Jan Møller Jorden rundt på 169 dage

Jan Møllers mange mareridt
3. november 2003 skrev Jan Møller fra Sydatlanten ved Brasilien:
”Bagbord topvant sprang på 3M Innovation. Vi lå på det tidspunkt på bagbord halse med vinden ind agten for tværs. Jeg nåede at bomme over til styrbord halse inden masten tog skade. Bruddet er sket inde i vantskruen.”

Hvordan klarede du situationen?
”Punkt et var at redde masten, ikke godt nok reparationsgrej - men min reparation ville ikke overleve broach i sydhavet, en option var at søge havn, men så ville turen ikke være nonstop, men med hjælp fra Nordic Mast og Mathis værft, blev der lavet en adapter, som via Mærsk hurtigt kom til Brasilien, takket være en ven Claus Torp. Uheldet tabte jeg 13 dage på,” siger Jan Møller.
18. januar 2004 svingkølens hæftning kollapsede, 10 dage før Kap Horn, mellem Australien og Antarktisk. Jan skrev fra båden:
”Der lyder et brag, jeg troede, som altid, at det var riggen, men nej! Det var kølen. Den ring på hydraulikcylinderen som holder den fast på kølen er sprunget. Kølen svingede ukontrolleret rundt, noget som kan medføre tab af kølen og forlis. Jeg fik bundet noget spectra tov rundt om resterne af hydraulikcylinderen og kølens top, fik trukket den i midterstilling og fik indsat de egetræsklodser som jeg medbringer til netop denne form for havari.”

Hvor slem var situationen, du havde 10.000 sømil hjem til Danmark?
”Slem nok, man kan miste kølen, men uheldene var jeg forberedt på via mentaltræning og at ting kunne gå i stykker, f.eks. knækkede noget af bommen på et tidspunkt, det regnede jeg ikke rigtigt for noget - jeg gav den lidt kulfiber. Men skaden på kølen gjorde at den kun kunne svinges 15 grader ud og ikke 30, det kostede nogle dage, sammenholdt med at jeg sejlede flere tusinde sømil i andet reb fra New Zealand. Uden uheld havde turen taget 140 dage og ikke 169.

Hvad rystede dig mest på turen?
”En situation ved sydhavet - ud for Perth i Australien. Der var jeg helt nede og ligge 150 grader med kølen næsten lodret op. Jeg fik hjernerystelse og kunne ikke rebe på grund af en skinne på bagsiden af masten, selvom det blæste 25 m/sek. Det var hårdt at kravle i masten for at rebe.”
”Men det farligste for mig var nok stormen ved Kap Horn, der kom uventet. På det tidspunkt var kølen knækket og båden slidt. Og Sydamerika’s kyst nærmede sig og bølgerne var 14 meter høje. Der var jeg bange. Jeg have kun en stormfok oppe på 5 kvadratmeter alligevel løb båden 21 knob. Alt rystede om bord, som om ’hjulene’ var ved at falde af, fulgte jeg ikke med bølgerne og båden kom på tværs ville riggen knække,” siger Jan Møller.

Vi følger op i næste nummer med flere
billeder og detaljer fra Jan Møllers tur.


Foredrag i sejlklubber
Jan Møller fortæller gerne i en sejlklub historien om ”Sarah Møller/3M Innova-tion”s jordomsejling. Pris for foredrag er 6500 kr. Billeder og video anvendes i en medrivende beretning om rejsen fra drøm til virkelighed. Læs mere på www.alenejorden-rundt.dk, som har haft 80.000 unikke brugere med millioner af hits fra nysgerrige danskere. Foredrag henvendelse: Jan Møller, tlf. 24 62 76 38.










★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen