SPEEDBåDS KøRESKOLE del 7.

Den kraftigste bremse er ... tomgang.Speedbåden bremser ret effektivt. En lille nedjustering af gassen giver omgående fartnedsættelse, der er meget mere kontant, end når man slipper gaspedalen i en bil. Det sørger friktionen mellem vand og skrog for.
Ligesom ved gasgivning skal man overvåge, at passagererne sidder ned eller er advaret, når man tager farten af speedbåden. En person, der står op, kan blive kastet overbord.
Den kraftigste bremse opnås ved at føre gashåndtaget tilbage til tomgangsstilling. Så løber propellen langsomt rundt, og det virker i praksis, om om det var stukket en plade af propellens diameter ned i vandet. I frigear er bremsevirkningen mindre, for her trækkes propellen blot rundt i vandet af farten.
Man taler visse steder om en speciel nødstop-manøvre, hvor man midt i et bremseforløb drejer rattet til siden for at undgå, at hækbølgen, der følger efter båden i en kraftig nedbremsning, ikke skal slå ind over. Det er ikke nødvendigt med en moderne speedbåd, og manøvren er en unødig komplikation. Har man virkelig brug for at “katastrofebremse” med sin båd, er der sikkert andet at tænke på end sådan en detalje. Det er meget vigtigere at sætte sig godt ind sin båds bremseevne under forskellige forhold og fra forskellige hastigheder. Den slags skal øves, og herunder er det naturligvis en god ide at prøve, hvilket “nødstop” er en god manøvre til den enkelte båd båd. Til prøven skal man demonstrere evne til at vurdere, hvor lang bremseevnen er fra forskellige hastigheder.

Nødstop. Alle moderne udenbordsmotorer er udstyret med en “dødemandsknap”, som føreren bør anlægge, så motoren stoppes, hvis han falder omkuld eller bliver kastet overbord. Når dette “nødstop” bruges, er det vigtigt, at de øvrige ombordværende er instrueret i, hvor reserve-nødstoppet findes, så de kan få motoren i gang igen og f.eks. sejle båden tilbage til en overbordfalden førere. Alle motorer med dødemandsknap leveres med en reserve, og på mange sidder den på bagsiden af gashåndtaget.

Bakgearet er ikke nogen bremse i planingsfart. Speedbådens bakgear er kun til at manøvrere og bremse båden ved meget lav hastighed. Det nytter ikke at slå bak fra planingsfart for at opnå bremsevirkning. Man risikerer at sprænge motorens gearkasse. Propellen vil desuden “skranse” eller skride rundt uden virkning i vandet, og ofte vil den desuden løfte bådens hæk op, så der bliver suget luft ned med forstærkning af den dårlige effekt.

Speedbåden kan ikke bremse og styre på én gang.
Speedbåden styrer ved, at man drejer propellens kraft til siden. Det betyder, at den kun styrer effektivt, når der er træk på skruen. Når man tager gassen af eller stiller gashåndtaget i tomgang eller neutral, falder styreevnen proportionalt med, at der lukkes for fremdrivningskraften. Når gashåndtaget står i neutral eller tomgang, er der kun motorbenet tilbage til at give styring, og det har en begrænset effekt. Omvendt vil lidt ekstra gas i et sving som regel støtte styreudslaget.

Speedbådens opførsel er ikke entydig.
Når man har kørt nogle uger i en ny bil, har man en tydelig fornemmelse af, hvad bilen kan klare på landevejen. Sådan er det ikke med speedbåde. Intet i en speedbåds opførsel kan betegnes om entydige egenskaber. De største risici er for eksempel:
*Bremseevnen ned ad en sø eller i kølvandet på en anden båd kan pludselig falde drastisk.
*Båden kan blive fanget af en sø under skarpe drej med høj fart og blive kastet ud ad kurs. - Du kan blive kastet ud ad båden!
* Sejlads i sideværts og medløbende sø: Stævnen kan fange søen og båden blive slået voldsomt ud ad kurs.
Undgå disse situationer ved at holde afstand og fornuftig fart.

Sejl langsommere, end båden kan.
Det er meget varieret, hvor godt man kan udnytte speedbådens tophastighed. Nogle både er konstrueret med en dyb V-bund til at gå godt i søen og sejler komfortabelt ved høj fart. Andre er konstrueret med en flad bund for plane hurtigt og sejle stor tophastighed eller med god økonomi, men de sejler til gengæld kun godt og komfortabelt på næsten fladt vand.
De fleste mindre speedbåde har et hastighedsregister, der følger dette mønster:
Under planingsfart, indtil 4-6 knob: Båden sejler “nede” i vandet (deplacementsfart) og er ikke særlig retningsstabil. Den reagerer trægt på styringen, men laver efterfølgende store udslag.
Lav planingsfart, 10-15 knob: I dette område sejler de fleste speedbåde komfortabelt, ligesom brændstoføkonomien er bedst.
Høj planingsfart, 15-20 knob: God marchhastighed for de fleste speedbåde ved lav sø. Flade bundfaconer begynder at få problemer og “bumper” hårdt over hækbølger fra andre både og små søer.
Topfart, over 20 knob: Uegnet til passagersejlads? Det er ingen særlig fornøjelse at sejle f. eks. 50 knob med en mindre speedbåd. Det er spændende, men anspændende.

Bådens balance.
Fordel passagererne omhyggeligt i båden, så den balancerer, både i langskibs og sideværts. Mindre både kan få en uheldig langskibs vægtfordeling, når passagererne sætter sig på agtertoften. Under acceleration kan det være nødvendigt at have en person til at træde frem i båden (og holde godt fast) for at trykke stævnen ned.

Acceleration og trim.
Under acceleration vil en speedbåd stikke næsen kraftigt i vejret, hvis man giver gas med motoren trimmet i normal stilling. De fleste speedbåde har elektrisk trim af motorbenet med to knapper, “Up” og “Down”, der sidder udfor tommelfingeren på gashåndtaget. Dem benytter man til at trimme bådens næse op eller ned.
Inden accelereration fra stilstand eller langsom fart trimmes næsen godt ned, “Down”, så accelerer den hurtigst op over planingstærskelen. Når denne er passeret, begynder man at trimme næsen op, “Up”. Hvor meget næsen skal trimmes op i planingsfart er individuelt fra båd til båd, efter bådens belastning, vejrforholdene og vinkelen til bølgerne. For at opnå tophastighed trimmer man trinvist “Up”, indtil båden føles at svæve en smule. Indenfor racerbådssporten taler man ikke om “ned” eller “op”. Her trimmer man ind eller ud, idet man rent faktisk trimmer propellen ind eller ud i forhold til agterspejlet.