Den kom ud at sejl for 15.000 kroner

"Køb 5 liter benzin nu den er billig, og slip af med vraget," var den lokale bådebyggers råd, da han så denne forfaldne seks meter glasfiberbåd.
Båden havde stået på land i mange år, oprindelsen var ukendt, og Jeppe Simon Kerckhoffs fik et tilbud: 1.000 kr., og den er din, hvis du fjerner den straks.
Det gjorde Jeppe. Han er fattig studerende med lyst til at sejle, og han var som tidligere søspejder vant til primitiv sejlads i åbne både. Den nye båd havde endda kahyt, så det var et fremskridt.
Men båden så trøstesløs ud: Fribordet havde været malet rødt, men var skallet og falmet. Glasfiberdækket og tofterne gav sig, når man gik på dem. Kahytsvinduerne sad løse, og kahyttens indre var en rodet ruin. Utroligt, at Jeppes kæreste Mie ikke løb skrigende bort. Men hun var også vant til primitiv sejlads i deres tidligere åbne kragejolle.
Jeppe spurgte Bådmagasinet om råd. Den viste sig at være italiensk fra tidlige 1970'ere og ukendt i Danmark. Hvordan den er kommet hertil, er en gåde.
Glasfiberskrog, køl, ror og mast så fornuftige ud, sejlene var gamle og meget tynde, og glasfiberdækket var spinkelt. Kahytstaget var næsten helt åbent med to store luger, velegnede i den bagende italienske sol, men ikke i Danmark. Bådmagasinets Anders Høegh Post så på båden og mente, at den kunne sættes i stand. Det havde Jeppe allerede tænkt sig uanset Anders' mening, for han og kæresten ville på sommertur med båden.
Som studerende havde Jeppe en del fritid og heldigvis mange arbejdsvillige venner, men ingen håndværksmæssig viden. Det mest elementære var at slibe og male fribord og dæk, og nu så båden ikke så slem ud mere.
Smart ide:
Nye skot uden på de gamle
Jeppe gjorde det rigtige: Først og fremmest skulle båden gøres søsikker. Skot og køjesider af krydsfiner var møre af vand forneden, og ny, svær krydsfiner blev tilpasset og boltet udenpå og derpå blev glasset fastgjort, så det ledeløse skrog blev stift igen. Kølbolte og bundstokke var i orden. Et kosteskaft støttede en knækket dæksbjælke under masten og blev erstattet af en ny, svær stolpe, en ny dæksbjælke og en ny mastefod i bunden. Cockpitdørk, dæk og ruftag var kun af 6 mm glasfiber uden sandwich og forstærkninger, så de bøjede, når man gik på dem. De blev stivet af med krydsfinerplader boltet op under fordæk og cockpitdørk.
Kahytten blev rengjort og malet nødtørftigt, og nye kahytsvinduer af lexan - "skudsikkert plexiglas" - blev boltet uden på kahytssiderne efter Maxi-princippet. Båden var ikke færdig, men kunne da sejle.
Mie og Jeppe havde en dejlig ferie i 14 dage, og heldigvis var sommeren 2001 blid og varm. Men de gamle italienske sejl var udsejlede, så båden krængede helt vildt, når det blæste, fortæller Jeppe grinende.
Der måtte nye sejl til, og på internettet ud fra sejlmagermærket fandt han minsandten den italienske sejlmager, som havde syet de gamle sejl. Jeppe bestilte fok og storsejl, og 14 dage efter ankom sejlene for 6.500 kr. plus 150 kr. i forsendelse.
Men en gammel båd skjuler overraskelser. På vej i havn en efterårsdag virkede roret meget løst. Da båden var fortøjet, undersøgte Jeppe roret, og så faldt det af og gik til bunds. Det nederste rorbeslag var tæret væk. Nu er et nyt bestilt hos en smed. Der er mange ting at tjekke i en gammel båd!
Absolut laveste
sejlklar pris, 15.000 kr.
Båden kostede 1.000 kr., transport med autokran 2.500 kr. Sejlene var det dyreste med 6.500 kr. Maling 2.000 kr. foruden forskelligt udstyr. I alt er Jeppe blevet sejlende for ca. 15.000 kr.
Det er nok tæt på dansk bundrekord, men der venter en del flere udgifter til afstivning af kahytstag og tofter samt aptering og lidt glasfiberarbejde. Men det kan komme lidt efter lidt. Imens stiger båden sagte i værdi, og en dag kan den sælges, så der en dag bliver lidt til udbetaling på næste båd. Det skal nok være en brugt igen, men denne gang en kendt bådtype, siger Jeppe.