Maritim mode – en livsstil

Det har altid været moderne at ligne en sejler. Tænk bare på datidens obligatoriske matrostøj. Og selv i vikingetiden har de søfarendes beklædning helt sikkert dannet mode blandt kvinder og børn på land.
I vore dages skiftende mode boomer det maritime look sådan cirka hvert syvende år, og her indimellem er smart ”mole-racer-tøj” en sikker sællert, både til sejlere og til dem der kun sejler på havnemolerne. Se blot på de tekstilfirmaer, som producerer vand- og vindtæt tøj til alle mulige former for sejlads – sommer og vinter – vådt og tørt – nord og syd.
Disse firmaer har ofte en ”nicheproduktion” af maritimt modetøj, der er langt større end deres primære produkter – sejltøjet. Ja, nogen af dem er gået helt væk fra at producere rigtig beklædning til at sejle med, og har kun beholdt det maritime navn. Det lugter jo altid lidt af hav.
Se på de foranstående 17 sider, hvordan det maritime look og søsportens livsstil præger dette års mode. Og se så på de to klassikere, som vi har valgt ud. To sikre sællerter gennem mange, mange år: Sømandstrøjen og sejlerskoene fra Sebago.
Sømandstrøjen er designet i 1930’erne til fiskere og sømænd. I 1960’erne fik de unge øjnene op for trøjens kvaliteter, og den har holdt sig moderne siden. I øjeblikket sælges den til over 1000 kr. pr. styk i modemekkaer som Paris, London og New York.
Den originale danske fiskertrøje i vandskyende uld er fra S. N. S. i Herning.
Og så sejlerskoene, som blev skabt engang i 1950’erne, som mode blandt sejlere, der havde krydset Atlanten på egen køl. Men som i 60’erne blev hotteste mode først blandt sejlere, og senere hos resten af befolkningen. De er kopieret i alle mulige kvaliteter og farver, sågar med ikke-skridsikre såler.
Fiskertrøjen og sejlerskoene går nok aldrig helt af mode. Lige så lidt som det øvrige maritime look gør det. Det signalerer livsstil.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen