Jeg når lige at tænke: ”Hva’ sker der her.” Så husker jeg det råd, jeg fik for en times tid siden - ”ryger du af med høj fart så husk at folde dig sammen som en kugle så dine arme og ben ikke kommer til at hænge fast i vandet.”
Det gør jeg så, mens jeg som en blankpoleret strandsten smutter af sted oven på vandet. Da jeg mister farten, bliver vandet blødere, jeg synker ned gennem overfladen og retter igen mine arme og ben ud inden jeg ser op. Vandscooteren ligger cirka 30 meter længere fremme.
Vand kan være meget forskelligt, måske er det derfor, at det har en nærmest magnetisk effekt på de fleste mennesker. Eksempelvis havde jeg dagen forinden sejlet kapsejlads i X-79. Vi sejlede gennem vandet og trimmede koncentreret for at vride en halv tiendedel knob mere fart eller to grader mere højde ud af båden. Der var strøm, så vandet flød af sted som en kæmpemæssig flod med mere end to knob, hvilket var afgørende for kapsejladsen.
I dag jeg sejler oven på vandet. Speedometeret var en enkelt gang over 100 km/t. Så er det lige meget, hvor meget strøm, der løber i Sundet. Yahama Wave Rider er et muskelbundt på 306 kg og med 165 hk - en kombination, der udmønter sig i en acceleration, der i den grad forfører en sejlbådssejlers fornemmelse for fart.
Inden det kom så vidt var der gået en grundig instruktion af Johnny Jørgensen, der cirka seks gange årligt deltager i vand-scooter-stævner forskellige steder i Europa. Det er ham, der har lokket mig til en prøvekørsel af den japanske industrigigants seneste produkt inden for vandlegetøj til store drenge.
På vej ud af Helsingør Lystbådehavn går det af sted i tomgang med noget, der ligner en knob - på speedometeret står der 0. Ligeså snart vi har rundet molen lukker Johnny op for sin maskine en 4-personers familiemodel. Kursen er sat mod Hellebæk, hvor der ingen badende er at genere, og hvor Johnny har lagt nogle bøjer ud til manøvretræning. På det tidspunkt havde jeg stadig X-79’eren i benene og jeg indrømmer, at jeg da følte mig en smule skræmt af fartuhyret. Jeg turde ganske enkelt ikke følge familiescooteren.
Men efter yderligere coaching, begynder jeg at finde ud af, hvad det handler om. Mest af alt minder fornemmelsen om at køre på ski. Scooteren skal opfattes som én lang ski, hvor det gælder om at krænge så meget, at den får kantgreb. Jo mere krængning des skarpere drejer den. Samtidig skal der justeres på rattet som på en anden motocross motorcykel og ikke mindst på gassen og på vinklen på vandjetten alt efter om man vil sejle ren fart, om man prioriterer at båden hurtigt kommer op at plane og til sidst om manøvrerne står i højsædet.
Vi sejler nu mellem de tre udlagte bøjer. Der er cirka 150 meter rundt. Efterhånden som omgangene går, bliver det klart, at jo mere jeg klatrer rundt på scooteren, des bedre går det indtil Yamahaen på et tidspunkt fanger vandet med den forkerte kant. Når det sker, er der kontant afregning, og jeg kastes af. Scooteren stopper da jeg har en dødmandsknap om håndled-det der slukker motoren prompte.
På den lille bane er det helt udramatisk at falde af faktisk virker det som en kærkommen lejlighed til at hvile og løsne lidt på de pumpede muskler i lårene og især i underarmene.
Langsomt sniger der sig en fornemmelse ind under huden af, at jeg kan gå på vandet. Ude midt i trafikruten ser jeg en coaster. Jeg overvejer et øjeblik, om jeg kan nå der ud, inden den er forbi - men det kan jeg selvfølgelig. Og denne gang går det stærkt ud mod midten af renden.
Faktisk går det så som skudt ud af en kanon, og i modsætning til sejlbåden, hvor trimmere og rorsmænd taler om følelser og nakkehårs fornemmelser er der et helt hånd-gribeligt trimparameter på en Wave Rider. Iført G-støvler og magnetbriller mærker jeg efterhånden som farten stiger, hvordan huden på mine kinder presses agter ud, og da farten topper og konstant ligger mellem 90 og 102 kilometer i timen, mærker jeg som en anden Supermule, at mine øreflipper blafrer efter mig.
Hækbølgerne er en ren legeplads, hvor scooterens V-formede skrogfacon får den til at opfører sig som en rigtig båd, når stævnen skærer hen over de stejle hækbølger. Jeg leger med bølgerne på vej indad mod Hellebæk, hvor Johnny venter. Seancen er ved at være ovre vi sætter atter kursen med Helsingør.
Denne gang er det familiemodellen, der står stille. Jeg har på Wave Rideren indtaget speedstillingen, der mest af alt ligner den alpine æggestilling blot med armene og hænderne strakt frem på styret. Jeg vil prøve at lave et langt sving med høj fart. Jeg når lige at tænke ”hva’ sker der her?”
Johnny kommer og samler mig op, og sejler mig over til min maskine. På vej ind mod havnen tager jeg den mere med ro. Jeg har haft et par forrygende og meget anbefalelsesværdige timer på vandet, hvor jeg har oplevet det ellers bløde tyndtflydende vand skifte tilstand og blive til et trægt og ind imellem stenhårdt element. I bilen sidder jeg med en klar fornemmelse af at have fået en advarsel af det lunefulde vand - der er ingen der kan gå på vandet - begynder man først at tro på det, så er det, det går galt.
Vandscooterens anatomi
Længde 2,93 m
Vægt 306 kg
Ydelse 165 hk
Benzintank 160 l
Maks. vægt 160 kg
Motor: 2 takt 3 cylindre indsprøjtning. Størrelse 1297 ccm.
Pris 117.029 kr.
Forhandler: Yamaha Motor Scandinavia, tlf. 63 10 95 00.
