Passer andre både i god afstand. I trafikken på land plejer man at sige: Hold en afstand i meter, der svarer til halvdelen af farten. Den regel kan udmærket overføres til vandet, den skal bare vendes om:
Hold mindst det dobbelte antal meter i sikkerhedsafstand, som du sejler i knob. En knob er 1,852 km/t, og viser fartmåleren miles (amerikanske både) er en mile 1,6 km/t. Hulder du 40 meters afstand ved 20 knob, kommer du sjældent ud for ubehagelige situationer.
Hold dig 200 meter fra kysten. Det er forbudt at sejle planingsfart indenfor 200 meter fra kysten. Sejlads til og fra en strand skal foregå under planingsfart og kun i en ret vinkel på kysten. Lokale regler kan fastsætte 300 meters afstand. Fredninger, trafikseparationer, hastighedsbegrænsninger m.v. er lokale forhold, som den enkelte sejler skal orienteres om indenfor sit lokalområde.
Sejlads i snævert farvand. I snævre farvande og afmærkede løb kommer speedbådssejlere ofte tættere på andre sejlere end godt er. Pas på krydsende sejlbåde, der ikke kan udsætte deres vendinger og derfor tit laver noget, der ligner uventede manøvrer. Passer andre både med forsigtighed. Det betragtes som en uartighed at sejle forbi andre både med stor fart i få meters afstand. Kender man sit lokale farvand godt, kan speedbåde med deres ringe dybgang ofte smutte indenom afmærkningerne på lavt vand, men det kan ikke anbefales i ukendt farvand, uden man har konfereret med søkortet .
I havn sejler man “højretrafik”. Ikke noget med skære hjørnet ved molehovederne på vej ud ad en havn. Der kan komme en anden båd skjult i den modsatte retning. Man giver plads for krydsende sejlbåde og joller.
Indgående trafik til en havn giver plads til dem, der er på vej ud. En ren fornuftsregel. Der er mest plads udenfor havnen til at manøvre på.
Sejl langsomt i havnen. En havn er en blanding af en parkeringsplads og en campingplads. Her skal der være fred og ro. De fleste steder er 3 knob maksimumfart. Sejler man blot en smule hurtigere, navnlig med en speedbåd, vil hækbølgen få de fortøjede både til at arbejde voldsomt imod hinanden. Man risikerer at blive smidt ud og forment adgang til en havn fremover, hvis man forsynder sig.
Tilkendegiver dine hensigter i god tid, så du ikke skaber bekymring i andre fartøjer. Det er en generel regel, at man i god tid klart viser sine kursændringer overfor fartøjer, man har vigepligt overfor.
Husk, at speedbåden bevæger sig væsentlig hurtigere end de fleste andre trafikanter på vandet, og at man let kan komme som en overraskelse for andre. I de fleste tilfælde vil man møde langsommere fartøjer, og så er vigereglen ikke svær at administrere. Det er straks meget sværere, når to planende motorbåde mødes på skærende kurser. Gør dig dine pligter og rettigheder klar i god tid og vent ikke med at gribe ind.
Navigation
Navigation. Reglerne for speedbådskørekortet stiller ingen krav til undervisning i navigation, udover en simpel introduktion til søkort og de almindeligste navigationsbegreber. Køb et søkort over dit lokalområde, og få det f.eks. lamineret, så det tåler vand og fugt og altid kan ligge i båden. Mange ting fremgår af sig selv, når man begynder med at sammenligne med det, man kan møde udenfor sin egen havn.
Anskaf også en planche over sømærker og nødsignaler samt en simpel snoretransportør hos søkortforhandleren. Ved at læse kort og plancher godt igennem vil de vigtigste ting åbenbare sig selv. Lær at udstikke kurser og pejlinger. Der er masser af glimrende navigationsbøger på biblioteket.
Søkortet rummer alle informationer, man har brug for. Det er vigtigt at vide, at Nord er opad på kortet, og at man måler afstanden - sømilene - i marginen til højre eller venstre udfor det område, man sejler. Skalaerne foroven og forneden er kun til at finde positioner efter.
Søkortet er desuden vinkeltro, således at en kurs der udtages fra kortet, kan bruges til at sejle efter. Der er for tiden ingen misvisning i danske farvande.
Sømærkerne. Der er to slags af de almindeligste sømærker: Sideafmærkninger - røde og grønne - som afmærker løb og indsejlinger, og kompasafmærkninger, der markerer grunde etc.
Kompasafmærkningerne står enten nord, syd, øst eller vest for en forhindring. De har enten en topbetegnelse eller en farvekode med gule og sorte bemalinger, eller begge dele. Køb en planche over sømærker og begynd med at vænne dig til dem, du møder lokalt. Sideafmærkningerne markerer et løb med rødt til bagbord og grønt til styrbord, når man sejler for indgående, altså fra de store have og ind i en havn. De skal derfor respekteres omvendt, når man sejler ud fra en havn. Nogle få steder i danske farvande mødes de indgående retninger, så her skifter sideafmærkningen.
Skibslys. Du skal kun have et nødtørftigt kendskab til lanterner til speedbådsprøven. Det vigtigste er at kende ideen med den grønne styrbords og den røde bagbords lanterne. De hænger sammen med vigereglerne på samme måde som vi bruger farverne på trafiklysene på land: Når du ser en anden båds røde bagbordslanterne, har du “rødt lys” og vigepligt. Når du derpå ændrer kurs for at vige, viser du ham din grønne styrbordslanterne, som vinker ham frem.
Det kan være svært at vurdere andre fartøjers afstand, kurs og fart om natten, så vær varsom med at holde for hårdt på dine rettigheder. Udover de farvede sidelanterner i skal en båd have en hvid agterlanterne, der dækker det område, som de farvede sidelys ikke dækker, ca. 22 grader på hver side af ret agter. Dertil skal en motorbåd. føre et hvidt motorlys, der lyser hele horisonten rundt. Sørg iøvrigt for at have lanterner på din båd. Der falder bøder for at sejle uden om natten, og man kan jo blive forsinket.