Mere end en myte: Freak waves

Afgrundsdyb bølgedal
Al Osbornes computersimuleringer med Schrödinger ligningen viser, hvordan havet det ene øjeblik opfører sig normalt og forudsigeligt, men pludselig ud af det rene ingenting er der en bølge, der begynder at vokse sig større, mens bølgerne foran og bagved bliver mindre. Freaken suger energien fra naboerne, der bliver mindre. Resultatet er en kæmpebølge med to mindre bølger foran og bagved og to uhyggelige huller i havet uden om bjergets top. Man ved ikke, hvordan eller hvorfor det rent faktiske sker, men det sker.
”Ud af det rene ingenting, så vi pludselig en bølge cirka en sømil borte. Den så ud til at være omkring 30 meter høj, eller over dobbelt så høj som de øvrige.”
Vi er i Sydhavet i februar 2001 om bord på det specialbyggede passagerskib Caledonian Star. Skibet havde været på cruise ved Antarktisk med 105 britiske og amerikanske turister. Der var kulingvarsel i området, hvilket er rolige forhold på de breddegrader.
”Det var som at se et bjerg komme mod os. Da det kom nærmere, kunne vi fra broen se en enorm bølgedal åbne havet foran sig. Skibet faldt ud over kanten, og vi fortsatte som i frit fald ned i denne afgrund af en bølgedal. Vi havde nu vandmuren foran os, og uden at kunne se toppen, styre-de vi direkte ind i bølgen. Det var som om hele broen eksploderede, og jeg blev spulet op mod den modsatte side, som blev jeg ramt af en vandjet. Her fandt jeg mig selv og rorsmanden liggende oven i hinanden, under vand, mellem bøger og puder. Herefter måtte jeg delvis svømme og kravle tilbage til instrumenterne for at få skibet tilbage på kurs,” fortæller kaptajnen Göran Persson.
Bølgen havde blindet skibet. Alle elek-troniske instrumenter, radar, gyrokompas, ekkolod, sonar og dele af radiokommunikationen var døde. Det var en ydmygende oplevelse for besætning og passagerer, der alligevel priste sig lykkelige over at have overlevet og over at maskinerne fortsat virkede. Vinduerne blev nødtørftigt lukket og Caledonian Star kunne slæbe sig tilbage i havn.

En freak på Øresund
I dag er man på udkig efter freak waves. Data kasseres ikke længere fra boreplatformene, og man er sågar begyndt at bruge satellitter til at overvåge havene for de underlige bølger. Og ved hjælp af den intensiverede overvågning kan man nu dokumentere, at de forekommer langt oftere end tidligere antaget og stort set under alle forhold.
”I dag ved man, at det ikke kun har noget med vind-, strøm- og bundforhold at gøre. Eksempelvis har man i Nordsøen målt freak waves på 10 meter, hvor den gennemsnitlige højde har været 2,5 meter. Altså forhold langt fra det ekstreme. I princippet kan man forstille sig, at der en rolig dag på Øresund pludselig kommer en bølge, der er en meter høj. O.k., ikke just noget drama, bare en konstatering af, at disse bølger kan forekomme overalt,” siger Jacob Woge Nielsen.
Det tyder med andre ord på, at Al Osborne har fat i noget med sine matematiske eksperimenter. At der findes to vidt forskellige slags bølger - alle steder. Ikke kun de forudsigelige, kedelige, almindelig bølger som videnskabeligt har været beskrevet i mere end 200 år, men at der også er en anden slags bølge. Et helt specielt udyr af en bølge, der gemmer sig mellem og under lineærbølgerne, for så at stikke sit grimme ansigt frem fra tid til anden. Bølgerne er fortsat totalt uforudsigelige, så det er udelukket at varsle mod dem, endsige lave sandsynlighedsberegninger om hvornår de vil fremkomme.
”Forskningen først lige kommet i gang. De har fat i noget, når de både kan genskabe bølgerne i en tank og ved numeriske eksperimenter. Man har nu satellitter som måle-instrumenterne, der muliggør at der kan foretages observationer som kan bruges i det videre analysearbejde. Håbet for fremtiden ligger i at forudsige en sandsynlighed for man vil sikkert aldrig komme til at kunne forudsige præcist, hvor og hvornår en freak opstår - netop fordi det ser ud til at være helt tilfældigt,” vurdere Jacob Woge Nielsen.

Kilder: Coles: Heavy Weather Sailing.

<LINK:711:www.tu-berlin.de/eng/index.html>
http://www.sailnet.com/collections/articles/index.cfm?articleid=doolin0008
<LINK:713:www.bbc.co.uk/science/horizon/2002/freakwaveqa.shtml>http://www.connected.telegraph.co.uk
http://www.tu-berlin.de/eng/index.html
http://www.sailnet.com/collections/articles/index.cfm?articleid=doolin0008
http://www.bbc.co.uk/science/horizon/2002/freakwaveqa.shtml