Moderne familiebåde er ofte temmelig brede, og da bredde giver stabilitet, kan kølens vægt være mindre. Derved betyder vægten mere af en moderne, asymmetrisk aptering og af udrustning med køleskab, ovn, varmtvandsbeholder, gasflasker osv. Specielt de fyldte vand- og brændstoftanke og batterier betyder meget, især hvis de er placeret i samme side af båden.
Derved kan lidt slagside vise sig, når båden er søsat.
Det kan værfter kompensere for med 50-150 kg indvendig blyballast, måske op til 200 kg. Det er enten blybarrer eller små blystykker, der placeres omkring vandlinjehøjde eller evt. højere på skibssiden nær bådens bredeste sted. Små blystykker kan spredes ud og dækkes usynligt med glasfiber. Blybarrer placeres normalt skjult bag apteringen.
Det er jo snyd, vil du tænke. Nej, det er det egentlig ikke. Det kan nemlig give en bedre placering af kahytter og brede agterkøjer at de placeres først i båden, og derpå anbringes resten af udrustningen. Det er jo heller ikke snyd først at placere de tunge apteringsdele symmetrisk, så der ikke er slagside, og derefter placere køjerne på den resterende plads - hvad man ofte gjorde tidligere.
Bådmagasinet har kendskab til en dom, der fastslår at det er fuldt lovligt at lægge blyballast i bådens ene side for at modvirke slagside.
Det er kun snyd eller i bedste fald ufint, hvis et værft mod bedre vidende siger, at der skam slet ingen slagside-ballast findes.
Grunden til at ballasten anbringes skjult er ikke for at snyde, men den enkle, at blybarrer er grimme og svære at rengøre. Derfor skal de ind et sted, hvor rengøring ikke er nødvendig.
Blyballast skal samtidig være fastgjort meget solidt med f.eks. glasfiber. Hvis båden stopper brat ved kollision eller grundstødning, må 100 kg bly ikke fortsætte farten og brase gennem skabe og skot.
En blyklods på størrelse med en mursten vejer ca. 15 kg, og 6-7 sådanne klodser vejer over 100 kg.
Både med kompenserende ballast
En læser, Palle Brandt fra Ørbæk, ville købe en udenlandsk bygget båd, men den havde slagside. Det ville forhandleren kompensere med 90 kg blybarrer, der fulgte med fra værftet. ”90 kg og båden ligger snorlige,” skrev forhandleren i en mail. Båden blev undersøgt på et dansk værft, og mast og køl var placeret rigtigt og ikke skyld i slagsiden.
Læseren kunne dog ikke lide slagsiden og bakkede ud af handelen. Den danske forhandler oplyste ellers i en mail, at ”Alle både har slagside. Bådtyper som Beneteau, Hallberg-Rassy, Sunbean og Swan har 100-200 kg blyballast som kompensation. Hallberg-Rassy bruger f.eks. blystykker, der bredes ud og dækkes af glasfiber.”
Også nye både fra Sunwind, Maxi, Omega m.fl. skulle have kompenserende ballast.
Bådmagasinet skrev til den danske forhandler for at få bekræftet disse oplysninger, og for at tjekke at læseren ikke var en kværulant. Det gør vi altid for at få sagen fra to sider. Vi har dog aldrig fået svar, og ballast mod slagside er muligvis ikke noget, som forhandlere og værfter gerne fortæller om.
Det er også svært at sige, om en båd faktisk har slagside. Er det når den er søsat som helt ny og helt tom og med tomme tanke? Eller er det når båden er sejlklar med fulde tanke og udrustning om bord?
Betyder ikke noget
En smule slagside betyder meget lidt for sejlegenskaberne. Det er kun en ulempe til kapsejlads med ganske svag vind ind på den ene halse, hvor båden måske ikke kan krænges nok til læ af besætningens vægt. Til gengæld er slagside en fordel med vinden ind på den anden side. I frisk vind spiller lidt slagside ingen rolle.
Men slagside ser forkert ud, når båden er i havn, derfor kompenseres med indvendig ballast.
Det viser sig normalt også, at moderne, brede familiebåde sejler aldeles udmærket, for de er ofte tegnet til kapsejlads af dygtige, verdenskendte konstruktører. Senere bliver båden ofte ændret med luksusaptering til familiebåd. Antagelig er besætningen lykkeligt uvidende om, at der måske er lidt indvendig ballast i den ene side af båden. Og vi mener ”lykkeligt uvidende”, hvis båden ellers er velsejlende. Men en bevidsthed om 100 kg ekstra bly som ballast i siden kan virke generende.
Principielt er det naturligvis bedre at tunge ting som batterier, tanke og reserveanker mv. placeres i siden som modvægt mod slagside. En ekstra blyballast på 100 kg er en død vægt at slæbe på.
På den anden side har vi flere gange vejet løs udrustning til 300-400 kg i en 4,5-5,0 tons familiebåd. Udrustning er f.eks. fyldte tanke, proviant og drikkevarer, tøj og sejlertøj og støvler, køjetøj, ekstra anker og kæde, værktøj, bøger, søkort mv. Om der er 300-400 eller 400-500 kg spiller ikke stor rolle for en familiebåd på 4,5-5,0 tons.
Brede, planende og halvplanende motorbåde kan også have lidt slagside afhængig af om f.eks. 150 kg vandtank og 150 kg brændstoftank er i samme side eller modsat, og om tankene er tomme eller fulde. Motorbåde har ingen tung køl, der kan modvirke lidt slagside i havn.
Kapsejladsbåde, som opmåles hårfint til kapsejlads-målebrev, har undertiden lidt slagside på 5-10 mm, men det kan ikke ses, kun måles. En tung køl, en smal båd og symmetrisk fordeling af aptering, tanke, batterier mv. sikrer mod slagside.
Læseren Palle Brandt kunne også have levet i lykkelig uvidenhed om de 90 kg ekstra bly, hvis ikke han var kommet på uanmeldt besøg på værftet, mens de placerede ballasten i siden under agterkahyttens hylde.
