Marine Power satser stort på 4-taktere

Men - verden er ikke helt så enkel. Selv om Veradoerne har en gunstig vægt, betyder det alligevel flere kg på agterspejlet end de lettere 2-takts-motorer. Ud fra dette vil det være nødvendigt at konstruere skrogene med en smule mere bæreevne agter, eller man modificerer eksisterende skrog til de lidt tungere 4-taktere. Dette er et vigtigt punkt at bide mærke i. Skal du f.eks. bytte din gamle 2-takter ud med en af de nye 4-taktere, er det ikke sikkert at båden er konstrueret til den større vægt. Du kan risikere at du får en båd med dårligere planningsegenskaber, og en mere markant planingstærskel, ved at bytte. For at kompensere og give skroget mere løft når du skal plane, kan man f.eks. montere trimflaps.
Vi har netop været i Finland og prøvesejlet de nye Bella 600 og Flipper 605-modeller. Her har man allerede konstrueret skroget beregnet for Verado-motorer, med højere bæreevne i agterskibet.
Den flunkende nye 150 hk Verado prøvesejlede vi bag på en Valiant V-750 - akkurat samme båd som vi havde med i vores store nordiske RIB-test i Barcelona (Bådmagasinet nr. 6/05). Der sad en 275 hk motor på hækken og det var en rigtig muskelpakke. Netop ud fra dette havde vi et vist sammenligningsgrundlag.
Med 275 hk på hækken er Valiant 750 ganske enkelt en ”racer”. Den nye 150 hk motor skuffer ikke. Båden accelerer godt og opnår en god topfart, men det bedste er at båd- og motorkombinationen giver en harmonisk pakke som vil passe de fleste, der søger en båd i denne størrelse. Kort sagt var der overraskende mange kræfter og god acceleration med 150 hk. Selv om den har betydelig
lavere effekt, og to cylindre mindre, har den samtidig en vægt, som er 57 kg lavere end storebroderen.
Set med sund fornuft, kan man opnå en bedre og billigere pris, lavere forbrug og billigere forsikring. Vægt i båden er som sagt en meget vigtig faktor som ofte bliver glemt. Skal båden trailes, er det vigtigt at holde totalvægten nede, og det kan være en vigtigere faktor end f.eks. bådens topfart.

Nye 25, 30, 80 og 100 hk motorer
Verado vækker altid interesse, men nyhederne står i kø hos Mercury/Mariner netop nu. Hele otte flunkende nye modeller. Blandt nyhederne er også en spændende 100 hk og en 80 hk - begge med fire cylindre, og en meget gunstig vægt i forhold til effekten. De har EFI-systemet og vejer 175 kg. Altså igen motorer beregnet til mere normale familiebåde.
De to sidste nyheder er 3-cylindrede motorer på 25 og 40 hk - også med EFI. Vægten ligger henholdsvis på 71 og 78 kg, hvilket må siges at være lav, for en ægte 4-takter i denne størrelse. Vi testede 25 hk motoren på en Valiant RIB og kan fastslå at motoren har overraskende god effekt, fin acceleration og et meget lydsvagt niveau. Volumen er på 526 cc, og den fås med kort eller langt ben, medens generatoren giver 15 amp. (186 watt).
Under Marine Powers pressemøde
blev testmulighederne desværre begrænset af vejrguderne. Der blev heller ikke foretaget nøjagtige målinger af forbrug, men det kommer vi til at gøre i senere tester. At motorerne har et optimalt forbrug er vi ikke i tvivl om - det spændende bliver at se hvad måleresul-taterne fra vores tester vil vise, både af topfart og forbrug i forhold til konkurrenterne - specielt Suzuki og Yamaha.
Men vi kan fastslå, at Marine Power nu har en hel serie af 4-taktere. Strengere regler for udslip af støj, både i USA og Europa fra 2006, har fået motorproducenterne til at udvikle nyhederne i højt tempo. En ny tid er på vej. En tid som har et miljømæssigt grønt
skær over sig. Du som forbruger kan se frem til specielt to ting: Optimalt forbrug og et lavt støjniveau ved lavere omdrejninger. Nu behøver du ikke længere vække naboerne selv om du starter motoren meget tidligt om mor-
genen - i tomgang og ved lave omdrej-
ninger kan du knapt nok høre den. Utvivlsomt en kæmpe fordel for det totale miljø, og hyggen i enhver havn vil sikkert blive bevaret, for i vor tid får vi dagligt en overdosis af støj.
I tillæg til miljørigtige motorer, kan alle de større motorer leveres med - eller kobles til ”SmartCraft-systemet”. Med et enkelt ”plug-in” kan man koble alle former for instrumenter og fra instrumentpanelet kan man hente informationer om motoren - endvidere kan man justere tomgangen og f.eks. indtaste en bestemt hastighed, rigtig smart hvis man f.eks. skal trolle og holde farten på 2-3 knob (se Bådmagasinet nr. 3/05).
Skal du købe ny båd eller bare en
motor, kan vi give dig et rigtig godt råd. Vælg det nyeste med den mest moderne teknologi. Fremtiden er her, og allerede tilgængelig for næste sæson.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen