SPEEDBåDS KøRESKOLE del 6.

Styring og trim. Speedbåden svinger ikke særligt godt, når stævnen er trimmet helt op i fuld planing. Mange speedbåde vil føles at “skride” i svinget, og andre kan suge luft ned til propellen. Til præcis manøvrering trimmes både farten og næsen noget ned.
I uroligt vand skal dette gøres med nogen varsomhed. Trimmes stævnen for langt ned, kan en skæv sø eller en smule fejlbetjening kan få båden til at “snuble” over sin stævn, så skroget “hugger i” og giver et mægtigt rusk i båden. I yderste konsekvens kan dette kaste de ombordværende ud, eller båden kan vælte rundt.

Trimflaps. Trimflaps i speedbåde er primært til hjælp for styringen i sidevind. Når man styrer kontra mod vinden, lægges båden i realiteten ind i et langt drej, hvilket får den til at krænge imod vindretningen. Det retter man op med trimflaps. De kan også bruges til at kompensere skæv last, men af hensyn til økonomien er det bedre at flytte rundt på grej eller passagerer. På større motorbåde kan trimflaps desuden hjælpe til at få båden hurtigere op i planing.

Vind og strøm. Motorbådssejlere føler ofte, de sejler uafhængigt at vind og strøm, men de nøjagtigt lige så afhængige af naturen som besætningen på en sejlbåd.
Vinden har afgørende indflydelse på bølgernes retning og højde, og den indvirker kraftigt på styringen og fartmulighederne. I havnemanøvrer skal man være særlig opmærksom på at tage bestik af vinden, for en speedbåd driver kraftigt ved lav fart. Med nogen rutine kan man sagtens udnytte dette forhold til sine havnemanøvrer.
Se vindretningen på flagene på havnen, før du sejler ud. Bølgerne skabes af vinden. Sejl ikke tur i medvind, før du har vurderet og eventuelt afprøvet, hvordan det bliver at komme hjem igen - imod bølger og vind. Det kan blive hårdt og koldt.
Strøm indvirker på alle fartøjers sejlads, men er måske lettere at ignorere i en speedbåd, fordi man altid kan trække på sine kraftreserver til at rette op på en navigationsfejl.
Det bedste er altid at sejle så korrekt som muligt. Mange havne og løb ligger bag grunde eller rev og skal anløbes korrekt. Tjek hele tiden kursen med et fast punkt på land. Hvis landet “driver”, skal der kompenseres. Både strøm og navnlig vind virker på båden, når man ligger stille. Det er let at konstatere strøm, den trækker f.eks. kølvand efter sømærker og fiskebøjer.

Mand overbord-manøvren. En motorbåd kan altid komme hurtigt tilbage til en overbordfalden person, mens denne endnu har kræfter til at hjælpe sig selv. Det vigtigste er derfor at holde hovedet koldt og udføre manøvren sikkert, så den overbordfaldne ikke kommer yderligere til skade ved påsejling eller kontakt med propellen.
Vurder vinden og sejl langsomt op til den overbordfaldne i modvind. Alt efter bådens konstruktion og indretning tages der fysisk kontakt over siden, hvor dette er bedst. Når man har godt greb i den overbordfaldne, standses motoren helt, og først nu må personen bakses om til agterspejlet eller badeplatformen. Vær forberedt på, at en overbordfalden er meget tung og bevæger sig dårligt i sit våde tøj. Giv god tid til at bakse personen ombord, og pas på ikke selv at falde overbord.

Fartøjskendskab. Til speedbådsprøven vil du blive hørt i dette emne. Du skal vide, hvordan du starter og manøvrerer prøvebåden. Hvor benzintank, reservetank og sikkerhedsgrej befinder sig, og hvordan bådens instrumenter virker. Prøvebåden kan godt være din egen båd.


Det er sjovt at sejle speedbåd - men mest for føreren. Speedbådsejlads virker voldsomt på ukyndige, derfor gælder det om at være en ordentlig chauffør, der tager hensyn sin sine passagerer. Førerens har sit rat og sit gashåndtag at holde fast i. Føreren har i det hele taget den bedste plads i båden og kan let komme til at overvurdere morskaben. Vær en god chauffør og opstil faste regler overfor dig selv, f.eks. at sejle 20 procent langsommere, end du selv synes, du bryder dig om.

Færdselsregler

Pensummet til Speedbådskørekortet er vagt udformet, således at det i realiteten er op til den enkelte underviser at afgøre, hvor meget der skal undervises i, hvorpå han skal overbevise de lokale censorer om, at det er tilstrækkeligt.
Meningen med den vage formulering er, at speedbådsførerne kun behøver at blive undervist i navigation og søvejsregler efter forholdene i deres lokalområde. Således skal sejlere i farvande med trafikseparering være klar over reglerne, det vil i realiteten sige f.eks. alle sejlere i Øresundsområdet, mens sejlere i Isefjorden går fri. Man er åbenbart ikke klar over bådtrailerens eksistens.
Her kommer efter vor bedste overbevisning hovedindholdet af, hvad alle bør kunne. For en motorbådssejler er de vigtigste regler heldigvis ret enkle. Men vær klar over, at der ikke er trafiklys, autoværn og midterstriber ude på vandet, og trafikreglerne derfor kan virke forvirrende.

Hold tilbage for trafik fra højre og kør højretrafik, ligesom på land. Det kan være lidt svært at opfatte vigereglen overfor trafik fra højre, da disse f.eks. også kan komme skråt bagfra. Brug hver eneste situation ude på vandet til at tygge på reglen, om man nu ser andre fartøjer “på sin styrbords side ...” Styrbord er bådens højre side. Man giver den anden båd plads ved at styre agten om eller sætte farten ned. Styrer to motorbåde direkte imod hinanden, viger begge højre om, mod styrbord, i god tid.

Indhentende båd viger altid. Man “overhaler” ved at køre udenom ligesom på land. Man regnes som indhentende båd, når man nærmer sig et andet fartøj indenfor en vinkel af ca. 22 grader agtenfra.

Motorbåde viger for sejlbåde. Rimeligt nok. Motorbåden har lettest ved at gå af vejen. Eneste undtagelser er, hvis sejlbåden er indhentende båd, så skal den gå af vejen.

Lystbåde viger for erhvervsfartøjer. Det er egentlig ikke fuldkommen korrekt efter søvejsreglerne, men i praksis sejler vi sådan, at “den ser sejler for lyst, viger for den der sejler for brød”. Man er jo også godt dum, hvis man sejler ind under stævnen på et stort fragtskib, som kan være mange sømil om at standse.