Når instrumenterne taler sammen

Kontrasten mellem det snart 100 år gamle skib og elektroniske indmad om bord var slående.
Dagens forevisning gik på samspillet mellem plotter, ekkolod, radar, vindinstrument og GPS. Det interessante var, hvordan de forskellige instrumenter kunne integreres og danne en helhed.
Turens officielle mål var renden mellem Middelgrundsfortet og Flakfortet, hvor dybden når ned på 18 meter. Her ville det være muligt at se lidt af Fishfinder, Raymarines fuldt digitale ekkolods, formåen.
Men for at komme derud var vi naturligvis nødt til at navigere. Ikke som i de glade gamle Decca dage, hvor man lystigt indtastede positioner og waypoints i flere halve timer. I dag fo-regår det med en cursor man flytter rundt på plotterskærmen, indtil den står ud for den position man ønsker at komme til. Man klikker, aktiverer ruten og skibet styres af sted naturligvis af autopiloten, der er orienteret om den foreliggende rute.
Selvom Københavns Havn er blevet tømt for svenske flyvebåde, er det fortsat et trafikeret farvand, hvor lystsejlere og erhvervstrafik mødes fra forskellige bassiner og kanaler, når de stævner ind fra eller ud på Øresund. Så mens autopiloten holder kurs udad i sejlløbets styrbord side, holder radaren udkig og meddeler når andre skibe eller bøjer kommer inden for den forud definerede sikkerheds afstand.

Elektronisk superkompas
Efter meldingerne kan skipper på broen gøre sine egne observationer. Enten ved at se frem, eller ved at se på den elektroniske fortolkning af virkeligheden. Forestiller man sig, at det enten er mørk nat eller tæt tåge ville elektronikken virkelig gøre en forskel og sejladsen betydelig mere tryg. På de forskellige plottere er der mulighed for at konfigurere de forskellige skærmbilleder, hvilket illustreres i overlay funktionen. Her sker der det temmelig geniale, at det konventionelle radarbillede integreres i søkortbilledet på plotteren, hvilket betyder, at det umiddelbart bliver muligt at se forskel på bøjer og både. Det er imidlertid en temmelig dyr fornøjelse at erhverve sig denne løsning, da overlay’et kræver et supernøjagtig elektronisk kompas til cirka 9000 kr. Har man imidlertid en Raymarine autopilot med Rate Gyro kompas sensor, kan man anvende kurssignalet til overlay funktionen. En sådan pilot beløber sig til cirka 26.000 kr. inklusiv Rate Gyro og 20.000 kr. uden.

Så er der fisk
Forbi Middelgrunden er dybden fortsat otte meter, og et hurtigt blik på ekkoloddet fortæller, at bunden er flad som en pandekage. Det bliver den imidlertid ikke ved med at være. På den kunstige ø’s østside begynder der at ske noget. Bunden forsvinder nedad og det fremgår af farveskærmen, at det er med en gennemsnitlig stigningsprocent på 30. Altså noget der ville få en Lance Armstrong til at hive efter vejret en ekstra gang, hvis han ellers skulle komme forbi på en punkteret vandcykel. Dette faldt fortsatte til 18 meter, hvorefter bunden igen blev flad. Og så var det, at der var fisk - på skærmen. Tydelige skarpt afgrænsede røde pletter. Nogle lige over bunden, andre cirka fem meter oppe. For den kyndige fisker bliver pletterne let oversat til henholdsvis en enkelt stor fisk og en mindre stime sild.
Ifølge importøren er der en væsentlig forskel fra forgængeren i opløsning og støj. Fishfinderen er nu gjort til en ren digital foreteelse. Det har samtidig muliggjort, at de løbende manuelle justeringer alt efter forholdene definitivt er afskaffet. Ekkoloddet justerer således selv på parametrene båndbredde og udgangseffekt alt efter havets beskaffenhed.
Mens vi kigger på digitale fisk, henter vi i små ”undervinduer” informationer ind om bådens kurs, retning og fart. Alt sammen nu i fiskefinderens skærmbillede, hvilket giver én et godt overblik nemt og hurtigt.

Overvågning fra dasset
Det hele lader sig gøre fordi, der via protokollen Seatalk og HSB2 er fuld kommunikation og mulighed for internt at overføre store datamængder mellem det forskellige hardware. Eneste krav er, at alt hardwaren er fra Ray-marine. Når det er tilfældet ligger der et stort set ubegrænset antal kombinationsmuligheder og venter.
Set i det lidt større perspektiv henvender en samlet pakke sig nok mest til folk, der har større både, hvor de har behov for at kunne hente de relevante funktioner frem mere end et sted. Man kan forestille sig, at en plotter sidder om læ ved navigationsinstrumenterne og en anden er i cockpittet hvorfra der styres og trimmes. I ”owner’s cabin” eller på toilettet er der yderligere placeret en monitor, hvor man så kan sidde eller ligge i ro og mag og følge med i hvad der sker, hvor man er på vej hen, hvornår man er fremme, hvad vejrud-sigten er og - om der er fisk.
Altså virkelig funktionelle muligheder, men sikkert noget, der henvender sig til erhvervs-fiskere, havgående tursejlere, store yachts eller teknologibegejstrede fritidssejlere.
Vi steg af i Nyhavn en oplevelse rigere, og efter den megen elektroniksnak var vi stadig forvirrede, men nu på en højere niveau.