SPEEDBåDS KøRESKOLE del 4.

Kompasset. Alle både bør have et kompas. Kender man i hovedtrækkene det farvand, man sejler i, er det selv i tæt tåge muligt at finde ind under land ved hjælp af kompasset. Det er også nødvendigt udstyr i forhold til kompasafmærkningerne.
Et kompas behøver ikke være fint og dyrt for at virke, men køb de særlige motorbådskompasser, der er bygget med bedre støddæmpning. Visse typer kan afmonteres og stuves væk, når båden forlades.
Øv dig i at sejle kurser efter kompasset. Når man styrer efter kompas, er det godt at vide, at det ikke er kompasrosen, der bevæger sig, selvom det ser sådan ud. Kompasrosen eller nålen står stille; det er båden, der bevæger sig rundt om den. Så når man styrer efter kompasset, er det gradtallet, man fører hen til kompasnålen med sine styreudslag.
Vær bevidst om, at når man sejler hurtigt, kommer man også hurtigt på afveje. Man skal desuden ikke ret langt væk fra sit lokalområde, før farvandet ser fremmed og uoverskueligt ud.
I alle både er der en vis risiko for fejlvisning (deviation) på kompasset. Det skal anbringes mindst en meter fra alle magnetiske og metalliske genstande. For eksempel kan en ildslukker, el-motorer, f.eks.vinduesviskere!, og ledningstræk forstyrre kompasset meget.

Knob og stik. Alle sejlere skal mestre de almindeligste knob og stik og fortøjningsmetoder, fordi det f.eks. ikke er ligegyldigt, hvordan man fortøjer sin båd. Det bedste stik er pælestikket, som tåler en masse belastning og alligevel er let at få op. Dobbelt halvstik er ikke godt til fortøjning, for det går i lås ved belastning, men er udmærket til at binde fendere på håndlister med.
Man skal også kunne belægge en klampe ordentligt, så fortøjningerne ikke går op. Alt dette kan vi ikke nå at vise denne vejledning. Der findes metervis af bøger om det på biblioteket. Inviter en god sejler ned i båden til at demonstrere, og slip ham ikke i land, før du kan det. Tag en stump tynd line med hjem til at øve på.

Sømandsskab. Omhu, hensyn og hjælpsomhed er de vigtigste ingredienser i godt sømandsskab. Sejlere er omhyggelig med at respektere hinanden på vandet, vi respekterer hinandens grej, vi hjælpsomme og prøver at undgå, at andre kommer i knibe. Når gamle sejlere føles at nedstirre speedbådssejlere, så er det måske, fordi de sidder på spring for ikke at du eller de selv at komme i problemer. Lær det maritime håndværk, så båden ligger forsvarligt fortøjet, og væn dig til at greje båden pænt op. Det giver den en smule immunitet overfor tyveri og skaber velvilje hos andre.

Maritime udtryk. At sejle er et håndværk, og ethvert håndværk har sit fagsprog. Søens sprog er gammeldags og spøjst at høre på, men det består af veldefinerede udtryk, som er svære at erstatte med hverdagssprog.

Fartøjskendskab. Udover alt, hvad der er beskrevet i det foranstående, skal du til speedbådsprøven demonstrere specifikt kendskab til den båd, der aflægges prøve. Du skal vide, hvordan du starter og manøvrerer prøvebåden. Hvor benzintank, reservetank og sikkerhedsgrej befinder sig, og hvordan bådens instrumenter virker. Prøven kan aflægges i egen båd.

Bugsering. Udover de indledende kapitler i sejlteknik skal man kunne bugsere en anden båd. Lav en hanefod i form af en relativt kort strop med pælestik i hver ende mellem bådens to agterste klamper, som kan gå agten om motoren. Bind slæbelinen fast på denne med pælestik med rundtørn. Behold slæbelinen ombord i din egen båd og fir langsomt ud for at sikre, at tovet ikke falder ned i skruen. Vær klar over, at bådene driver meget for vinden ved slæbefart, og at det er meget vanskeligt at manøvrere i havn. Tag evt. den bugserede båd på siden det sidste stykke i havn.

Forebyggelse og bekæmpelse af brand. Det er utroligt farligt at få brand til søs. Vær bevidst om farerne for brand. Det allervigtigste punkt i en speedbåd er at undgå spild ved påfyldning af brændstof, navnlig til søs. Undersøg jævnligt båden for utætheder i brændstoftank og ledninger. Sejl ikke med båden, før utætheder er repareret, og spildt brændstof er fjernet. Lukkede motorrum og kogeapparater kræver særlig opmærksomhed. Vær klar over hvor bådens brandbekæmpelsesmidler er, og vær klar over deres virkning. Hav mindst en 2 kilos pulverslukker ombord og et brandtæppe, hvis båden har kogeapparat.
Læs brochuren: “Brand og Eksplosion”

Søsikkerhed
Hav bådens sikkerhedsudstyr i orden. Redningsvest til alle ombord er et lovkrav. Hav et lokalt søkort, kompas, anker, drivanker, nødraketter, radio, en pøs, en lygte, et tågehorn eller en kraftig fløjte og helst også VHF-radio ombord. Tæt ved kysten kan mobiltelefonen næsten altid bruges, men den rækker ikke langt, og mandskabet på alarm 112 har ikke forstand på at håndtere nødmeldinger fra vandet, og de er ikke i stamnd til at pejle dig.
Lyt til vejrudsigten, før du sejler ud. Sejler du alene, så husk, at de fleste drukneulykker fra småbåde tilsyneladende skyldes, at mænd falder overbord, mens de forretter deres almindeligste nødtørft. De findes ofte med åben buksegylp. Brug pøsen og sæt dig på knæ foran den i bunden af båden i stedet for at stå op. Pøsen i et stykke fortøjning fungerer desuden fornuftigt som drivanker i tilfælde af motorstop, og i mellemtiden kan den stå med en affaldpose i og fungere som skidtpøs til glæde for havmiljøet. En badestige er et væsentligt sikkerhedsudstyr i tilfælde af en mand overbord-situation.

Beskyttelse af havmiljøet. Sagt i tre sætninger: Smid aldrig noget overbord. Undgå at spilde olie m.v. Sejl ikke ind i fredede områder.

Fritidsfartøjers maskineri. Moderne bådmotorer er ganske driftssikre. Er motoren vedligeholdt med et årligt eftersyn, er den største risiko for motorstop benzinmangel eller vand i benzinen. I mindre både med løs benzintank er det klogt altid at sejle med to tanke, der begge er fyldt ved afgangen. Sejler man med reservdunk, skal man også medbringe en god tragt for at undgå spild ved påfyldningen, og dunken skal være spændt godt fast. Husk for øvrigt at løsne den lille luftventil i dækslet til løse benzintanke.
I både med fast benzintank er der risiko for kondensvand. Det sikreste og letteste at overvåge er et vandfilter på benzintilførselen. Ellers bør tanken drænes med mellemrum, eller man kan sejle med karburatorsprit (husholdningssprit), der opsuger vand.
Mange moderne totakts-udenbordsmotorer kører på almindelig benzin, idet de smøres fra en separat olietank. Denne beholdning skal kontrollers jævnligt, og selvom forbruget er ikke ret stort, og det er klogt at medbringe en lille reservedunk med olie.
Generelt er det vigtigt at kende motorens teknik. Prøv selv at tage motorens kappe af i havn og skift et tændrør (motoren skal være kold, ellers har gevindet ikke godt af det) . Gør dig bekendt med, hvordan ledningsnettet løber, hvor starterrelæet sidder (det kan kortsluttes i nødtilfælde), og prøv, hvordan det er at nødstarte motoren med snorstart, hvis startermotoren eller batteriet svigter.