Joystick og barstol

Forestil dig, at rattet i en båd bliver skåret ned til én eger, der stikker lige op i luften! Det er den pladsbesparende ide bag EVS, Etap Vertical Steering, som vi har prøvet i en Etap 34.
EVS-styringen byder andre sejlere på et nyt syn på vandet, for den er kombineret med en slags "barstol" på agterkanten af cockpittet, hvor rorgængeren kan sidde mageligt med god oversigt og den lodrette rorpind inden for korrekt rækkevidde.
Vi er ikke i tvivl om, at dette arrangement ser lidt løjerligt ud, observeret fra en anden båd, men den nye styreposition er ualmindelig komfortabel og giver godt overblik. Også på kryds, når krængningen ikke er for stor, hvor rorgængeren kan holde udkik i den blinde vinkel om bag sejlene, fordi man sidder så langt agterligt.
Men styringen ... Den kræver tilvænning.
Man styrer såmænd blot, som om Etap'en havde fuldt rat, og det går fint, så længe man kan stå bagved. Men der er jo også en rorpindsforlænger, og ups, så går det galt! Dine møjsommeligt indøvede styrereaktioner løber i kludder. Vi var to mand om bord med god træning i både rorpinds- og ratstyring, og vi fandt ud af, at så længe vi blot huskede at gribe om rorpindsforlængeren, som om den var et rat, så gik det an at styre rigtigt. Men kommer man til at vende hånden normalt, styrer man pludselig "rorpind", og så kører stævnen den anden vej! Ifølge Gordon Skinner, Rungsted Bådværft, der ejer EVS'en, tager det et døgns sejlads, så er reaktionerne på plads.
Etap har fornuftigt nok indrettet EVS-"rorpinden" med et stort rundt hovede, der minder om et rat, så styringen er let nok at vænne sig til.
Ideen med lodret rorpind er naturligvis prøvet før. Dengang hed det en kolterstok, fortæller Bådmagasinets Anders Høegh Post.
EVS-styring koster ca. 20.000 kr. oven i prisen for en Etap.
Rungsted Båddværft,
tlf. 46 86 85 00.



Seneste nyheder

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Det er en SEJLbåd

★ Holder Hanse hele vejen?





★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Interview & Portræt

★ Kom tæt på Dansk Sejlunions nye sportschef Peter Hansen

★ Tursejlads

★ Det er en SEJLbåd

★ Test af sejlbåde

★ Holder Hanse hele vejen?

★ Test af motorbåd

★ Test: Yamarin 59 BR - moderne og stilfuld bowrider

★ Artikel

★ Søkort på computeren - kom i gang på 9 minutter

★ Artikel

★ Dansk innovation løfter luksusbåde til nyt niveau

★ Interview & Portræt

★ Line Markert ser tilbage på otte år som formand for Dansk...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen