Fra landkrabbe til skipper: Et søkort at forstå

I disse dage i slutningen af marts, sejler parret som Bådmagasinet følger fra landkrabbe til skipper, Lone Hviid og John Løvstrøm, – hvis vejret tillader det – deres nye båd fra Fredericia til Vallensbæk. Det er kun ¾ år siden, at parret satte autocamperen til salg, droppede den nye udestue og beslutte sig for at blive sejlere. Og siden har de to fundet den båd de mener passer dem bedst – en Bavaria 37, der er skaffet havneplads i Vallensbæk havn, fundet den rigtige forsikring til båden, og hele vinteren har parret gået på skole for at lære, dels sømandskab dels navigation. ”Vi har gået på aftenkursus i Vallensbæk sejlerskole siden oktober én aften om ugen,” fortæller John Løvstrøm. ”Her har vi lært alt det teoretiske lige fra søvejsregler, navigation, søsikkerhed, brandbekæmpelse, beskyttelse af havmiljø. Og efterfølgende har vi været på tovværkskursus over fire tirsdage i februar. Der er også brugt tid på sejlteori, læren om hvad alting hedder på en båd, og om udstyr, personlig udrustning osv.

Måtte ikke sejle sammen
Og den 30. april skal vi op til den teoretiske duelighedsprøve. Så var det meningen at vi skulle fortsætte med at gå på sejlerskole en gang om ugen i Vallensbæk sejlklub, men for det første kan det vare flere sæsoner før vi kan komme til den praktiske prøve, og for det andet, så var det ikke muligt at komme på hold sammen. Vi prøvede om de ikke ville gøre en undtagelse med os, for hele meningen med at lære at sejle, er jo, at vi skal gøre det hele sammen. Men der var ikke noget at gøre.
Det fik os til at søge efter alternativer. Og efter kort tid fandt vi en privat instruktør på København-Køge Sejlerskole, som tilbyder intensiv undervisning i egen båd over fire dage. Det har vi så besluttet os til at gennemføre, allerede i april måned. Det koster ganske vist 450 kr. i timen, men så kan vi forhåbentligt også det grundlæggende praktiske efter fire dage. Og hvis vejret skulle vise sig at være dårligt i de dage, så får vi blot nogle andre dage at sejle i. Det har også den fordel – hvad vi lægger stor vægt på – at vi lærer at sejle i vores egen båd, og det synes vi er en virkelig genvej.
Jeg tror, at hvis sejlklubben havde tilladt os at sejle i samme båd, så var vi gået den slagne vej med en sejlaften om ugen. Men når vi skal sejle hver for sig, så glem det. Vi er i øvrigt også tilmeldt et VHF-kursus, håndbåren DSCradio i maj.

Nyt udstyr til båden
Vi har været utrolig heldige, at der fulgte meget udstyr med den båd vi har købt. En masse vi får god brug for, men også noget som vi måske ikke havde tænkt på at købe selv, men som vi er glade for, nu vi har det. Jeg havde nok ikke købt AIS-radar, teakdæk, gennaker og bovspryd. Men når det nu er der, så er det dejligt.
Det har i øvrigt overrasket os, hvor dyrt det er at udruste en båd. Jeg har regnet ud, at der er for næsten en halv mio. kr. om bord. Så det eneste vi mangler i første omgang, er det personlige udstyr som sejltøj, redningsveste, dyner, sengetøj, køkkengrej og porcelæn.

Den første tur i egen båd
Vi tager nogle søkyndige med på turen fra Fredericia til Vallensbæk. Måske kan vi være heldige at de tidligere ejere vil sejle med. Vores første rigtige alene-tur med båden bliver nok i midten af april, en lille søndagstur ud i bugten, og i maj stikker vi nok af på vores første weekendtur til Skanør eller Falsterbo. Der er heldigvis varme i båden.
Bådedåb skal vi ikke holde. Båden hedder ’Grande Bianco’, og det navn skal den beholde. Jeg har hørt at det bringer uheld at døbe en båd om,” slutter John Løvstrøm.

Bådmagasinets begynderpar
Lone Hviid, 53 år, HR-chef i Danica Pension og John Løvstrøm, 50 år, Key Account Manager i PBS.
Har aldrig sejlet før, men har bestemt sig for at blive sejlere. De er medlemmer af Vallensbæk Sejlklub, og har nu købt båd og meldt sig på sejlerkursus.