Rundvisning på Paul Elvstrøms Vej 4

Tak skal du ha’ for et produktionslokale. 110 meter langt og 60 meter bredt er Elvström Sobstad i Sønderjylland med 100 ansatte. Bådmagasinet har taget toget til Rødekro ved Aabenraa og derfra en taxa til Paul Elvstrøms Vej 4. Først møder man en sød receptionist, der meddeler at direktør Claus Olsen kommer om lidt. Jeg venter i den flotte reception med en stor mørk Elvström-krone i gulvet. Få minutter efter kommer direktøren nærmest løbende ud, og henter en op på sit store hjørnekontor med et hyggeligt sofaarrangement. Det er fredag og de 77 personer i produktionen går hjem tidligt. Sejlloftet har toholds-skift. Det sene eftermiddagshold sørger for, at skære sejlene ud på de to kæmpe skæremaskiner, der skærer dacrondug, foliesejl, kevlar, kulfiber, og Pentex. Laserskæreren er primært til dacron og spilerdug, og den er god, da den samtidig brænder kanterne. Claus Olsen går forrest ned i produktionen, som vi kan se oppe fra den åbne salgs- og designafdeling. Heroppe er der helt ro, da vi passerer. Udviklingsdirektør Flemming Christensen sidder på et lille kontor og kan kigge ud til sine kolleger. Vi starter ved de enormt store, tre meter brede ruller sejldug, som er leveret fra Dimension Polyant i Tyskland.
”Der er et par kilometer i sådan en rulle, og dem bruger vi et par stykker af om ugen,” siger Claus Olsen, mens vi går hen mod en af de tre skæremaskiner, hvoraf den ene er med laser. Ved en af skæremaskinens computere står 54-årige Anne Larsen, der har været 35 år i firmaet. ”Det har været en spændende udvikling. Jeg var med helt tilbage, da vi lå i Hørsholm. Nu må vi se hvor længe Claus vil ha’ mig,” sagde Anne Larsen og griner. Det gjorde Claus Olsen også næsten. Chefens telefon ringer. ”Du kan bare gå lidt rundt og kigge,” siger han.
Jeg går rundt og tager billeder af medarbejderne i funktion, de fleste smiler tilbage. Fem minutter efter kommer salgschef Christian Hammershøy. Han fortæller om Elvström Sobstads produktion: Designerne laver et produktionskort, der sendes ned til udskæring. Derefter følger limning og sammensyning, efterfulgt af syning med forstærkning og sejlpindelommer, kantbånd, lidseliner og rebeanordninger. Alle disse småting er lavet klar på forhånd af to personer, hvorefter det blot skal monteres på sejlet. Til sidst kommer håndarbejde og kvalitetskontrol. Hvert sejl har sit nummer. Jeg kan se en Bavaria-fok undervejs, men det er ikke så mærkeligt. 30% af produktionen går nemlig til Bavaria, der køber 4-5000 sejl om året hos Elvström Sobstad, fortæller Hammershøy. Han tilføjer, at man går efter et hurtigt flow i produktionen, men vi går også efter så lidt spild af sejldug som muligt. Et årligt spild på 50 ton affald skal reduceres, forklarer han.
”Rekorden var 100 sejl på en dag, det var i juni måned, ellers ligger vi på mellem 55 og 75 sejl om dagen,” siger Hammershøy.
I spilerafdelingen er en del kvinder. ”De er meget skrappe til at lave spilere og de kan sy racingspilerne uden tape. Kvinderne er oprindeligt vietnamesiske bådflygtninge, som kom hertil i 70’erne. Der er i alt 13 nationaliteter her på stedet,” siger salgschefen.

Elvström Sobstad-boss, Claus Olsen, i den varme stol
Claus Olsen, 51 år, er en driftig herre, som kører et af verdens største sejllofter. 32 steder i verden sælges Elvström Sobstad og vil nogen bruge navnet og Elvström-kronen, må de først pænt spørge om lov i Aabenraa. Derefter betales royalty. Claus Olsen, der oprindeligt kommer fra Kerteminde Sejlklub, har sejlet Admiral’s Cup og 470-jolle, ¾ ton, H-både og Drage i verdenseliten. Han er en flittig herre, der arbejder op mod 60 timer om ugen. Et job der omfatter stor rejseaktivitet. Han bor nogle få hundrede meter fra Jesper Bank, som han undertiden spiser en god middag med. Bank har været salgschef i mange år hos Elvström Sobstad. Lidt Drage-sejlads bliver det også til, efter konen Susanne, forærede ham en Drage i gave i 2004, hvor firmaet fyldte 50 år. Elvström Sobstads aktier deler Claus og Susanne Olsen. 85% af omsætningen går til eksport. Omsætningen i Aabenraa-firmaet er steget med 5-10% hvert år, siden 2002.

Hvis man ringer til jer og spørger om sejl, er I så sælgere eller rådgivere?
”Vi er da sælgere, men det er vigtigt at kende kundens behov. Tit er kunderne ikke helt sikker på hvilket sejl de har behov for, og så er vi lige så meget rådgivere som sælgere.”

Alle ved at tursejlere skifter deres sejl for sjældent. Hvad gør I ved den sag?
”Vi gør hvad vi kan for at rådgive vore kunder, men man må ikke prakke folk ting på. Men kommer folk med gamle sejl, der ikke har langt igen, fortæller vi det. Problemet er, at vi laver for gode sejl, der holder for længe. Et andet problem er, at en båd jo ikke er det første folk investerer i. Det er møbler, fjernsyn og biler, og når der er nedgang i økonomien, er det sejlbåden og nye sejl, der bliver nedprioriteret. Det kan man hurtigt mærke i bådbranchen. Men nu har vi heldigvis ikke nedgangstider.”

Hvorfor skal man købe sejl fra Elvström Sobstad?
”Man får generelt en bedre kvalitet, når man centralisere produktion. Det giver en rationel og ensartet produktion og man kan klare sig i konkurrencen. Vi har investeret i maskiner, der gør os i stand til, at producere med større nøjagtighed, og bedre styring. Vi har 32 forhandlere i hele verden, men hvorfor skal en lille sejlmager i Grækenland med vores logo have to-tre mand, købe ind, designe, fakturere og sælge, når vi fra Aabenraa kan levere sejlene til ham.
Du skal ikke bilde mig ind, at de små sejllofter både kan udvikle, producere, designe og sælge på samme høje niveau som store sejllofter. Vi har mere tid til at koncentrere os om processerne. De mindre sejlmagere har en mindre maskinpark og råvarer, og vi har utallige gange set, at udvalget af sejldug hos dem er begrænset, mens vi har det hele på lager selvom de selvfølgelig fastholder, at det ikke sker hos dem. Hos os behandler designeren en ordre, så vælger han den optimale dug. Derefter har vi en indkøbsafdeling, der sørger for, at denne dug er til stede.”

Hvilke investeringer har I gjort de seneste år?
”Det kan jeg ikke fortælle præcist, men det var en stor investering, at købe Sobstad og Genesis-patentet i 2002. Så har huset her været en stor investering, da vi samlede administration og produktion. Samtidig opdaterer vi vor maskinpark løbende når den ikke længere er moderne nok. Vi køber f.eks. nye symaskiner hvert år, og alene det vi investerer i udvikling løber op i store tal. Det bliver alt i alt til adskillige millioner hvert år.”

Hvordan kommer det sejlerne til gode?
”Vi er en virksomhed, som udvikler og bruger penge på nye produkter, teknologi, produktionsmetoder, og det kommer der resultater ud af. Taler man om cruising-sejl så går vi efter holdbarhed, håndterbarhed, og nye rullesystemer med rullemaster og rullebomme. Det kan godt være at ordet cruising ikke lyder særlig tiltrækkende eller hightech for nogle, men familier med far, mor og barn har helt andre krav end kapsejlerne. Og netop tursejlerne har vi brugt masser af energi på. F.eks. har vi forbedret rullesejlet med vertikale sejlpinde for at få større positiv kappe på, og ikke negativ kappe som på de rullestorsejl andre stadig laver.”

Hvad siger du til dem, der kritiserer rullestorsejl?
Claus Olsen tager en dyb indåndig og venter et par sekunder med at svare.
”Det er kundens valg hvad han vil have, men jeg kan ikke acceptere dem, der gør grin med rullemaster. De kan jo bare lade være med at købe en. Rullemasterne opfylder en masse sejleres behov, og der er fandeme mange der har købt, se bare de mange rullemaster i havnene. Selvfølgelig er det da et kompromis med rullestorsejl med mere vægt i toppen af masten, og et lidt fladere storsejl, men nu har vi jo optimeret rullestorsejlet med lodrette sejlpinde og kappe, så forskellen er slet ikke så stor som tidligere. Desuden har bådkonstruktøren i de fleste tilfælde også taget hensyn til dette.”

Hvor mange vælger rullestorsejl i dag?
”Det er forskelligt, men f.eks. ca. 90% af Hallberg-Rassy sejlerne vælger rullestorsejl, mens Etap-kunderne vælger almindeligt storsejl eller storsejl med rullebom.” Selv er Claus Olsen ikke typen, der på nuværende tidspunkt ville vælge et rullestorsejl til sin turbåd, fortæller han, dertil er han nok for meget kapsejler.”

Hvordan klarer Elvström Sobstad sig på klassebådsmarkedet i Danmark?
”Det bruger vi ikke særlig meget energi på, men vi anstrenger os bl.a. i Luffe 37, ScanKap 99 (hvor Elvström Sobstad er danmarksmestre, red.). Men generelt har vi ikke satset meget på One Design-markedet.”

I er før kaldt King of Cruising. Men hvordan klarer I jer på turbådsmarkedet?
”Der klarer vi os fint. Men desværre findes der ikke pålidelige statistikker over salg af sejl. Vi gætter på, at den totale omsætning på sejlmarked ligger på ca. 35-40 mio. kr. årligt. Men vor andel herhjemme er stor.”

Giver Paul Elvstrøm jer stadig gode råd om at lave sejl?
”Vi har jævnligt besøg af Paul. Han ringer gerne dagen før og melder sin ankomst, og så taler vi om løst og fast. Han vil meget gerne snakke om sejl og er stadig utrolig engageret. Nu er han jo blevet tursejler, og så har han tit gode ideer bl.a. om at gøre håndteringen af sejl lettere for cruisingsejlere.

Men bidrager Elvstrøm med noget?
”Ja, i et eller andet omfang bidrager han stadig med noget, det var Pauls idé med de vertikale sejlpinde i rullesejl.”

Hvordan har priserne udviklet sig på sejl de sidste fem år?
”Stigningen er blevet mindre end den plejer, konkurrencen på markedet er blevet hårdere. Vi prøver derfor at producere mere rationelt. Det bliver vi nødt til, når vi har dyr dansk arbejdskraft.”

Er I billige eller dyre på turbådsmarkedet?
”Vi er konkurrencedygtige, men ikke de billigste, det skal vi heller ikke være, for vore produkter er meget bedre, og vi har investeret mange flere penge i udvikling, end mange af konkurrenterne.”

I har ry for at levere til tiden. Hvordan gøres det?
”Vi har mange værftskunder og de er virksomheder lige som os selv med produktionsrytmer, der skal holdes, derfor skal terminerne overholdes, ellers skrider hele planlægningen. Det allersidste led på en båd er sejlet. Derfor skal sejlene være på bådværftet, når bådene er på lastvognen. Vi kører efter systemer, og derfor får de mindre kunder også deres sejl til tiden.” Elvström Sobstad har deres egen lastbil, der bl.a. kører en del til Tyskland, med sejl til Bavaria Yachtbau.

Er I et sejlloft eller en fabrik?
”Nogen vil opfatte det her negativt, men vi har lavet sejlloftet til en industri, men det betyder ikke, at vi har masseproduktion til vores værfter, vi ordreproducerer hvert enkelt sejl til hver båd.”

Hvordan ser du udviklingen inden for klassebådssejl?
”Vi vil ikke afvise, at der kommer mere Elvström Sobstad ind i bådklasserne. I fremtiden vil vi gøre mere ved klassebådene, men det kræver tid og gode kontakter i klasserne.”

Hvordan ser du udviklingen inden for turbådssejl?
”De systemer man har i dag vil blive videreudviklet, jeg har endnu ikke set noget inden for den her branche, som står stille. Og du kan være sikker på, at masteproducenterne har gang i alverdens ting, og vi følger med nye sejl.”

Har I ambitioner om at give North Sails konkurrence i America’s Cup og Volvo Ocean Race?
”Det kan jeg ikke afvise. Konkurrence er sundt.”

Så North Sails får altså ikke lov til at sidde alene på f.eks. America’s Cup-markedet?
”Nej, nej, nej det gør de da ikke, men det er vi ikke de eneste der siger.”

Paul Elvstrøm startede det hele i 1954 i Hellerup
Det kommer nok ikke bag på dig, at det var Paul Elvstrøm der startede Elvström Sails i 1954. Det skete i hans mors kælder i
København. Elvström Dinghy Sails hed det dengang, og sejlene blev i efterkrigstiden til af bomuld, en symaskine og en mand, legenden Paul Elvstrøm. Senere kom nylon og dacron-dugen til.
I 2002 købte Elvström Sails amerikanske Sobstad, som tilførte moderne, lette Genesis-sejl. I 2004 flyttede firmaet i splinternye lokaler på 4500 kvm på Paul Elvstrøms Vej i Aabenraa.

Olsen: Halvdelen af tursejlere bruger Genesis-sejl i 2009
Elvström Sobstad Genesis-sejl bliver fremstillet i Hongkong.
”Men vi laver den sidste finish og designer selvfølgelig sejlet i Danmark,” siger salgschef Christian Hammershøy.
Det var den amerikanske sejlmager Peter Conrad, der for første gang i sejlmagerhistorien i 1986, lavede sejl uden vævet sejldug ved at lægge kevlartrådene i belastningsretning. Dugen blev herefter lamineret i filmmaterialet Mylar. Det såkaldte ”membran” sejl var opfundet og patenteret af Sobstad. Siden har Elvström Sobstad fortsat udviklingen, og i dag hedder sejlet Genesis-sejl. Det består af kontinuerlige tråde individuelt udlagt og lamineret i belastningsretningen. Sejlet har senest vist resultater i Key West. Genesis-sejl udgør i dag ca. 15% af Elvström Sobstads samlede salg. Claus Olsen forventer at salget af Genesis-sejl i 2009 vil udgøre over 50%. Han forklarer:
”Måden at fremstille sejl på vil ændre sig markant inden for de næste fem år. I dag er der for meget spild af dug, når man fremstiller sejl. Det er stadig lidt, som da vikingerne lavede sejl. Og det holder ikke. Symaskiner forsvinder ikke, men der kommer en bevægelse over mod den nye teknologi, som bl.a. findes i Genesis-sejl.”