Vore hyggelige hval-venner

En fiskerjolle kom i havn med en lille, levende marsvineunge på 70-80 cm liggende under et vådt garn. Fiskeren havde taget den med i jollen, så den halvdruknede hval kunne sunde sig, og for at vise den frem. Han satte den straks ud i havnebassinet.
Vi kunne følge den lille hvals rygfinne og hækbølge, da den med stor fart, 6-7 knob, svømmede en stor runde i havnebassinet. Herefter satte den målbevidst kursen mod udsejlingen, for nu havde dens "undervands-radar" scannet havnens spunsvægge og fundet hullet ud til det fri. Med fuldt tryk svømmede den ud af udsejlingen, så der blev et tydeligt kølvand efter den.
Men lige uden for havnen var der halvtørre mudderbanker på hver side af sejlløbet. Ups! Den lille, energiske hval voksede pludselig op af vandet og lå strandet på 5 cm vand ved sejlløbets side.
Den skrå mudderbanke havde hvalen åbenbart ikke opdaget i tide med sin "radar", mens den inde i havnen let havde kunnet "se" de lodrette spunsvægge på 30-60 m afstand. Den lille fyr var nok også slemt forvirret efter turen i garnet og fiskerjollen.
Men en stranding er ikke nogen større hindring for en lille hval, og den baskede sig hurtigt baglæns ud på dybt vand, dykkede og forsvandt.
Hvis en af de store hvaler, som en blåhval, strander, er det katastrofalt, fordi den er så tung, at dens krop ikke kan bære sig selv, når vandet forsvinder ved lavvande.
Her møder du marsvin
Af marsvinet ser man normalt kun den sorte rygfinne og lidt af den sorte ryg, når det kommer op for at få luft. Det ser ud som om rygfinnen sidder på et sort hjul, der drejer rundt i overfladen. Marsvin hopper ikke ud af vandet som delfiner. Men ofte hører man marsvinet pruste, når det dykker op og ånder ud. Det kan lyde helt menneskeligt, som et fnys.
Der skal være fladt vand, før man har chance for at se marsvin. Hvis der er bølger, bemærker man dem ikke. Som regel svømmer de alene eller i små flokke på 2-6 stykker.
Flest marsvin ser man i Lillebælt og farvandet nord og syd for Fyn, i Storebælt, Smålandsfarvandet helt ind i Ulvsund (nær Kalvehave) samt Kattegat og mundingen af Isefjorden og Sundet. De kommer sjældent ind i lange fjorde og gennem Sundet, der er for trafikeret. I Østersøen er der ikke mange marsvin tilbage.
I Lillebælt er en halvø opkaldt efter dem, Svinø. Den ligger ved Fyn inde i Gamborg Fjord sydøst for Fænø. Her blev marsvineflokke tidligere drevet ind i den lavvandede, smalle bugt bag Svinø af fiskerjoller, hvorefter "marsvinejægere" vadede rundt og dræbte marsvinene på samme måde som grindedrabene på Færøerne.
Marsvin udnyttedes for 100 år siden til tran og olie og til agn til fiskeri. I den katolske tid i 1500-tallet spiste man gerne marsvin om fredagen. Den dag havde kirken nemlig bestemt, at der skulle spises fisk, og de kødfulde marsvin regnedes som velsmagende fisk.
Musikalske marsvin
Hvis man ser marsvin i det fjerne, kan man undertiden lokke dem nærmere ved at banke på båden eller sætte en spillende transistorradio ned på bådbunden. Lyden går let gennem vandet, og marsvin er nysgerrige, så lokkelyde virker undertiden. Men normalt passer marsvin sig selv og svømmer uforstyrret mellem lystbåde, som de tilsyneladende ikke er bange for, men heller ikke interesserer sig for.
Jeg har tit set marsvin dukke op midt i et tæt felt af kapsejladsbåde.
Det ser heller ikke ud til at en lystbåds motorstøj skræmmer marsvin. De har ingen fjender ud over fiskernes garn. Nu er der tale om, at garn skal males med en art jernpulver, så marsvinenes "radar" bedre kan se dem. Eller der skal sættes "pingere", der udsender lyde, på garn. Men man er også bange for, at det med tiden bare lokker flere marsvin og sæler til, når de finder ud af, at der er mad, hvor der er ping-lyde.
Dykker op fire gange
Et marsvin er 1,4-1,9 m langt og vejer 55-65 kg. En nyfødt unge er 67-85 cm og vejer 5-8 kg. Marsvin har tænder og lever af fisk og små blæksprutter (jo, de findes i Kattegat) samt krebsdyr, som de finder inden for 5-7 sømil fra kysten. Mens de søger føde, dykker de op ca. fire gange med 10-20 sekunders mellemrum, hvorefter de bliver nede i 2-6 minutter. Når marsvin er på vandring, dykker de op ca. 8 gange med omkring et minut imellem.
Uanset Svend Aukens kommende miljøbestemmelser om, at bådtoiletter ikke må tømmes inden for 12 sømil fra kysten, så er der omkring 6.000 marsvin, der besørger ca. en gang i døgnet tættere ved kysten end ca. 7 sømil. Marsvins afføring ligner dog ikke menneskers, men er noget halvflydende, der straks synker til bunds.
Slet skjult bøvs
Vi sejlede i Kattegat nær svenskekysten i stille sommervejr på bidevind. Cockpitbordet var oppe og vi nød frokosten. Jeg hørte en lyd som en hånd, der gned mod sejlet. Konen hørte derimod en dårligt skjult hvislebøvs fra mig og kikkede hvast. Så kom lyden igen - marsvin, lige under agterskibet! To marsvin!
Det var vistnok store unger, for de var kun ca. en meter lange. Specielt var det, at de var lysegrå på ryggen, hvor marsvin normalt er sorte. Men de kan også godt være grå, sagde Zoologisk Museums hvalekspert senere.
Ungerne morede sig med at indhente os agtenfra og dykke så tæt under båden, at rygfinnen næsten skrabede mod bunden. Det gentog sig fem-seks gange, hvor de hver gang dykkede under bagbord side, måske fordi logpropellen sidder og tikker rundt dernede.
Når marsvinene dykkede ved agterspejlet, var det fantastisk at kikke lige ned i deres store åndehul, som lukkede sig i det tiendedel sekund, hvor de gled under vandet. Åndehullet er 2-3 cm i diameter. Når marsvinet bryder overfladen, åbner åndehullet sig også i det tiendedel sekund, hvor hullet er fri af vandet. Måske en anelse før, for da blæser marsvinet udåndingsluft ud, så der risikerer ikke at komme vand ind.
Det er sjældent at man kommer så tæt på marsvin som her. Men under alle omstændigheder er det en dejlig oplevelse for hele besætningen, at se den sorte rygfinne, også selv om det er på afstand. Der er alle gode undskyldninger for at holde udkik i stille vejr.

Hjælp med at tælle marsvin

Fritidssejlere inviteres med i projekt "Fokus på hvaler" til at holde udkik efter marsvin og notere hvor og hvornår, vi observerer de små hvaler. Det er Zoologisk Museum og Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, der ønsker hjælp til at tælle hvalerne.
Interesserede fritidssejlere kan få en vejledning i, hvor man finder marsvin samt en logbog til at notere observationer i. Oplysninger om, hvor man ikke ser marsvin, er også interessante.
Kontakt: Zoologisk Museum, Carl Chr. Kinze, Universitetsparken 15, 2100 København Ø, på den specielle hval-telefon 76 12 20 50, eller E-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..