SPEEDBåDS KøRESKOLE del 2.

Færdselsregler

Pensummet til Speedbådskørekortet er vagt udformet, således at det i realiteten er op til den enkelte underviser at afgøre, hvor meget der skal undervises i, hvorpå han skal overbevise de lokale censorer om, at det er tilstrækkeligt.
Meningen med den vage formulering er, at speedbådsførerne kun behøver at blive undervist i navigation og søvejsregler efter forholdene i deres lokalområde. Således skal sejlere i farvande med trafikseparering være klar over reglerne, det vil i realiteten sige f.eks. alle sejlere i Øresundsområdet, mens sejlere i Isefjorden går fri. Man er åbenbart ikke klar over bådtrailerens eksistens.
Her kommer efter vor bedste overbevisning hovedindholdet af, hvad alle bør kunne. For en motorbådssejler er de vigtigste regler heldigvis ret enkle. Men vær klar over, at der ikke er trafiklys, autoværn og midterstriber ude på vandet, og trafikreglerne derfor kan virke forvirrende.

Hold tilbage for trafik fra højre og kør højretrafik, ligesom på land. Det kan være lidt svært at opfatte vigereglen overfor trafik fra højre, da disse f.eks. også kan komme skråt bagfra. Brug hver eneste situation ude på vandet til at tygge på reglen, om man nu ser andre fartøjer "på sin styrbords side ..." Styrbord er bådens højre side. Man giver den anden båd plads ved at styre agten om eller sætte farten ned. Styrer to motorbåde direkte imod hinanden, viger begge højre om, mod styrbord, i god tid.

Indhentende båd viger altid. Man "overhaler" ved at køre udenom ligesom på land. Man regnes som indhentende båd, når man nærmer sig et andet fartøj indenfor en vinkel af ca. 22 grader agtenfra.

Motorbåde viger for sejlbåde. Rimeligt nok. Motorbåden har lettest ved at gå af vejen. Eneste undtagelser er, hvis sejlbåden er indhentende båd, så skal den gå af vejen.

Lystbåde viger for erhvervsfartøjer. Det er egentlig ikke fuldkommen korrekt efter søvejsreglerne, men i praksis sejler vi sådan, at "den ser sejler for lyst, viger for den der sejler for brød". Man er jo også godt dum, hvis man sejler ind under stævnen på et stort fragtskib, som kan være mange sømil om at standse.

Passer andre både i god afstand. I trafikken på land plejer man at sige: Hold en afstand i meter, der svarer til halvdelen af farten. Den regel kan udmærket overføres til vandet, den skal bare vendes om:
Hold mindst det dobbelte antal meter i sikkerhedsafstand, som du sejler i knob. En knob er 1,852 km/t, og viser fartmåleren miles (amerikanske både) er en mile 1,6 km/t. Hulder du 40 meters afstand ved 20 knob, kommer du sjældent ud for ubehagelige situationer.

Hold dig 200 meter fra kysten. Det er forbudt at sejle planingsfart indenfor 200 meter fra kysten. Sejlads til og fra en strand skal foregå under planingsfart og kun i en ret vinkel på kysten. Lokale regler kan fastsætte 300 meters afstand. Fredninger, trafikseparationer, hastighedsbegrænsninger m.v. er lokale forhold, som den enkelte sejler skal orienteres om indenfor sit lokalområde.

Sejlads i snævert farvand. I snævre farvande og afmærkede løb kommer speedbådssejlere ofte tættere på andre sejlere end godt er. Pas på krydsende sejlbåde, der ikke kan udsætte deres vendinger og derfor tit laver noget, der ligner uventede manøvrer. Passer andre både med forsigtighed. Det betragtes som en uartighed at sejle forbi andre både med stor fart i få meters afstand. Kender man sit lokale farvand godt, kan speedbåde med deres ringe dybgang ofte smutte indenom afmærkningerne på lavt vand, men det kan ikke anbefales i ukendt farvand, uden man har konfereret med søkortet .

I havn sejler man "højretrafik". Ikke noget med skære hjørnet ved molehovederne på vej ud ad en havn. Der kan komme en anden båd skjult i den modsatte retning. Man giver plads for krydsende sejlbåde og joller.

Indgående trafik til en havn giver plads til dem, der er på vej ud. En ren fornuftsregel. Der er mest plads udenfor havnen til at manøvre på.

Sejl langsomt i havnen. En havn er en blanding af en parkeringsplads og en campingplads. Her skal der være fred og ro. De fleste steder er 3 knob maksimumfart. Sejler man blot en smule hurtigere, navnlig med en speedbåd, vil hækbølgen få de fortøjede både til at arbejde voldsomt imod hinanden. Man risikerer at blive smidt ud og forment adgang til en havn fremover, hvis man forsynder sig.

Tilkendegiver dine hensigter i god tid, så du ikke skaber bekymring i andre fartøjer. Det er en generel regel, at man i god tid klart viser sine kursændringer overfor fartøjer, man har vigepligt overfor.
Husk, at speedbåden bevæger sig væsentlig hurtigere end de fleste andre trafikanter på vandet, og at man let kan komme som en overraskelse for andre. I de fleste tilfælde vil man møde langsommere fartøjer, og så er vigereglen ikke svær at administrere. Det er straks meget sværere, når to planende motorbåde mødes på skærende kurser. Gør dig dine pligter og rettigheder klar i god tid og vent ikke med at gribe ind.

Navigation

Navigation. Reglerne for speedbådskørekortet stiller ingen krav til undervisning i navigation, udover en simpel introduktion til søkort og de almindeligste navigationsbegreber. Køb et søkort over dit lokalområde, og få det f.eks. lamineret, så det tåler vand og fugt og altid kan ligge i båden. Mange ting fremgår af sig selv, når man begynder med at sammenligne med det, man kan møde udenfor sin egen havn.
Anskaf også en planche over sømærker og nødsignaler samt en simpel snoretransportør hos søkortforhandleren. Ved at læse kort og plancher godt igennem vil de vigtigste ting åbenbare sig selv. Lær at udstikke kurser og pejlinger. Der er masser af glimrende navigationsbøger på biblioteket.
Søkortet rummer alle informationer, man har brug for. Det er vigtigt at vide, at Nord er opad på kortet, og at man måler afstanden - sømilene - i marginen til højre eller venstre udfor det område, man sejler. Skalaerne foroven og forneden er kun til at finde positioner efter.
Søkortet er desuden vinkeltro, således at en kurs der udtages fra kortet, kan bruges til at sejle efter. Der er for tiden ingen misvisning i danske farvande.

Sømærkerne. Der er to slags af de almindeligste sømærker: Sideafmærkninger - røde og grønne - som afmærker løb og indsejlinger, og kompasafmærkninger, der markerer grunde etc.
Kompasafmærkningerne står enten nord, syd, øst eller vest for en forhindring. De har enten en topbetegnelse eller en farvekode med gule og sorte bemalinger, eller begge dele. Køb en planche over sømærker og begynd med at vænne dig til dem, du møder lokalt. Sideafmærkningerne markerer et løb med rødt til bagbord og grønt til styrbord, når man sejler for indgående, altså fra de store have og ind i en havn. De skal derfor respekteres omvendt, når man sejler ud fra en havn. Nogle få steder i danske farvande mødes de indgående retninger, s&a