Danboat til serviceeftersyn

Henrik Jørgensen, Tempo Bådsalg A/S, medlem af Danboat: Vi skal have en bådhandler-superliga

”Selvom der kun er få brodne kar i branchen, så kan vi hverken leve med at kunderne bliver behandlet amatøragtigt eller ligefrem snydt f.eks. hvis der er skjult restgæld i de købte både,” siger Henrik Jørgensen.
”Derfor er mit forslag, at ud af de ca. 75 bådhandlere og mæglere, der findes i Danmark, skulle de 15-20 største danne en ”Bådhandlernes Superliga”, og være en slags autoriserede bådhandlere. Resten kunne så kalde sig bådmæglere.
Og for at blive medlem af Superligaen skal man leve op til fem væsentlige krav:

1. Firmaet skal være solvent og have en positiv egenkapital.
2. Det skal have eksisteret i mindst fem år.
3. Det skal kunne stille en bankgaranti på mellem halv og en hel million.
4. Og hvert firma skal hvert år betale til en forsikring, som skal kunne dække kunderne, hvis der skulle opstå problemer.
5. Firmaet skal have egne serviceteknikere.

Det gør man i automobilbranchen med A og B-forhandlere, så hvorfor ikke i bådbranchen. Hos Liga-medlemmerne kunne kunderne være sikre på at få en professionel behandling, samtidig med at de økonomisk var sikrede over for skjult restgæld.

Et A og et B-hold
Når bankgarantien skal være på mellem ½ og 1 mio. kr. er der fordi, at både der handles til under den pris ikke behøver at stå i skibsregistret, hvor man har mulighed for at undersøge om der er hæftelser i fartøjet.
Det kan da godt være, at opdelingen i et A og et B-hold vil tvinge nogle af de økonomisk svageste af B-holdet ud af markedet. Men de der bliver, og de nye der kommer til, kan tilbyde samme garanti som Superliga-forhandlerne til deres kunder, forudsat at de lader en af ”superforhandlerne” sige god for aftalen. Og efter fem år, og når økonomien er god, kan de selv blive Liga-medlemmer.

Et officielt ankenævn
I forbindelse med oprettelsen af ”Superligaen” eller hvad den nu skal hedde, skal der et officielt ankenævn på plads. Er kunderne ikke tilfredse, skal de kunne klage, men ikke som nu, hvor det er bestyrelsen i Danboat, der bestemmer om klagen skal behandles, og så selv behandler den. Det skal være et offentligt og officielt ankenævn, der kan beskytte sejlerne, men også beskytte forhandlerne mod kværulanterne, som der jo også findes nogle af selv blandt sejlere.
Det vil være fint, hvis vi kunne få udpeget et medlem af ankenævnet fra Forbrugerstyrelsen. Hertil skulle der være to sejlere udpeget af Dansk Sejlunion, et par jurister, den ene med forstand på bådhandler, den anden med stor økonomisk indsigt. Til sidst skulle der være to medlemmer af ankenævnet fra bådbranchen.
På den måde ville man sikre, at nævnet blev uvildigt og retfærdigt, og dets afgørelser skulle følges af parterne.
Som det er i dag, kan bestyrelsen kun afgøre en sag ved at give en henstilling til sagens parter.

”Autoriseret bådhandler”
Det bliver Danboats opgave at oprette kurser og seminarer, så bådhandlerne og mæglerne kan blive ”autoriserede” eller måske ligefrem ”eksaminerede”. I dag kan en hvilken som helst komme ind fra gaden og kalder sig bådhandler. Det kræver hverken moral, etik eller forstand på både at nedsætte sig som bådhandler.
For det kræver virkelig stor teknisk viden og erfaring at handle med både. Hos os i Tempo sælger vi ca 250 både til over 100 millioner om året, hvoraf næsten ¾ af bådene er egne både.
Resten er både vi har taget i kommission, hvor vi så får en provision for at formidle handlen.
Det er næsten altid med kommissionsbådene, at problemerne opstår. Køber forventer naturligvis, at tingene er i orden. Og sælgeren oplyser næsten altid, at alt ér i orden. Men når handlen så er overstået, og båden bliver søsat, så konstaterer vi næsten altid nogle fejl og mangler.

”Vi er også forligsmæglere”
Og i de situationer er det os bådhandlere, der fungerer som forligsmæglere. Vi taler med parterne, vi bruger vores erfaring og tekniske viden, og så ender det med at køber får det og det, og sælger betaler så og så meget for at hjælpe på afhjælpningspligten. Men det skal være tilfredsstillende for både køber og sælger. Og forhandleren skal kunne se dem begge i øjnene efter forliget. Derfor skal det også kræves af Superliga-forhandlere, at de har deres egne teknikere, ligesom Danboat skal initiere kurser både tekniske og i forligsteknik.
Hos mig har jeg syv teknikere ansat, som ikke laver andet end at besigtige både. Det er vi simpelthen nødt til.
Det er en god idé Peter Poulsen fra Sejlerlivs er kommet med, om at Danboat burde optage forhandlinger med en bank, så medlemmerne kunne få en såkaldt ”Koncernbetragtning”, så forhandlerne betalte mindst muligt i rente, samtidig med at kunderne var maksimalt sikret. I vores firma har vi allerede sådan en, men det er sådanne aftaler Danboat skulle arrangere for os,” slutter Henrik Jørgensen.


Peter Poulsen, Sejlerliv, udmeldt af Danboat: Danboat skal støtte forhandlere og sejlerne - ikke omvendt

”Hvis jeg skal melde mig ind i Danboat igen, skal der virkelig ske ændringer,” siger Dufour-forhandleren Peter Poulsen fra Sejlerliv i Randers. Han meldte sig ud sidste efterår, primært som en følge af Buhl-sagen, hvor der var skjult restgæld i to fartøjer, som blev solgt af et Danboat medlem.

”En brancheforening er til for at støtte sine medlemmer og samtidig være en garanti for medlemmernes kunder, så de kan være trygge. Jeg meldte mig ud af Danboat fordi, den som brancheforening ikke er nogen af delene”.
Det siger Peter Poulsen, direktør i Sejlerliv i Randers, der bl.a. importerer de franske Dufour Yacht sejlbåde.
”Sejlerliv har eksisteret i elve år, og vi vil ikke have problemer med at stille en million i bankgaranti, for at blive medlem af den Superliga for bådhandlere, som Henrik Jørgensen fra Tempo Bådsalg foreslår Danboat opretter. Imidlertid ser jeg ikke forslaget værende realistisk. Der er alt for meget teknik, kontrol og administration i forslaget. Skal der findes en holdbar løsning, må der tages udgangspunkt i et simpel og praktisk gennemførligt koncept,” siger Peter Poulsen, der havde været medlem af Danboat i fire år, inden han sidste efterår meldte sig ud af brancheorganisationen. Han siger til Bådmagasinet:
”Jeg meldte mig oprindelig kun ind, fordi den rabat, jeg kunne få på udstillingerne ved at være medlem, gik lige op med kontingentet. Men efter den sag om de to sejlere, der efter at have købt både hos et Danboat-medlem (Buhl-sagen omtalt i Bådmagasinet nr. 7 2005, red.) kom op og hænge på en skjult restgæld, som medlemmet havde stiftet lige inden han solgte bådene, så kunne jeg ikke rigtig se fidusen ved at være medlem af Danboat. Og da jeg så i efteråret havde en mindre kontrovers med Danboat, havde jeg fået nok.

”Her kan du handle trygt”
Danboat havde sendt mig et skilt til at sætte op i min forretning, hvor der stod: ”Danboat - her kan du handle trygt”. Men det beviser Buhl-sagen jo at man ikke kan.
I de 16 år jeg har været i branchen har man talt om problemerne med skjult restgæld. Men snak hjælper ikke de mennesker, der får fingrene i klemme, og i de sidste tre år inden Buhl-sagen eksploderede, vidste enhver i branchen, at der var økonomiske problemer i det firma. Men man gjorde ikke noget ved det. Det må ikke kunne ske, at et medlem af Danboat kan slippe af sted med sådan nogle numre, og brancheforeningen blot ser passivt til.

Meningsfyldte kontrakter
Hvad de skulle have gjort? Det er jo for sent nu. Men hvis den slags skal undgås i fremtiden, så bør Danboat udarbejde nogle fornuftige meningsfyldte salgskontrakter, som kan bruges, hvis der opstår problemer efter handlen.
At oprette en garantifond i lighed med rejsebureauerne, sådan som mange der har talt om, tror jeg ikke vi er bådhandlere nok til at betale, og samtidig bliver det de dygtige, der kommer til at betale for de mindre dygtige. Så det tvivler jeg på vil være en god idé. Jeg ikke være med til at betale for uhæderlige kolleger!
Det vigtigste er, at Danboat som brancheforening hurtigst muligt tager nogle initiativer, som kan sikre kunderne og samtidig gøre det meget vanskeligere at snyde med f.eks. skjult restgæld og den slags. Oven i købet kan det gøres så smart, at det kan blive omkostningsfrit for forhandlere. Det kunne gøres ved at indføre nogle nye regler for medlemmerne ved salg af nye og brugte både.

1. Alle betalinger går ubeskåret ind på en deponeringskonto!
2. Ved kommissionshandel afregnes restgæld og overskydende provenu direkte fra deponeringskontoen. Forhandlerens salær m.v. afregnes tilsvarende fra deponeringskontoen.
3. Ved nybådshandel frigives deponeringen først ved overdragelsen af den nye båd, herunder efter evt. berigtigelse i Skibsregisteret.

Og beløbet kan vel og mærke først frigives, når båden er leveret, og banken har godkendt div. attester fra skibsregisteret og personbogen, m.v. fremskaffet af forhandleren.
De betingelser kunne opfyldes af alle medlemmer, også de små. Det vil så være naturligt, at Danboat indledte forhandlinger med nogle banker for at skaffe sine medlemmer en færdig pakkeløsning, der i min bank kaldes en ”koncern-betragtning”. Det er en ordning, der giver færre renteudgifter for bådhandleren og som samtidig er en garanti for de penge, som kunderne betaler ind for bådene, før de modtager dem.

Fælles koncern-betragtninger til medlemmer
En koncern-betragtning går kort sagt ud på, at hvis man skylder 10 mio. kr. hos sin leverandør, for de både man har bestilt, men samtidig har 10 mio. kr. stående på en spærret konto, fra de kunder, som har købt både, men endnu ikke fået dem leveret, så går kontiene rentemæssigt i nul.
Herved er kunderne også sikret, hvis der sker bådforhandleren noget.
Jeg har en sådan ordning med min bank, men Danboat burde sørge for at alle - også de mindre bådhandlere, fik en sådan blot ved at være medlem af Danboat. Det kræver lidt benarbejde i begyndelsen, men på sigt vil det styrke forhandlernes position, at der er en reel ordning, der yder kunderne 100% økonomisk sikkerhed.
Det er en simpel og realistisk løsning, frem for alle de store planer, som aldrig lader sig gennemføre.

Ankenævn - kun hvis det er uvildigt
Ankenævn? Det har jeg ikke overvejet. Jeg tror ikke det er nødvendigt, fordi de fleste bådejere i deres bådforsikring er dækket af en retsgaranti, så det ikke koster mere end selvrisikoen at føre en sag. Forbrugerne er godt beskyttet. Men som det er nu, hvor bestyrelsen nedsætter sig som et selvbestaltet ankenævn, når det passer dem, det fungerer ikke.
Hvis man kunne være sikker på, at ankenævnet blev uvildigt og fair, så for min skyld gerne. Men det har ikke første prioritet.
Første krav fra en kunde som køber en brugt båd fra en forhandler må være, at risikoen for skjult restgæld er indiskutabel - det skal der bare være 100% garanti for. I modsat fald kan det sidestilles med en usikker privathandel, og hvad har køberen så lige fået af fordele ved forhandleren, udover udbuddet?
Jeg kan godt få min egen forretning til at fungere, og sørge for at mine kunder får fordele ved at bruge mit firma. Men hvis en brancheforening skal have en berettigelse, så må de sgu’ bevise det over for deres medlemmer. Danboat skal være en brancheforening, der kan støtte mig, og samtidig være en garanti for mine kunder. Så melder jeg mig gerne ind igen,” slutter Peter Poulsen.

Formand for Danboat: Ankenævn for sejlere
vil være for dyrt

Jan Hansen, sejlmager og direktør for Quantum Sails, har siden generalforsamlingen i 2000 været formand for Danboat - Søsportens Brancheforening. Han siger til Bådmagasinet:

”Et rigtigt officielt ankenævn er en besnærende tanke, men man kan ikke bare oprette et ankenævn på må og få. Der er helt specielle regler, der skal følges, og der stilles krav om indhold og sammensætning af nævnet. De udgifter, der vil være ved et sådant ankenævn, vil langt overstige de trods alt ganske få sager vi har. Det vil simpelthen være for dyrt.

Ti klager om året
Hvor mange klager vi har om året, har jeg ikke det nøjagtige tal på, men på sidste bestyrelsesmøde havde vi faktisk ikke noget at diskutere under punktet ”klager over medlemmer”. Det er måske ti klager om året, og stort set handler de alle om salg af brugte både. Og næsten hver gang drejer det sig om et misforhold mellem, hvad køber tror han har købt, og hvad sælger tror han har solgt.
Hvis blot alle købere af brugte både, bad om at se gennemgangs-rapporterne for bådene, før de skrev under, så kunne næsten alle disse klagesager undgås. Og det er så meget desto mere ærgerligt, for Danboat har en standard gennemgangs-rapport på to A4-sider, som indeholder alle punkter om bådens tilstand og udstyr. Hvis man følger den, så kan køber ikke bagefter komme og påstå, at masten er flækket eller ankerspillet ikke virker.
Det er en simpel ting. Og den ville spare os for stort set alle klager. Med hensyn til salg af nye både, så rydder forhandlerne op efter sig selv og løser hvad der må være af problemer. Vi hører stort set ikke noget om nybådshandler i Danboat.

Man kan ikke stoppe platugler
Jeg ved ikke om Danboat på de mindre medlemmers vegne burde handle en samarbejdsaftale med banker om en såkaldt ”koncern-ordning”, som vejer vægtskålen med lån og indestående af, ved jeg ikke. Det kan da godt være, men det vil ikke forhindre nogen i at snyde.
Hvis man vil snyde, så kan man altid snyde. Også selvom man har en koncern-ordning med sin bank. Se blot på advokater, der har meget strenge regler omkring deres klientkonti. Men vil de snyde, så kan de snyde - lige til de bliver opdaget. Man kan ikke stoppe platugler.
Danboat er blevet kritiseret for at være for passive i lang tid overfor Buhl Både, der havde belånt to både, som han havde solgt til nogle stakkels sejlere. Men som brancheforening kan vi ikke gøre noget, hvis der ikke er nogen, der fortæller os det konkret. For hvis der er urent trav, så vil vi gerne høre om det. Vi kan selvfølgelig ikke tage os af alle mulige og umulige løse rygter. Men hvis vi får seriøse henvendelser, så griber vi ind.

Uddannelse af medlemmer
Jeg er helt enig med Henrik Jørgensen i, at vi skal satse meget på uddannelse af vore medlemmer. Vi har haft en del kurser om fortolkninger af købeloven, der handlede om hvad man skulle vide som sælger af både og produkter til både. Hvad man kan love kunderne og hvad man ikke kan love dem. Og vi holder jævnligt kurser for syn- og skønsmænd.
Vi prøver da at klæde vores medlemmer ordentligt på juridisk, så de ikke kommer i en klemme, hvor sælger og køber står og gokker hinanden oven i hovedet efter et kommissionssalg. Men igen, hvis de blot havde husket at udfylde en gennemgangs-rapport, så var problemerne måske slet ikke opstået, slutter Danboats formand, sejlmageren Jan Hansen.