Formand for kvindelig sejlklub: Kvinder lærer bedre sammen

Kvindelig Sejlklub med 120 medlemmer startede allerede under besættelsen i 1942. Deres første skolebåd var en fem ton gaffelrigget Kragejolle. I dag råder klubben i Kalkbrænderihavnen i København over fire klubbåde, fordelt på to Spækhuggere, en Accent og en Folkebåd. Deres næsten nye klubhus er bygget af den verdenskendte Utzon. Der findes kun en kvindelig sejlklub i Danmark, men også i Horsens og Århus findes kvindesejlads.
Formand for Kvindelig Sejlklub hedder Lone Willumsen. Hun startede for alvor medsejlads i Kvindelig Sejlklub i 1987 på sejlerskolen og har også været instruktør. I dag sejler hun mest kap-sejlads om onsdagen og naturligvis klubbens distance-sejlads, Ladies Cup.

Hvad tilbyder Kvindelig Sejlklub?
”At man lære at sejle, hvor der bare er kvinder på båden. Det er helt klart vort primære mål. Hele ideen startede under 2. Verdenskrig fordi kvinder ikke syntes de kunne komme til roret for mændene. Og det holder måske stadig lidt,” siger Lone Willumsen, ”men man kan lære at sejle i et miljø som tiltaler kvinder at lære noget nyt på. Her presses de ikke af mændene, som nogle gange kan dominere. I stedet kan de hos os finde en rytme, som passer dem. Det gør det lettere at slå igennem som kvinde, og på den måde lærer vi bedre at sejle. Det er svært at skjule sig.”

Savner I aldrig mænd i jeres klub?
”Vi savner ikke mænd i forbindelse med at skulle sejle eller når vi skal ordne bådene, men vi får helt klart indimel-lem hjælp af sejlklubberne Triton, Sø-hesten, Øst, som også holder til i Utzon-huset. Mændene hjælper med at køre bådene i vandet med en traktor. Men vi har arrangementer, hvor vores mænd er velkomne, men der kommer kun ganske få. Jeg vil da ikke afvise at der godt kunne være yngre kvinder, som fravælger klubben, fordi den er uden mænd.”
Nogle mænd har ry for at kommandere lidt meget med deres gaster. Har du oplevet det?
”Ja, det har jeg,” siger formanden i et kvikt svar. ”jeg har oplevet at være på både, hvor jeg er blevet kommanderet med. Det var møgirriterende. Jeg syntes ikke det er nødvendigt i alle sammenhænge at kommandere - jeg forstår godt det er kontant i kapsejlads, men jeg har også sejlet med mænd på lige vilkår.”

Har du gode råd til kommunikationen om bord på en båd?
”Jeg tror ikke den skal være anderledes på en båd end på land, men man skal ikke blive stødt på manchetterne hvis der bliver råbt højt. Det skal til for at alle på båden kan høre når sejlene blafrer. Det skal man ikke tage personligt. Rorsmanden skal skære igennem, det skal ikke være en diskussionsklub. Men at tale med respekt for hinanden er vel det vigtigste.”

Hvordan tackler kvinder kritik på en båd i forhold til mænd?
”Kvinder er meget forskellige. Nogle kan tåle kritik og andre ikke. Mænd og kvinder har nok en forskellig tilgang til det. Vi kvinder er opdraget til at være perfekte, f.eks. søger mange kvinder kun et job, hvis de kan alle punkter i job-annoncen, hvor en mand søger selvom han kun kan to af punkterne. Om bord har jeg stort set ikke hørt undskyld-ninger fra mænd, som kvinder gør det efter en kritik. De vil forklarer fordi de syntes de har gjort sig umage. Der retter mænd mere ind.”

Er der ulemper ved at sejle uden mænd?
”Ikke umiddelbart, men nogle mænd ved nogle gange mere om motorer - personligt kan jeg godt lide det blandede samvær også. Men vi kvinder har en tilfredshed over, at ’det kan vi sgu godt selv finde ud af’.”

Hvilke fordomme bliver sejlerne i jeres klub mødt med?
”Hvorfor vil I kun sejle med kvinder, hvorfor er det så interessant, siger nogle få. Tidligere har vi været beskyldt for at være rødstrømper, det sker ikke i dag.”

Hvad med ude på banen?
”Der modtages vi kun positivt, f.eks. til DM i Spækhugger sidste år, hvor vi var fire kvinder med.” (resultatet lovede jeg ikke at nævne).
Er kvinder selv ude om at mændene koster rundt med dem under f.eks. havnemanøvrer?
”Nej, ingen behøves at blive kostet rundt med. Og det gavner ikke stemningen. Men det kræver lidt mod og erfaring med tingene for at gå imod en højtråbende mand. Jeg har prøvet det selv, det giver en vanvittig dårlig stemning, hvis man i situationen diskuterer, så hellere lade ham råbe i havnen.
Men der er er lige så mange forskellige måder at sejle på, som der er mænd og kvinder. Måske er nogle af mændene usikker på havnemanøvrerne. Man må sige til ham, at enten skal du tale ordentlig til mig ellers må du selv gøre tingene. Vedkommende kvinde må kræve forklaringer, så hun ved hvad der skal gøres om bord.”

Sikkerheden om bord kræver vel også at begge parter har kundskaber?
”Det vil være det optimale at begge kan sejle båden, men min fornemmelse er, at sådan er det ikke. Så hvis der sker noget om bord, er man på den. For mig ligger det f.eks. ikke på rygraden det med motorer, jeg mener at kvinderne skal søge viden om tingene. Man kunne efterleve det mere på mange måde.”