Hvis bare folk vidste …

Jordforbindelse på vandet
Vallensbæk Bådklub har haft en omtumlet tilværelse siden opstarten for cirka 14 år siden. Klubben opstod som en udbryder af Vallensbæk Sejlklub, fordi flere af medlemmerne mente, at der blev brugt for mange ressourcer på kapsejlads- og jolleafdelingen og for lidt på det sociale og det hyggelige blandt de voksne sejlere.
Udbrudte blev naturligvis ikke accepteret uden sværdslag og ophidsede diskussioner i den ”gamle” klub, men der var ikke noget at gøre - udbryderne stod fast. Det var i 1989. De første år måtte klubben tage til takke med en skurvogn. Men i dag er medlemmerne herre i eget hus.
”Vi var flere, der mente, at sejlklubben og havnens brugere trængte til et alternativ. Det er der i dag, og vi lever nu i fred og fordragelighed side om side uden nogen form for nag. Vi råder over 1/3 af havnens pladser, og er oppe på 250 medlemmer,” fortæller Margit Schulian, der har været med fra starten og i dag med sikker hånd har påtaget sig tillidshvervet som formand for Vallensbæk Bådklub.
”Vi tager det roligt her. Vi har ikke det store sportslige ambitionsniveau. Til gengæld har vi masser af ambitioner om, at det skal være hyggeligt at være på havnen og at komme i klubben. Og så er det som om, at vores medlemmer har rigtig god tid. Mange af dem bliver hængende efter de har været på vandet. Sådan er det ikke for flere af de unge familier, der sejler. For mig ser det ud som om, de unge har meget de skal nå. Selv når de holder fri, har de mere at se til, end vi havde, da vi var unge,” siger Margit Schulian.
Det sociale i klubben er i dag centreret i og omkring klubhuset.
Lotte og Jørgen Keinicke og Margit Schulian mener, at der er mange fordomme om sejlere og sejlsporten, der burde have været afkræftet for længe siden, men som desværre får lov at blive hængende til en vis grad hjulpet af medierne.
”Der er ingen der gider beskæftige sig med en klub som denne, men vi er ikke i tvivl om, at vi repræsenterer en stor del af de sejlere, der i dag er aktive. Inden vi købte båd startede vi jo med at købe bådblade, hvorefter vi læste på stoffet,” fortæller Jørgen.
Der gik lang tid inden han og Lotte blev klar over, hvor lille en investering en brugt båd kan være, hvor lidt gør-det-selv arbejde der er forbundet med en glasfiberbåd. Ende-lig var det heller ikke indlysende at det at sejle nødvendigvis skal dreje sig om at sejle om kap. Godt og vel halvdelen af medlem-merne er i dag motorbådssejlere, men flere af dem kommer oprindelig fra sejlbåd. Mange har en fælles interesse for fritids- og lyst-fiskeri, som er et af de typiske samtaleemner i klubben. To gange hver sæson afholder klubben fiskekonkurrencer for alle havnens både - lige meget hvilken klubstander der end måtte vejre i hækstaget.
Se mere på <LINK:672:www.vallensbaekhavn.dk/klubkontor/vbk.html>http://www.vallensbaekhavn.dk/klubkontor/vbk.html








★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen