Skal vi ikke droppe udestuen og i stedet købe en båd?
Sådan lød spørgsmålet henover terrassebordet en dag i august måned 2005 med en flaske rødvin på bordet. Overvejelsen kom efter endnu et afslag fra kommunen om dispensation til opførelse af en udestue. Faktisk er vi bevidst ukvalificeret indenfor sejlsport. Ikke desto mindre forekom det pludselig indlysende at lyse nætter midt ude på havet er mere spændende end at være i en udestue. Vores foretrukne ferieform hidtil har siden firserne været at køre Europa tyndt i en autocamper, for at se kultur og storbyer. Nu må vi se i øjnene at sejladsen sker på bekostning af autocamperen. Vi fornemmede at vi var mod et nyt kapitel af vores liv, hen mod efterlønnen, hvor fritidsaktiviteten på vandet er relevant.
Vores budgetramme for udestuen lå på 600.000 kroner. Et beløb vi nu reserverede til et kommende bådkøb. Vores søgning var i første omgang alene ud fra prisen og omfattede således både motorbåde, motorsejlere og sejlbåde. Vi havde ingen præference for den ene eller den anden bådtype. Vi udvalgte forskellige modeller indenfor de tre kategorier og fik planlagt besøg hos ejere af de forskellige både. Udover et visuelt indtryk af bådene, talte vi med de forskellige ejere om hvilke fordele de netop lagde vægt på ved deres båd. På den måde fik vi mange ”andenhåndsindtryk” af dels bådens indretning, stærke og svage sider. I øvrigt er der ikke den store forskel i indretningen mellem en sejlbåd og en autocamper.
Hjælpsomhed fra sejlere - det aftvang respekt
Vi mødte mange bådejere og det var positiv. Vi var overrasket over deres hjælpsomhed og mange god råd. Hos nogle opfattede vi faktisk at de var mere interesseret i at vi tog den rigtige beslutning, end at det var et spørgsmål om vi købte deres båd. Det aftvang megen respekt for sejlerfolk under et. Til sidst lavede vi en positiv og negativ liste. Konklusionen blev, at det var en sejlbåd vi ville satse 600.000 kroner på. Et beløb, der betød, hvis de skulle opfylde vore krav, at bådene var søsat i perioden 1980 til 1985. Langt hovedparten af disse både var utrolig velholdte og godt udstyret. Men da vi gerne ville købe den rigtige båd første gang og derfor også gerne ville beholde båden vores tid ud, kunne vi ved en hurtig hovedregning vurdere, at når båden en dag skulle sælges ville den være 40-45 år gammel og med stort værditab til følge. Derfor kiggede vi i stedet på en nyere brugt båd. Et af vores ”must-krav” var ståhøjden, med 1 meter og 90 centimeter, da jeg gerne vil passe på hårpragten. Det skar mange både væk i valget. Vores krav omkring ståhøjden kunne stort set kun opfyldes i de nyere både. Med en ny båd steg prisen til en mio. kroner. Vi følte begge at denne prisforhøjelse på små 400.000 kroner var fornuftig, da vi fik den indretning og komfort vi søgte. Samtidig fortalte en ekspert os, at plejer man båden kunne den ende med at stige til mere end den oprindelige købspris.
Jeanneau eller Bavaria?
Vores søgen indsnævner sig efterhånden nu primært til to bådtyper, nemlig Jeanneau og Bavaria. Pudsigt nok viser det sig, at de sælgere vi mødte af brugte både, stort set ville sælge for at købe nummeret større. Lidt paradoksalt en situation vi selv havde besluttet at undgå med store både. Vores nok sidste autocamperferie var alle tiders i sommer, men vores tanker gik ind i mellem på langfart og hjemturen skulle gå hurtigere end den plejede. Vi så nemlig frem til bådudstillingen i Kolding og en efterfølgende sejloplevelse i den svenske skærgård. Kolding Bådudstilling var en spændende oplevelse og med mange indtryk efter vi var der alle tre dage. Efter udstillingen kunne vi konkludere, at vi vendte tilbage til de to tidligere nævnte bådmærker Jeanneau og Bavaria. Både, der var rigt repræsenteret på bådudstillingen. Vores mange spørgsmål m.m. blev besvaret af Tempo Bådsalgs Gert E. Sørensen, (Jeanneau) og Floor Marines Michael Floor, (Bavaria) på udmærket vis og deres rådgivning var os til stor hjælp i vores proces mod at blive sejlere. Læs i næste artikel om Lone og Johns bådkøb, havneplads, sejluddannelse m.m. Båden ER i øvrigt købt, er seneste nyt.
Bådmagasinets nybegynderpar
Lone Hviid, 53, HR-chef i Danica Pension og John Løvstrøm, 50, Key Account Manager i PBS. Bor i Hvidovre og har tre børn og to børnebørn. Medlem af Vallensbæk Sejlklub. De har kun sejlerfaring fra de tidligere Storebæltsfærger. Nu dropper de autocamperlivet og ser på sejlbåd.
Lejede sejlbåd med skipper
Efter sommertur i autocamper og bådudstilling i Kolding gik turen til den svenske skærgaard hvor vores lejede båd - en Najad 343 - lå og ventede.
Til beroligelse for læserne bør vi nok lige præcisere, at båden var lejet med skipper, hvilket var betryggende for os to landkrabber. Vi havde nogle dejlige dage med skipperen Jens. Han fortalte beredvilligt om sejlads og guidede os igennem det at håndtere en sejlbåd. Det var en rar sikkerhed og tryghed i at have ham i baghånden. Vi havde nogle hyggelige dage i den svenske skærgård og prøvede stort set alle vejrtyper lige fra høj sol og ingen vind til stiv kuling og en strid regnvejr. Sejlturen betød at vi nu turde tage springet ”fra landkrabbe til skipper”. Bådkøbet er meget tæt på sin afgørelse.
Her søgte ægteparret efter sejlbåde
Vi sonderede potentialet af både via det lokale bibliotek. Især de årsindbundne årgange af Bådmagasinet gav mange gode råd og tips. Internettet blev også brugt. De foretrukne søgesider var , , , og . Vi var også på de større danske bådforhandleres hjemmesider.www.udkig.dk
www.sailgide.com
www.begmarknad.batnet.se
www.scanboat.com
www.baadmagasinet.dk
poprP6 mkgzftjrzqjy, [url=http://vulzwgdggaks.com/]vulzwgdggaks[/url], [link=http://hcfnwnfivugs.com/]hcfnwnfivugs[/link], http://idvbakfuovol.com/