Når man skal forberede sig på konkurrence, er det vigtigt at have nødplaner klar. Det er vigtigt at have gennemdrøftet en række situationer, f.eks. hvad vi gør, hvis bomnedhalet springer, under protester eller dårlig stemning ombord. Alle ting skal indøves, både taktisk, praktisk og mentalt. Det giver ro ombord.
Jørn Ravnholt har en læresætning omkring det: "Commitment er at konfrontere alle forhindringer for forfølgelsen af sine mål".
Kommunikationen på båden er vigtig. Skipperen, der bare står og råber efter forgodtbefindende, er "død". Vi får ikke altid sagt noget konstruktivt til hinanden. Når det går hedt til på banen, er det uundgåeligt, at nogen råber højt og ubehageligt: "Hal nu i det skøde for h ...".
Jørn Ravnholt: "Sådanne episoder opstår, når puls og adrenalin er høj, men så er det, man skal lære at 'lande en verbal lussing', dvs. at man ved første givne lejlighed fx spørger til den, det gik ud over: "Er du ok?".
For sket er sket, og der ligger ikke noget personligt i 'lussingen'. Når vi konkurrerer sammen, skal vi lære at sætte punktum. Længere diskussioner på vandet er spild af tid, derfor skal man ikke spørge hvorfor, men hvordan vi kommer videre, så kritikken bliver konstruktiv frem til næste mærke".
Ironien fylder ifølge Jørn Ravnholt meget i dansk omgangstone. Og her opfordrer han til at passe på de ironiske bemærkninger, når man konkurrerer, den kan såre mere end den gavner, derfor skal man finde ud af, hvor meget ironien fylder ombord, for den bør ikke tage overhånd.
Selvtilliden er vigtig at passe på, hvem har ikke sagt inde i sig selv: "Dem kan jeg ikke slå", og så miste noget af sin selvtillid. Jørn Ravnholt:
"Det er vigtigt at arbejde med evnen til at holde fokus på hvad vi kan, når vi møder nogle der er bedre end os selv. Over for nogen, der på papiret måtte være bedre, skal vi gentage, hvad vi er gode til. Inden i os selv skal vi holde fokus på hvad vi kan, og herefter evaluere vores indsats på den daglige målsætning".
Hvem har ikke prøvet at føre en sejlads, og så alligevel tabt på en dum, taktisk satsning? Eller fået "gummiarm" to minutter før start, og affundet sig med at starte i anden række, fordi "det gik jo nok ikke alligevel", fordi den bedste startplads er reserveret til de hurtigste sejlere i feltet"?
Verdensmester i Soling, Stig Westergaard, er ikke i tvivl om, hvorfor det nogle gange går galt: " Forventningspresset bliver for stort. Alt for mange tænker på, hvad andre tænker om dem. Man skal turde at vinde, og man skal være ligeglad med at tabe. Og vigtigst af alt, man skal sætte sine mål for sin egen skyld", siger topsejleren, der selv har arbejdet med mentaltræning siden 1986. Da blev han første gang verdensmester i Finnjolle, og året efter sejlede han "som en pose nødder", og det fik ham til at indse nødvendigheden af mental træning.
"Det er ikke svært at blive verdensmester én gang, men at blive det igen er det værste, for der har man presset som favorit", siger Stig, der to år efter kom på guldskamlen i Finnjolle.
Men hvordan kommer man så langt som Stig Westergaard? Er det bare med at lytte til nogle mentalbånd, og bilde sig selv og sin underbevidsthed ind, at man tør både at tabe og vinde, som sportspsykologien meget forenklet foreskriver?
"Ikke helt", siger idrætspsykologisk konsulent Jørn Ravnholt, der til dagligt er rådgiver for Team Danmark i Idrættens Hus. I øjeblikket samarbejder f.eks. de olympiske 470-jollesejlere Susanne og Michaëla Ward med Jørn Ravnholt.
Der er kun 168 timer i en uge - ikke 180
Det kan være en lang vej, hvis man vil udnytte sine mentale ressourcer og potentialer. Der kræves bevidst, planmæssigt arbejde at opnå resultater og større tilfredshed. Men først og fremmest handler det om, at man har styr på sin hverdag og indser, at en uge har 168 timer, hvor mange måske tror, den indeholder 180, siger Jørn Ravnholt:
"Det er vigtigt at finde ud af, hvad der begrænser os mentalt. Du kan lægge nok så mange positive tanker og teknikker ind, men det hjælper ikke, hvis dit liv er noget rod", siger Jørn Ravnholt. Og han pointerer, at han kun giver psykologisk bistand, hvis en sportsmand enten har eller arbejder på at få overblik over sine praktiske gøremål, for alt andet bringer en udøver ud af balance.
"Forudsætningen for at få et mentalt overskud er, at man har en slags time management på helheden. Det må man selv sørge for at få på plads og herunder erkende, at en uge kun har 168 timer. Der er mange. der er gode til at prioritere aktiviteter op, men har svært ved at prioritere ned", siger Jørn Ravnholt.
En god begyndelse til at få mentalt overskud er vurdere kvaliteten af en række punkter i sit liv. På en skala fra 0 til 5 skal man helst befinde sig på 4 eller 5, for at være er i balance. Vurderer man nogle af disse områder til 0 eller 1, så skal der omprioriteres, for at opnå helhed:
l Får man nok søvn og hvile i forhold til behov og rytme.
l Får man rigelig og rigtig kost og væske.
l Er den private sociale afslapning fyldt med glæde og humør.
l Er ens uddannelse eller arbejde afviklet med tilstrækkelig kvalitet.
l Evner man under den daglige transport at slappe af.
l Er man oplagt og glæder sig til at træne - med et mål.
Men hvordan opnår man så en bedre score på ovennævnte? Hertil har Jørn Ravnholt en trepunktsplan, som træder i kraft, når man er færdig med en aktivitet og skal videre til en anden. Altså en plan for al transport- og ventetid. Nøglepunkterne er:
Gør færdig
Fokuser på noget positivt om din egen indsats og ansvar i din sidste aktivitet, for selve udfaldet er du ikke altid herre over.
Slap af
Tag et lille øjeblik til at være bevidst om en konkret teknik (f.eks. åndedræt) til forbedring af din evne til afslapning. Sørg for at slappe af mellem opgaverne. Det nytter ikke at stresse sin energi væk, når man f.eks. sidder og holder for rødt lys. Sørg for at lade op i løbet af dagen, økonomiser med energien.
Gør klar
Forbered dig på din næste aktivitet, så du kan være åndeligt tilstede, når du er fremme på det nye sted. Bidrag med noget positivt, i stedet for at tilføre dine omgivelser negativ energi. Med andre ord: Forsøg altid at skabe en positiv stemning.
Godt at være S M A R T
Når det gælder selve træningen skal man sætte sig et mål, der gerne skulle give fx en besætning energi. På den måde sikrer man, at holdet opprioriterer træningen i en aftalt tidsperiode. Samtidig skal man være bevidst om planlægningen, så alle på et hold har forståelse og respekt for hinandens hverdag, ellers bruges der unødig negativ energi på hinanden.
Når målet er sat, så skal det være
S M A R T
for at målet skal være specifikt
S = for at må
Din psyke bestemmer resultaterne
-
Redaktionen
- Feature
-
-
