Når du køber en brugt Luffe

Flåden af bedagede Luffer har nået en alder, hvor der er enkelte skavanker du bør overveje inden du køber brugt.
Det er nærmest klassiske skader, der viser sig især på bådene helt op til nummer 190, altså både Mark I og II konstruktionerne. På disse både blev cockpit og dæk støbt i to forskellige forme for efterfølgende at blive samlet. På Mark III’erne har man elimineret problemet, da cockpit og kahyt nu støbes i et stykke.
Hvis samlingen ikke tætnes vil der før eller siden vise sig en utæthed netop i samlingen mellem de horisontale og verti-kale flader mellem cockpit og kahyt. Med tiden vil vand løbe ind langs den solide teakbjælke og videre ned mod teakfineren om læ. Selv efter lang tid uden reparation sker der ikke noget med teakbjælken, men fineren om læ ved pantryet tager skade. Det kræver ikke den store håndværker eksamen at udbedre skaden udvendig. Reparationen består i, at der lægges fuge i samlingen, som efterfølgende dækkes med et par lag tynd glasfibermåtte.
Også teaktræet på dørken i cockpittet bliver hærget. Imidlertid har man hos Luffe Yachts erkendt problemet og leverer et ”gør det selv-kit”, hvor man køber, de nødvendige komponenter for at kunne bygge en ny dørk.
”Der er en række tal, der er gode at huske, når man skal handle brugt. Det vigtigste er efter min mening 160. Bådene efter nummer 160 er af en bety-delig højere håndværksmæssig kvalitet, hvilket der er to årsager til. Den ene er, at en stor del af bådene før 160 er hjemme-apterede og den anden er, at værftet havde utroligt travlt og lavede cirka 30 både om året på det tidspunkt. Efter nummer 160 er hovedskottet flyttet cirka 35 centimeter længere frem, hvilket giver en markant større hovedkahyt. Og så ville jeg se efter en brugt båd uden teakdæk, for det holder ikke ud over 15 år. Og bådene til og med nummer 8 er leveret med master fra John Mast, der ikke er ligeså stive som Nordic’s. Til om med nummer 45 har fire centimeter lavere køl end resten af flåden og endelig skal man holde øje med nogle af de helt tid-lige både, der er leveret med en motor på kun 9 hk, hvilket ganske simpelt er for lidt.”

Alle bådene kan vinde DM
Lufferne vejer kun 3700 kg, hvilket er betydeligt mindre end en række andre både i cruise/racekategorien. Den primære årsag hertil er, at sejlegenskaberne er prioriteret for at holde vægten nede, hvor det har været muligt. Eksempelvis er glasfiberlagene tyndere end man normalt ser på både i den størrelse. Hovedskottet er på bare 12 millimeter. På den nye serie Mark III’erne er bådene udstyret med en stålbundramme. Ifølge konstruktøren Oluf Jørgensen er den primære årsag til dette tiltag, at kunderne har efterspurgt bundrammen af sikkerhedsmæssige årsager. Morten Galskov, der ejer nummer 177 kan dog berolige de nervøse:
”Vi er to gange røget på sten med otte knob, uden at springe læk. O.k. kølen blev trykket lidt op på agterkanten, men værre var det ikke. Jeg synes i stedet, det er bedre at se på alt det positive, for jeg mener virkelig, at det er svært få øje på bådens svage sider. Eksempelvis sejler bådene trods de nævnte forskelligheder meget ens. DM i 2003 var første gang der skulle konkurreres mellem Mark I, II og III. Det var 23 både til start, og der var stor spænding om, hvordan de nye både med stålrammen ville sejle. Resultatet blev, at Søren Christensen i Mark III’eren D 192 blev nummer 3, Per Asmussen blev nummer 2 i sin Mark I’er D 5 og jeg selv vandt med D 177, der jo er en Mark II. ”
Skulle man have fået blod på tanden er netop D 177 p.t. til salg. En båd med en forpligtende meritliste, men Morten Galskov mener naturligvis ikke, at det har noget med båden at gøre.
”Får jeg den solgt, håber jeg på at låne en båd til DM, for jeg mener, at alle Luffe 37’ere kan sættes op så man kan vinde. Og så ville det jo være stort at komme ind fra sidelinjen med min gamle besætning og gøre det igen,” griner han.

Mini Trimguide

Rigtrim:
Mastehældningen skal være 67 centimeter regnet fra agterkant af mast og det punkt, hvor et lod ophængt i storfaldet skærer bommen. Yderligere trimning af masten foregår med let satte bagstag. Topvanterne skal sættes meget hårdt og mellemvanterne mindre hårdt. Inden disse sættes har man selvfølgelig målt op, om masten står lige i båden. Forreste grundvanter skal stå totte og agterste grundvanter retter man ind efter sejlets facon.

Kryds i mellemluft med storsejl og genua:
Bagstaget sættes rimelig hårdt svarende til det mellemste mærke, som tidligere angivet. Også faldet og udhalet sættes hårdere. Skødevognen placeres midtskibs og tvistet i storsejlet reguleres med storskødet. Cunninghamhalet og kickingstrappen håndsættes. Hækstaget hales til mellemste mærke.
Skødepunktet på forsejlet i mellemluft er det neutrale skødepunkt. Det finder man, når man på kryds søger op i vinden og samtlige ticklers i sejlets luv side hæver sig ens. Genuaen skal skødes helt ind til øverste salingshorns yderste ende. Genuafaldet strækkes let, så rynkerne i forliget lige forsvinder.

Generelt:
Mandskabet placeres med rorsmanden agterst og ingen længere fremme end nedgangen, det gælder både på kryds og læns. Det er en god idé med variable skødevogne til forsejlene. Mange Luffe-sejlere taber en hel del i vendingerne, dette kan afhjælpes med en mand placeret i læen, som i vendingen fører genuaen tilbage og ind over søgelænderet. Gå lavt lige efter vendingen og prioriter farten. Når maks. farten er der, bygger du højde.

Og husk så:
Hal ikke kevlarsejlene for hårdt i faldet, idet de let kan trækkes ud af facon. Krydser man i sø skal man have hule forsejl, på fladt vand mere flade sejl.

Kilde: Luffe klubben
Yderligere inspiration:

Sådan kommer du videre
Der findes naturligvis ingen endegyldig opskrift på, hvad samejekontrakten for netop dig og dine kompagnoner skal indeholde. Alligevel er der god inspiration at hente hos Dansk Sejlunion, der ligger inde med et detaljeret forslag til hvad den kan indeholde.
Du kan få tilsendt udkastet ved at ringe til Dansk Sejlunion. Bådfællesskabskontrakten - som DS kalder den - vil herefter blive tilsendt enten som email eller i almindelig papirversion. DS har også et udkast til slutseddel på hylderne. Kontakt DS: tlf. 43 26 26 26.

http://www.luffe37.dk