Kim Andersen, dansker i ISAF

Da ISAF i november vedtog at medaljetagerne til sejl-OL i Beijing først kan kåres, når bådene sejler over mållinien i sidste sejlads, så var det på baggrund af en rapport, som danskeren Kim Andersen havde være medforfatter til. Han sidder i ISAF’s event-komite, som repræsentant for Skandinavien og Estland og han var formand for den arbejdsgruppe, der siden 2002 har forsøgt at finde nye måder at gøre sejlsporten mere Tv-venlig, så den ikke risikerer at ryge helt ud af OL-sammenhæng.
Det nye format betyder at den sidste og afgørende sejlads tæller dobbelt og ikke kan fratrækkes. Den skal sejles som finale mellem de ti bedste besætninger. Tillige vil alle protester blive afgjort på stedet, så ingen skal vente på protestbehandlingen, før man har resultatet.
Samtidig får sejladserne mere tilskuerappel, ved at blive lagt tættere på land, hvorfra tilskuerne ikke alene kan følge med sejladsen fra stranden, men også se nærbilleder af sejlerne og grafik med GPS-målinger på store TV-skærme i land.

Det må være tilfredsstilende at se sine forslag blive ført ud i livet?
”Det er et skridt i den rigtige retning, men jeg er desværre ikke sikker på at det er tilstrækkeligt, hvis sejlsport skal bevare sin status i OL-sammenhæng”, siger Kim Andersen. ”Vores arbejdsgruppe havde gerne set, at man allerede i Beijing var gået meget mere drastisk til værks, med bl.a. et helt nye format til de spektakulære klasser, 49-er, Tornado og Windsurfer-m/k som en begyndelse.
Problemet er, at hele 70% af ISAF’s midler kommer i kraft af De olympiske Lege. Til OL har Sejlsporten en meget høj kvote af deltagere set ud fra, at det kun er én idrætsgren. Vi har 400 forskellige deltagere i 11 forskellige bådklasser, og vi har en af de laveste Tv-dækninger af alle sportsgrene. Samtidig er det meget dyrt og besværligt at producere fjernsyn fra kapsejlads. Og hvis folk zapper væk fra sejlsporten på TV, så flygter sponsorerne, og så kan vi godt sige farvel til OL.
Hidtil har sejlsporten overlevet i OL-sammenhæng på grund af sin særlige historik og fordi det er en af de sportsgrene, der kan hejse flest nationalitetsflag. Men i dag spiller det historiske mindre og mindre rolle, ligesom antallet af nationer. Hvor mange flag kan kvindehåndbold præstere for ikke at tale om beach volleyball for kvinder: Meget få, men alligevel at de to sportsgrene noget af det mest sete.
Det er bemærkelsesværdigt, at nogle af de sportsgrene, der røg ud af OL f.eks. Women Softball havde et højere seertal end sejlsport.

Er du ikke bange for at det bliver unfair sejlads hvis det skal rette sig efter seertal
Vi lider et fairness kompleks i sejlsport. Alt skal være så pokkers fair. Hvorfor skal et VM kun være syv sejladser. Ville det ikke være mere fair, hvis man tog gennemsnittet over to sejlsæsoner? Glem det.
Selvfølgelig bliver vinden mere springende, når der bliver sejlet tæt på land. Det er forstyrrende at have kamera om bord. I en sejlads, der kun varer et kvarter er starten alt for afgørende. Ja, men det er ens for alle deltagerne, og derfor er det fair.

Hvilke bådtyper vil folk se?
Til OL i Sydney og i Athen var det de spektakulære klasser som 49-er, Tornado og Windsurfer især Windsurfer for kvinder. Og der er ingen tvivl om, at den letteste måde at løse problemet på, ville være at skabe en ny spektakulær klasse kun for kvinder. Så ville vi få seere.
Det er naturligvis overdrevet, så vi skal skabe en event, hvor det sportslige er i højsædet, hvor vi kan se det er atleter vi har med at gøre, og hvor vi kan inddrage tilskuerne. Kunne du forestille dig en fodboldkamp uden tilskuere?
Vi skal lave nogle kapsejladsregler, som tilskuerne forstår umiddelbart og vi skal sejle i nogle bådtyper, som gør det spændende blot at se dem sejle – især hvis vi kan se dem i nærbilleder og med lyd om bord.
Og så skal sejlerne vænne sig til af være på TV uden at være reserverede. Kan du forestille dig en 100 m-løber, som ikke ville fotograferes når han varmede op og ikke ville lade sig interview i det øjeblik han var kommer over målstregen. Nej vel.

Tror du, at vi kommer for sent med ændringerne af sejlsporten?
Det håber jeg sandelig ikke, men vi kan godt risikere, at der kun er tre-fire klasser tilbage efter et par Olympiader.
En ekstra sejr fik vi da gennem til mødet i ISAF: De næste to år vil man prøve at finde frem til en topersoners superjolle a la 49-er til kvinder, så man allerede i 2012 i London kan få en kvindebåd, der kan sammenlignes med mændenes 49-er.

Gør Sejl-OL mere TV-venligt
Har du en idé til, hvordan Sejl-OL kan blive mere sex’et, så TV-seerne ikke zapper væk fra sejlsporten, så klik ind på www.baadmagasinet.dk klik på Kontakt Jakob Johannsen, og send dit forslag ind. Alle seriøse forslag vil blive overbragt til Kim Andersen og Dansk Sejlunion. Og de tre bedste forslag premieres med en Henri Lloyd polo i den rigtige størrelse.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen