Til hverdag står den 46-årige meteorolog Søren Jacobsen ved siden af Reimer Bo i DR-Byen og fortæller om vejret. Søren Jacobsen fra Humlebæk er ansat på TV-Avisen. Han er Etatsuddannet hos Statens Luftfartsvæsen i Kastrup. Sejler gør meteorologen også - han startede med at sejle for 10 år siden i Helsingør, hvor han tog duelighedsbevis. I mange år foregik det på en Bianca 107, hvor han lejede sig ind, sammen med en anden familie. Nu gider børnene på 14 og 17 år ikke at tursejle. I stedet sejler Søren Jacobsen kapsejlads i en BB 10-meter ud for Nivå med Lars Findsen. Til efterårsklassikerne i Vedbæk og Rungsted i år, var han med som gast. Holdet vandt sikkert i deres løb begge dage. I Vedbæk fandt meteorologen endda mere vind, ved at holde sig væk fra solstriber, hvor vinden stod svagere. Søren Jacobsen anbefaler i øvrigt at dele båd med andre.
”Det er nærmest dumt at købe sin egen båd, i dagens travle liv bliver den jo næsten ikke brugt hvis man er alene om den,” siger han. Er meteorologer troværdige, spørger vi da vi møder ham i Rungsted.
”Ja, det er de, hvis man forstår produktet. Man skal vide der er en usikkerhed i vejrudsigter, og dem der kalder os lystløgner tager fejl, for det er noget man skal gøre bevidst.” I øvrigt mener han at mange sejlere ryger i uvejr, fordi de ikke har tjekket vejrudsigten.
Hvad er det værste du har oplevet på vandet?
”Tågesejlads på åbent hav op mod Stockholm i en storskibsrute, hvor vi kun kunne se vor lanterne, det var virkelig ubehageligt. Man har fornemmelse af, at hvert eneste øjeblik dukker en stor stævn op.”
Hjemme i Humlebæk Havn oplevede han en pinsedag en fuld dansker på en motorbåd falde ned på gashåndtaget, da han skulle flytte sig foran pælene til Sørens delebåd.
”Det var en stor ’Miami Vice båd’ og de var pisse-fulde. Han tændte motoren, faldt og ramte gashåndtaget så den kæmpe båd startede. Han nåede ikke at få fortøjningen af så tovet knækkede og båden sejlede hen mod os. Han kunne ikke styre båden, da motoren gik ud og hamrede lige ind i anden båd, kun en meter fra os,” griner Søren Jacobsen.
Hvordan syntes du sejlerfolket er?
”Jeg har oplevet folk på deres privatsfære. I Smögen jagtede en nordmand os væk, fordi vi havde børn om bord. I Fjellebroen lå vi udenpå en en spritny båd uden børn. De var ikke glade for at der gik folk på deres båd. Svenskerne er lidt mere åbne end danskere er min oplevelse,” siger sejlermeteorologen.
Tjekker vi vejrudsigten nok?
”Det tror jeg er meget svingende. Min egen DR-organisation svigter sejlerne med farvandsvarsler på mellembølge. Danmarks Radio burde også sende varsler. DR må åbenbart sammenligne varslerne med fiskerinoteringerne. Det må være muligt at sende enten på kanal 1, 2, 3 eller 4.”
Hvorfor gør I det ikke selv på TV-Avisen?
”Det er der ikke tid til, så skulle man lave et specielt program. Jeg har tre minutter og 30 sekunder kl. 18.30, men det kan da godt være vi skulle gøre mere ved det.”
Har du tips til sejlerne?
”Jeg syntes at DMI.dk er en pædagogisk hjemmeside med vind og strøm. Men det er svært med vejrmeldingerne, for de gælder ikke for kysterne, hvor folk faktisk sejler i et slags grænseland. At forudsige vejret ved kystområderne er overordentligt besværligt.”
y5RDse pruzuviqvntn, [url=http://nynxwdfztvxo.com/]nynxwdfztvxo[/url], [link=http://vlyavjszbtxf.com/]vlyavjszbtxf[/link], http://rxdiaojbpkck.com/