Lav selv dit vinterstativ

Dette vinterstativ vil forsikringsselskaberne elske, fordi det har fast forbindelse under båden i modsætning til sammensurrede, løse vinterbukke på hver side af båden.
Stativet blev oprindeligt udviklet til at være meget fleksibelt. Det skulle bruges til en ny sejlbåd, hvor kølen ikke var monteret, og siden skulle samme stativ bruges til samme sejlbåd med køl.
Fleksibiliteten opnås ved, at bukkene kan trækkes mere eller mindre fra hinanden, men i de fleste tilfælde kan et bådstativ indrettes fra starten helt færdigt til en kendt båds højde.
Fire trebenede bukke
Der hører to sæt dobbeltbukke til et vinterstativ,
som især egner sig til sejlbåde. Dobbeltbukkene placeres lige foran og lige bag ved finnekølen.
Hver dobbeltbuk er egentlig to traditionelle, trebenede bukke, der med den lange skrå planke ind under båden boltes sammen to og to. Højde og bredde justeres ved at flytte bukkene udad eller ind, hvorefter de boltes sammen med 16 mm bolte.
En dobbeltbuk vejer en del, men den kan godt bæres et par meter ad gangen af én stærk mand. Skal bukken transporteres længere, kan den skilles ad i to A-bukke og to lange 40 x 150 mm skråplanker plus de to 35 x 100 mm fodplanker. Ved opbevaring på havnen bør de lange planker boltes sammen, så ingen fristes til at låne en planke eller to.
Når båden står i stativet og undervandsskroget skal males, kan båden støttes af den ene dobbeltbuk alene, mens den anden buk rykkes 30-80 cm ud mod de smallere stævne, så der bliver plads til at male bag bukken.
Lange planker forstærkes
De lange, skrå 40 x 150 mm planker er lavet som "vinkeljern" eller "vinkeltræ", idet der er sømmet og limet et vinkelret afstivende bræt på siden af de høje og smalle planker.
Det hindrer plankerne i at "dingle" sidelæns, og plankens højde giver styrke til bådens tryk oppefra. Det vinkelformede tværsnit er en let og meget stærk konstruktion, som også vikingerne beherskede, blot huggede de en sådan "vinkel-planke" ud af et helt stykke træ, fordi de ikke havde vandfast polyurethanlim. Brættet, der er limet på siden af de lange planker, er bredest på midten, hvor planken ellers ville have tendens til at bøje mest, og spidser ind i begge ender.
En lille finesse ved dobbeltbukkene er, at de skrå plankers overside passer til bådens tilspidsende ender, fordi plankerne ikke går vinkelret på bådens centerlinie, men en smule skråt, når fodplanken vendes imod bådens køl på begge dobbeltbukke.
Det er A-bukkens top af to 75 x 75 mm stolper, der giver båden sin væsentligste støtte, idet trækiler sættes mellem bådskrog og endetræet i bukkenes stolper. Det leder trykket direkte ned i jorden under båden. De lange skråplanker kan også bære, og det er muligt at fordele trykket i hver side med trækiler over en halv meter skrogside, hvilket er langt bedre end andre bukkes trykflade på mindre end 20 x 20 cm.
Indkøbsliste

Alt træ er trykimprægneret og i "savskåret" kvalitet. Målene her gælder til en båd 8-13 m

Antal / Navn Dimension Længde
8 stk. bukkeben 75x75 mm 2,10 m
5 stk. skråplanker 40x150 mm 3,60 m
4 stk. forstærkninger 20x50 mm 2,70 m
2 stk. fodplanker 35x100 mm ca. 3,90 m
4 stk. nederste trin 35x100 mm 1,20 m
4 stk mellemste trin 25x100 mm 0,90 m
4 stk. øverste trin 25x100 mm 0,60 m
Bolte og søm:
16 mm galvaniserede maskinbolte:
4 stk. i fodplanke forneden 180 mm
4 stk. i buk/skråplanke foroven 200 mm
4 stk. svære firkantede slutskiver foroven
100 mm galvaniserede søm til nederste trin på
bukke.
80 mm galvaniserede søm til øvrige trin.