Coronet 21 Daycruiser: Havets B&O

Da Coronet 21 Daycruiser blev lanceret fra Botved Boats i 1965 var det under sloganet ”Ni ud af ti smuglere foretrækker Coronet 21”. Det vakte et farligt postyr i aviserne, men det solgte også en farlig masse 21 fods daycruisere fra Mullerup.
I dag ville sloganet for den samme båd lyde ”Ni ud af ti sejlbådssejlere fortrækker Coronet 21 Daycruiser”. For hovedparten af de Coronet 21’ere, der stadig eksisterer i danske farvande, ejes af sejlbådssejlere med stort S. En af dem er Dragesejleren Peter Holm fra Roskilde, der ellers ikke mangler noget at sejle i. Hans Coronet 21 er en af de først byggede fra 1965/66, og Peter Holm, der i dag er 60 år gammel, købte den midt i 80’erne for 35.000 kr. på en annonce i et bådmagasin.
”Jeg husker helt præcis, hvornår jeg første gang så en Coronet 21. Det var i slutningen af 60’erne, hvor jeg sejlede Øresund Uge i Piratjolle,” fortæller Peter Holm.
”Skovshoved Sejlklub og KDY (hvor Coronets stifter Ole Botved var medlem, red.) havde hver fået en ’Coronet 21 Playmate’ (det der i dag kaldes en walk-around model, red.). Og mens vi lå og ventede på starterne, kunne vi betragte, hvorledes de efter datidens forhold lynhurtige både gik fantastisk godt i søen - uanset om søen var krap eller lang - høj eller lav.
Jeg kan huske, jeg sagde til min gast, at sådan en båd ville jeg eje, når jeg engang fik råd til at komme i nærheden af en,” siger Peter Holm.
”Da jeg fandt den, lå den oppe ved Nivå i miserabel stand med en lige så miserabel 6-cyl. Mercury med i/o-drev. Jeg lagde så en Volvo Penta 740 med duoprop i og fik samtidig sat båden i stand hos Brandt-Møller i Frederikssund.
Skroget er stadig 100% originalt, men jeg fik lavet andre sæder, skabe og skuffer, fordi den originale aptering desværre var i for dårlig stand. Der var ellers nogle ret smarte sæder, som kunne vippes bagover, så rygstøtten blev til sæde og sæde blev rygstøtte, hvis man skulle sidde til bords agter i cockpittet. Det fungerede godt - også når man i hårdt vejr skulle styre båden stående, så kunne man lige klappe sædet ned,” siger Peter Holm.

Kapsejlads-tender
”I de 20 år, vi har sejlet båden, har vi haft utrolig megen glæde af den. Dels til familie-udflugter, ja endog små weekendture på fjorden (familien Holm bor lige ned til Roskilde Fjord), dels som tender til først vores Molich 10 m - senere Dragen, hvor min kone Birgitte og andre fra familien har sejlet rundt med Coronet’en i nærheden af banen, hvor vi andre sejlede kapsejlads. Det er ekstra-service at have en tender på banen, hvis man skulle mangle et sted at spise frokosten mellem sejladserne eller hvis man skal trækkes på grund af vindstille.
Coronet’en har således været med - kørende på en tidligere Drage-trailer, jeg selv har ombygget - de gange vi har sejlet kapsejladser i Marstrand, Horten, Ålesund, Kiel, Skovhoved, Egå, o.s.v.
Jeg har sat fire løftebeslag i bådens langsgående vanger, så jeg blot behøver at bakke ind under en hvilken som helst havnekran, for at løfte båden op og i vandet,” siger Peter Holm.

50 knob - sagtens!
Til trods for, at familien Holm har flere både, er Coronet 21 Daycruiser den eneste, der altid er i vandet, hvis den da ikke er ud at køre på landevejene på vej til eller fra en kapsejlads. Den ligger godt fortøjet for enden af familiens bådebro lige klar til med over 54 knob at fræse de små krappe bølger på fjorden.
De små krappe var der nok af, da Bådmagasinet fik lov at sejle med den 40-årige Coronet. Af med presenningen, start motoren, af med fortøjningerne og så bare der ud af med march-farten på 35 knob til at varme op på.
Selvom der var mere end 15 m/sek. vind, bliver søerne i den inderste del af Roskilde Fjord ikke mere end krappe. Med tre personer om bord er Coronet’en længere tid om at komme op at plane. Først ved 12-14 knob, kommer hækken ud af vandet og stævnen sænker sig, så man kan se de nærmeste bølger.
Men i modsætning til de fleste andre planende 21 fods både, så bliver den ved med at sejle behageligt i søerne helt op til over de 40 knob. Bevares, den banker lidt i svingene, når søerne slår direkte ind mod den ene flade halvdel af det V-formede forskib. Men så snart båden er rettet op går den blidt gennem søerne helt op i nærheden af de 45 knob. Først da begynder den at banke hårdt i søen, som andre motorbåde - men ikke værre end at yngste mand om bord, Adam på syv år stadig ubesværet kan styre båden og synes det er sjovt.
”På fladt vand går vi let over 50 knob, og selv i hårde Kattegat-bølger, kan man altid finde en hastighed mellem 25-35 knob, hvor båden sejler behageligt,” siger Peter Holm.

Den mest kopierede båd
”Det er en af de ting, der gør Coronet 21 unik. Den har simpelthen noget som få både har, hverken andre mærker eller de andre Coronet-både. Det er derfor, den er blevet et af verdens meste kopierede og efterlignede bådtyper.
Min båd alene er blev studeret og opmålt meget nøje af i hvert fald tre bådebyggere og bådfabrikanter i den tid jeg har ejet den. Alligevel er ingen af de både, der er kommet ud af det kommet til at sejle på samme måde som en Coronet 21. Det er nok ikke bare noget med skrogformen, men også vægtbalancen, drevets placering i forhold til skroget eller hvad ved jeg. Jeg har i hvert fald endnu ikke sejlet en båd, der sejler ligesom en Coronet 21.
Og det er ikke kun mig, der synes sådan. Siden jeg fik min, er der syv her i fjorden, der har købt en Coronet 21. Sjovt nok er de alle sammen sejlbådssejlere, de fleste af dem aktive kapsejlere. Den tidligere landstræner, Theis Palm er den sidste jeg har hørt om har fået en,” siger Peter Holm.

Krydsede Atlanten
I 1965 var folkene bag Coronet 21 også sejlbådssejlere. Ole Botved var gammel Snipe-mester fra 1949, og de første både han byggede var da også Sniper og senere LA-krydseren sammen bådebygger og konstruktør Bjørn Olsen fra Stubbekøbing. Sejleren, reklamemanden og tegneren Hans Bruun Bertelsen stod for Coronet 21’erens æstetiske linjer og indretning. Den amerikanske ingeniør og opfinder af udenbordsdrevet James R.Wynne, fik afprøvet sit nye patent, men de egentlige linjer til Coronet 21 stod en anden af Botveds amerikanske venner Waltman M. Walters for.
Ole Botved og Jim Wynne havde syv år tidligere krydset Atlanten i en forgænger til Coronet 21 en 22 fods båd med udenbords motorer. Båden blev efter sejladsen døbt Yo-Yo, fordi den undervejs over ”dammen” blev hejst om bord på et større fragtskib, hver gang det stormede. Og det gjorde det ofte på den tur.
Efter denne sejlads udtænkte samme Jim Wynne udenbordsdrevet og tilbød det først til amerikanske Mercury. Men her mente man ikke, at der var fremtid i den slags, og afslog. Derfor fik Volvo Penta med Botveds mellemkomst
tilbudt patentet og sagde pænt ”ja tak” til det der dengang blev kaldt ”inboard/outboard-motor”.
Ikke alene var Coronet 21 Daycruiser den første båd med udenbordsdrev. Det var også en af de allerførste danske 100% glasfiberbåde. Og det var med tydelig skepsis, der blev set på den slags nymodens påfund i sejlsporten i 1965. Derfor måtte Coronet 21 bevise sine sejlegenskaber og robusthed så hurtigt som muligt, så allerede det første år båden var i vandet, slog Coronet 21 med navnet 007 den gamle rekord i at sejle Sjælland Rundt en halv time hurtigere end den tidligere rekord, som var ni år gammel. Derefter kan det nok være, der blev solgt Coronet 21’ere til både danske sejlere og til eksport.
Coronet 21 Daycruiser var allerede første år ved at blive en motorbåds-legende. Den båd, der oprindelig var tegnet som en nedscalet lillesøster til Coronet 24, blev den største succes Coronet nogen sinde havde. 24’eren blev kun bygget i små 1000 ekspl., mens 21’eren blev bygget i over 5000 ekspl. mellem 1965 og 1978, hvoraf en stor del stadig er sejlende og sødygtige over alt i verden. Som kystvagt-fartøj i Uddevalla og Osaka, daycruiser i Perth, brandinspektør-båd i Chicago, og da Dorte O. Jensen i juni 2006 blev taget i mål som verdensmester i matchrace for kvinder ud for Skovshoved, så var både bane og mållinje udlagt fra en - ja rigtigt gættet, Coronet 21, som man har været kloge nok til at beholde i Skovhoved, siden Peter Holm så den første gang under en Øresunds Uge i slutningen af 60’erne.

Århundredets motorbåd
”Det dybe V-formede skrog, som var et af Coronet’ens kendemærker, har bevist sin sødygtighed med tusindvis af Coronet’er, der sejler som lyst- eller arbejdsfartøjer rundt om på alle verdens forskellige bølger,” siger Peter Holm, og tilføjer mens han slukker for motoren og sætte fortøjningerne: ”Jeg skal i hvert fald ikke sælge min”.
Hans synspunkter om Coronet-både i mindelighed og Coronet 21 i særdeleshed deler han med Yachting World journalisten, der i midten af 70’erne efter en tur i Mullerup og en sejltur med en Coronet 21 skrev i sit blad:
”The exterior and interior design is Danish. It is functional and characterized by good taste - and good taste is never outdated. Based on these facts, Coronet has obtained an international reputation as Europe’s leading manufacturer of family fiberglass powerboats. Not because they have built a bigger number of boats than others, but because the quality, the crafts-manship and the design of the boats are something in a class of its own.
This secures the Coronet owner a protected investment.”
Spådommen om den sikre investering kom også til at holde stik: En velholdt Coronet 21 Daycruiser eller Playmate koster i dag mellem 200.000-300.000 kr.

21 fods formen blev flittigt brugt
Støbeformen fra værftet i Mullerup til Coronet 21 blev i øvrigt købt af det svenske Nimbus værft ved Ole Botveds konkurs i 1977, og det blev i mange år brugt til Nimbus 22. Folk, der har sejlet både Coronet 21 og Nimbus 22, siger at det ikke var det samme. Nimbus’en manglede lige ”det”, som gjorde Coronet 21 til århundredes speedbåd. I 2002 blev formen solgt til Finland, hvor det lykkedes at få bygget nogle eksemplarer inden værftet måtte lukke.

Holdt Sjælland Rundt rekorden i 22 år
Når Coronet værftet brugte ”smuglernes bedrifter” i reklamerne for 21’eren, var det fordi der i 60’erne var utroligt mange cigaret- og spiritussmuglerier i danske farvande, og fordi den 21 fods Coronet allerede i sit første leveår vandt rekordsejladsen Sjælland Rundt - en rekord den bådtype holdt i 22 år indtil 1987.
I første forsøg i 1965 sejlede Ole Botved sammen med vennen, Dragesejleren og vandskiløberen Bent Stig Møller Sjælland rundt på 6 timer og 36 minutter, hvilket var en halv time hurtigere end Bent Stig Møllers egen rekord i Miss Take fra 1956. Fem år senere slog de samme herrer - også i en Coronet 21 - deres egen rekord ved at sejle rundt på 4 timer og 23½ minut. (Botved udtalte efter rekorden til venner i sejlklubben, at ”sejladsen havde været som at blive smidt ud fra 1. sal hvert andet sekund i fire en halv time”.
Rekorden blev først slået med 20 minutter i august 1987, af Toni Petersen, og den tid er ikke siden blev antastet, selvom der er gjort mange forsøg. Det første rekordforsøg fandt sted i 1921, hvor Sjælland Rundt-pokalen blev vundet af Richard W. Petersen i tiden 20 timer og 7½ minut i en Thornycroft-båd.

Konstruktører: Hans Bruun Bertelsen/Waltman M. Walters & James R. Wynne.
Længde: 6,42 m
Bredde: 2,34 m
Depl: 1250 kg
Byggeår hos Botved: 1965-1977.
Klub: Coronet-klubben i Sverige www.coronet.nu