Dopingfri zone

Doping og sejlsport er to størrelser som aldrig har passet til hinanden. Det er i hvert fald en kontant kendsgerning, at ingen sejlere på verdensplan nogensinde er blevet taget for brug af medikamenter fra den lange liste på 300 forbudte stoffer. Og det er ikke, fordi der ikke foretages dopingtest indenfor sejlsport. Både blandt jolleklasserne og de større kølbåde er der jævnlig test af sejlerne, men heldigvis har sejlsporten til dato været forskånet for en sådan skamplet.

Ikke topprioriteret
Til gengæld er det heller ikke nogen
hemmelighed, at sejlsporten ikke er topprioriteret når talen falder på doping-test. Dertil er sporten for ren, hvilket tallet nul klart giver en indikation af. Lige umiddelbart er der da heller ikke noget som peger i retning af en pludselig eksplosion af dopingsager indenfor sejlsport. Sådan ser i hvert fald dopingeksperten Rasmus Damsgaard på situationen, men han kan selvfølgelig ikke udelukke, at der en eller anden dag dukker en sag op. Næh, for der er da masser af indikationer, der peger i retning af klare fordele for sejlerne, hvis de bruger de rette stoffer. Jeg vil mene, at der er 4-5 stoffer, som på den ene eller anden måde kunne gavne en sejler. Og tanken er da ikke fremmed, når man specielt tænker på America’s Cup, fortæller Rasmus Damsgaard.

Rygter under America’s Cup
Under det seneste America’s Cup i New Zealand var der således mange rygter i omløb om, at flere af sejlerne vist ikke var blevet så store og stærke ved kun at træne i motionscentrene. Der var rigtig nok mange rygter i New Zealand, og jeg blev da også kontaktet af Jesper Bank inden sejladserne startede. Han ville have mig til at udarbejde et anti-doping kodeks for at fremmane en signalværdi om doping til såvel sejlerne på det svenske America’s Cup hold Victory Challenge som til omverdenen. På den måde ville syndikatet nemmere kunne være sluppet af med en sejler, hvis vedkommende var blevet taget i en test. Så noget tyder da på, at der måske foregår et eller andet. Men rent principielt er sejlsporten ren, understreger Rasmus Damsgaard, der er særdeles godt inde i emnet.

Etikken afgørende
Bliver der testet godt nok i forbindelse
med America’s Cup?
Nej, men det her handler også om kulturforskelle blandt de forskellige idrætsgrene. Nøjagtig som i håndbold er der heller ikke i sejlsport tradition for brug af doping. Kulturelt set har cykelsporten derimod doping som en del af sit image, og derfor er der en langt skarpere kontrol med rytterne. Og de test har jo også vist sig at være velbegrundede. Etikken er ikke så stor blandt rytterne og folkene omkring cykelholdene. Til gengæld forstærkes renheden indenfor sejlsporten. Hvis der nogensinde bliver taget en sejler vil det være et rent tilfælde.

Svært at skjule
Er sejlere bedre end andre idrætsfolk til at skjule dopingmisbrug?
Det skal jeg ikke kunne sige. Mange af sejlerne kommer ofte i træningscentre,og her kan nogen selvfølgelig godt blive ledt i fristelse. Præparaterne vil så typisk blive taget i januar eller februar,
hvor man altså befinder sig udenfor konkurrence. Det er i den opbyggende fase, at stofferne vil have den bedste effekt. Under selve konkurrencerne vil det ikke være en fordel at tage nogen stoffer. Endelig vil det være svært som sejler at skjule brugen af doping overfor kammeraterne på for eksempel en America’s Cup båd. En tur i badet
vil hurtigt afsløre iøjnefaldende ander-ledes træk på kroppen. Derfor skal sådan noget selvfølgelig stoppes i opløbet. Men selv blandt topprofessionelle idrætsfolk kan der jo findes brodne kar, så måske kan der tænkes at være noget skubbet ind under gulvtæppet.

Manglende test
Hvis nu du stod og ville satse hele butikken på at nå til tops i Finn-jollen. Hvordan skulle cocktailen af stoffer så se ud?
Jamen, det er faktisk ret simpelt. Jeg ville i opbygningsfasen bruge steroider og EPO, mens amfetamin skal bruges til de lange dage på vandet, når trætheden er ved at sætte ind. Så ville jeg være sikker på at klare mig rigtig godt, afslører Rasmus Damsgaard overfor Bådmagasinet. Bloddoping har i mange år været meget populært blandt især cykelryttere.

Har der været nogen mistanke til, at
danske sejlere har følt sig fristet til den form for doping?
Det kan jeg ganske enkelt ikke svare på. Det skyldes nemlig den simple grund, at der mærkeligt nok ikke tages blodprøver i kontrollen i Danmark. Selv i Kina tager man blodprøver, så det kommer vel også til Danmark på et tidspunkt.

Al doping er farlig
I klasser som 49’ere og Tornadoen kræves der megen fysik og udholdenhed.

Er det ikke overraskende, at ingen sejlere er blevet taget for doping i de klasser?
Jeg tror ikke lige de sejlere føler for at gøre det. Men det kan da godt være, at de på et tidspunkt føler sig presset, hvis der kommer rigtig mange penge i sporten.

Hvilken form for dopingstoffer er farligst?
Alle stoffer er farlige. Det afhænger helt af, hvilken person man er. Men alle får på et eller andet tidspunkt bivirkninger med en stor risiko for at blive invalid. Så brugerne af doping løber en stor risiko, som de åbenbart er villige til at betale. Også selvom de ikke kommer til at leve helt så længe.

Et spørgsmål om vilje
Er der nye stoffer på vej?
Nej, og der har rent faktisk ikke været noget nyt på markedet siden midten af 80’erne. Jeg ved godt, at mange af eksperterne mener det modsatte. Men det passer bare ikke. Nogen prøver måske at sælge noget som et nyt stof, men det er bare rent bluf.

Hvad med gendoping?
Det kræver, at det virker på mennesker, og det er trods alt endnu ikke bevist. Ikke et gen virker i dag i patientverdenen, understreger Rasmus Damsgaard, der gerne så en del andre idrætsgrene være lige så rene som sejlsporten. Dopingfri sport er blot et spørgsmål om vilje, og det gælder på alle niveauer, siger Rasmus Damsgaard. Han er imidlertid ikke i tvivl om, at et stigende antal idrætsfolk i de kommende år vil falde i dopingfælden.
Blot ikke indenfor sejlsport.

Faktaboks
Rasmus Damsgaard • Alder: 38 år.

Profession: Lektorvikar på Panum Instituttet. Forsker i doping siden 2000, og fra 2000-2004 ansat i Antidoping Danmark.

Fritid: Sejler 505-jolle.