I al ubemærkethed har en lille tomastet sænkekølsjolle sidste efterår sneget sig ind i Hellerup havn. Klinkbygget i mahogni, hvidmalet udvendig bortset fra ræling, øverste bord, agterspejl og stævntræ, der står blankt. ”Smuk lille båd”, vil de, der bemærker den, sikkert sige. Men båden er mere end smuk. Den er Coquina - alle sejljollers moder - tegnet af selveste Nathanael G. Herreshoff i 1888.
Capt. Nat., som den store sejlsportsmand bliver kaldt, tegnede Coquina til sig selv og sin familie, for at have en day-cruiser at hygge sig med, når han ikke sejlede America’s Cup eller var ved at opfinde aluminiumsmasten. Den var familiens kære eje i 50 år, indtil den blev slået til vrag i 1938 samme år som Cap. Nat. døde. Kun tegningerne til det lille fartøj og dets agterspejl med navnet skrevet i guld er bevaret på Herreshoff-museet på Rhode Island. (se boks om Capt. Nat.)
Velbalanceret
Derfor er båden ”Coquina II” i Hellerup Havn en kopi. En til mindste detalje præcis kopi bygget i 2000 i Parikkala, Finland af bådebyggeren Risto Törrönen til amerikaneren Mike Hanyi. I juli 2005 købte den dansk/franske sejler Pierre Babin, Hellerup Sejlklub, Coquina II og fragtede den hjem til Danmark, efter at have vundet et par kapsejladser for veteranbåde i Finland.
”Jeg har aldrig i mit liv sejlet sådan en båd,” siger Pierre til Bådmagasinet. ”Den er i perfekt balance hele tiden.
Sejler man alene, lader man ror være ror og styrer med de to sejl. Det fungerer perfekt. I hårdt vejr krænger den til øverste bord og så ikke længere. Hvis vinden frisker yderligere fjedrer gaffelriggen, så sejlene bliver ueffektive i toppen og vinden løber af dem,” fortæller Pierre.
Coquina’s styring er helt speciel. Der er et stort ror hængslet til agterspejlet, men ingen rorpind. Derimod er der et sindigt snoretræk der efter at have passeret nogle små blokke på hækken, løber ind gennem spejlet og uendeligt hen midtskibs, hvorfra båden kan styres med et lille håndtag, der sidder på tovet.
Perfekt i danske bølger
”Inden jeg fik båden til Danmark, var jeg lidt betænkelig for, hvordan den skulle opføre sig i danske bølger. Men den sejlede, som om den var tegnet til de krappe søer i Sundet. - At den sejler meget stærkt vidste jeg fra sejladserne i Finland. Men jeg var alligevel overrasket, da vi loggede 8,8 knob i mellemluft på Øresund. Desværre blev det ret sent på sæsonen, før vi fik båden til Danmark, men jeg glæder mig til næste i sæson, at sejle fra mange af de moderne bådtyper med en båd fra 1888. Men selv-følgelig! Søen og vinden er jo den samme som dengang - så hvorfor ikke? Det er jo mesteren selv, der har tegnet den,” siger Pierre Babin.
Bådens første ejer, Mike Hanyi, er enig med Pierre Babin i bedømmelsen af Coquina’s sejlegenskaber. Til vores finske søsterblad Vene fortalte han: ”Selvom båden er forholdsvis smal er den utrolig stabil. Man kan nemt sejle den alene både på tur- og kapsejlads. Selv på kryds kan man lade båden styre sig selv, hvis man f.eks. skal strække faldene lidt op eller hale sejlene længere ud på nokken med Capt. Nat.’s udhalspatent.
Coquina er forbavsende tør i mode-rate bølger, selvom den er uden dæk, der hvor vandet kan sprøjte ind. Den holder højere end de fleste moderne joller takket være den ret dybe svingkøl. Jeg sejler for det meste med kølen halvt oppe, men mindre der er meget svag vind. Og med vinden agten ind kommer der rigtig fart på, selvom Coquina er svær at få op og plane,” slutter Mike Hanyi.
Overrigget
Coquina’s to sejl er tilsammen 12,3 kvm. Den første Coquina havde i sin første sæson 1889 17 kvm på de to små master. Det var for meget, og Capt. Nat. kæntrede flere gange, før han dels udskiftede sejlene med nogle lidt mindre, dels forsynede jollen med et smalt sidedæk (de fleste vil i dag kalde det en bred ræling). Man kan ikke lade være med at tænke på, at hvis Herreshoff havde ventet med at formindske sejlarealet, havde han måske kunne føje hængestropperne til sin række af opfindelser til sejlbåde.
Selvom Herreshoff var en stor tilhænger af tomastede fartøjer, blev Coquina udstyret med et ekstra mastehul placeret i midtertoften, så den forreste mast kan flyttes agter, og mesanmasten tages helt af, når båden skulle sejles i hårdt vejr.
Coquina var Capt. Nat.’s foretrukne båd og den båd han sejlede mest. Sommer og vinter sejlede han den - ofte alene med et par sandsække som ballast. Når Coquina ikke sejlede, hang den i et par davider forenden af familiens bådebro ud for det store hus på Rhode Island, der den gang som nu er Mekka for amerikansk sejlsport.
Omkring 1904, efter han havde styret sin egen konstruktion Reliance til sejr mod den engelske Shamrock III (Sir Thomas Lipton) i America’s Cup, var han så plaget at gigt, at han overlod båden til sine sønner, der brugte den til skovturs- og familiesejlads de næste 30 år indtil den blev slået til vrag af den store orkan, der ramte det østlige USA den 21. september 1938. Få uger efter døde Capt. Nat. 90 år gammel.
Capt. Nat. (1848 - 1938)
Amerikanske Nathanael G. Herreshoff, født i Bristol, Rhode Island (1848 -1938) ller ”Capt. Nat.” som han blev kaldt, var bådkonstruktøren, bådebyggeren og sejleren, der revolutionerede den endnu gryende sejlsportsverden. Hans America’s Cup konstruktioner vandt cuppen seks gange i træk (1893-1920) og han byggede samtlige America’s Cup vindere fra 1893 til 1934.
Capt. Nat. tilføjede sejlsporten skønhed, elegance og fart, samtidig med at han overførte sine opfindelser til sine konstruktioner. Han var for sejlsporten, hvad Einstein var for videnskaben og Picasso for kunsten. Ud over næsten 2000 forskellige lystbåde, handels- og krigsskibe, opfandt han gennem sin 72-årige karriere bl.a. finnekølen, bulbkølen, sejlslæder, aluminiumsmasten, sejl i cross-cut facon og verdens første katamaran lystbåd (Amaryllis 1876).
Herudover byggede han den første torpedo til US-navy, forfattedede de første internationale kapsejladsregler, udregnede de første handicap-regler, så uens både kunne sejle kapsejlads mod hinanden, tegnede den første båd med overhang, som gav større stabilitet og mere fart under sejlads, opfandt foldepropellen, det første skødspil monteret på dækket, metoden til at splejse wire med tov og meget meget mere.
En Capt. Nat. opfindelse:
Et ekstra maste-hul til hårdt vejr
Herreshoff foretrak tomastede konstruktioner, fordi de enkelte sejl blev lettere at hale fordi de var mindre, og samtidig forbedrede de to sejlcentre bådens balance. Men Coquina havde han også forberedt for ”énmastet” sejlads i tilfælde af hårdt vejr. Mesan-masten tages ganske enkelt af, og formasten flyttes tilbage fra stævnen til et ekstra mastehul i forreste tofte.
Styres med et tov
Coquina´s styring er helt unik. Inspireret af de kinesiske junker har Capt. Nat. forsynet selve roret med et sindrigt snoretræk, der via små huller i agterspejlet går ind i båden og ender i et lille håndtag, der flyttes frem og tilbage, når der skal slås med roret.
Det tager lidt tid at vænne sig til, men det har den fordel, at båden holder kursen, hvis man bliver nødt til at slippe håndtaget et øjeblik.
Længde: (overalt) 5,1 m
Vandlinje: 4,8 m
Bredde: 1,52 m
Dybgang: u. svær 23 cm
Dybgang: m. svær 93 cm
Sejlareal: storsejl 8,2 kvm
Sejlareal: mesan 4,1 kvm
Skrogvægt: 151 kg
Master, rig og sejl: 19,5 kg
Besætning: 1 - 5 stk.