30 meter fra Wally-værftet i Monte Carlo. Enkelte er sejlsportens greyhounds, som f.eks. Wild Oats og Alfa Romeo. Mens den største gruppe er lystyachter til cruising over hele verden med alle bekvemmeligheder over og under dæk heriblandt 288 fod store Maltese Falcon med de tre ustagede master med råsejl.
Så i anledning af kapsejladserne i Palma-bugten var vandet lukket ud af diverse swimmingpools på dækkene, og dieseltankene, som kan klarer en jordomsejling uden tankning, var kørt ned på et minimum.
Med så forskellige fartøjer er det svært at skabe en fair kapsejlads. Og sejladserne (fire i alt) havde da også mest karakter af paradesejlads og Super-træf, selvom dommerne på det fine lille dommerskib fra 1907 gjorde deres bedste og startede bådene efter nøje udregnede respittabeller, så var der ikke den store spænding på banen.
Spændingen måtte vente indtil samtlige af giganterne stævnede mod Valencia for at fra første luksus række at kunne betragte en anden og måske den største sejlsportsbegivenhed i verden - America’s Cup.

The Superyacht Cup
Overall Results. Ulysse Nardin
Division 1
Overall points. Overall rank. 1 Hetairos • 2 Eleonora • 3 Savannah
• 4 Midnight • 5 Timoneer • Patient Falcon
Division 2
1 Y3K • 2 Visione • 3 Wild Oats XI • 4 Hamilton II • 4 Ghost
• 6 Magic Carpet • 7 Mystere • 8 Hyperion

Skulle du have glemt målebåndet, så kan
du genkende en ægte Superyacht på følgende karakteristika:


1. De har som regel en rød lanterne lysende horisonten rundt dag og nat i mastetoppen af hensyn til lavtgående fly som tegn på, at masten eller masterne er over 52 m høje.
2. Oftest har de en RIB med kraftige motorer til at hjælpe med at bjærge fender, fortøjninger og den slags.
3. Spilhåndtag om bord er en absolut undtagelse. Alle skøder, hal og fald betjenes hydraulisk eller elektrisk.
4. Alle mand om bord er iført ens trøjer med skibets våben eller navn på bryst og ryg. Undtagen for denne regel er ejeren ”him self” og hvad der måtte være af unge kvinder på dækket. Der er ingen egentlig dress code for ”him self”, mens de unge piger helst skal være iført badetøj eller meget lette gevanter.
5. Modsat hvad man skulle tro, samles Superyachterne sjældent i fashionable marinaer, men holder til i industrihavne, hvor der er dybt nok til deres dybe køle.
6. Og når Superyachterne holder træf eller sejler kapsejladser, som de gjorde det i juni på Mallorca, så opdager man deres tilstedeværelse allerede, når man lander i lufthavnen. Parkeringspladsen for private jetfly er fyldt til bristepunktet.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen