Der måtte rives vægge ned, men det var alligevel en festdag, da Sletten Bådeværft fornylig afleverede et sjældent stykke traditionelt bådebyggerhåndværk. En lakskinnende træmast på 27 m blev rullet ud fra bådeværftet. Og væggene var kun et interimistisk skur af krydsfiner, der forlængede bådeværftet med 14 m ud gennem en port, så det ofrede man gerne.
Den lange mast er nu transporteret til Walsteds Bådeværft på Thurø, hvor den skal på højkant på en 12-meter fra 1910, "Erna Signe", der er under total restaurering for en norsk ejer.
Der var naturligvis en diskussion, om masten skulle være af aluminium, kulfiber eller træ, for båden skal sejle kapsejlads, men træet vandt alligevel til den fine, gamle båd. Walsted var i tidnød og bestilte masten hos Sletten Bådeværft, der er kendt for sit træarbejde på bl.a. "Buksesnedkeren"og Classic One Design.
Det spændende øjeblik ved afleveringen var, da den lange mast blev skubbet på to rulleborde rundt om hjørnet til det gamle idylliske fiskerlejes smalle gade, hvor blokvognen ventede. Bådebyggerne havde naturligvis målt forinden, men mastetoppen passerede kun 10 cm fra et stråtag, og mastens rod gled kun 2-3 cm fra kroens kalkede mur.
Et rør af træ
Masten er hul og limet sammen af oregonpine, der traditionelt er kendt som en god træsort til master, fordi træet er stærkt og sejt med lange, lige årer.
I princippet er den 27 m lange mast limet sammen som et firkantet rør af fire 27 m lange planker, der hver er 5 cm tykke og ca. 25 cm brede. I længden er hver af de fire planker samlet af fire stykker med meterlange skrå limninger, kaldet skarringer.
Indvendigt har masten et stort, ottekantet hulrum, og ydersiden er høvlet til ovalt tværsnit på ca. 22 x 33 cm. Dette "rør" er en meget let og stærk konstruktion, som er en almindelig måde at lave træmast på. Det er bare sjældent, at en træmast er så lang. Sletten Bådeværft laver også træmaster til Knarr m.fl., men disse master på 11,6 m ligner tændstikker ved siden af kæmpemasten på 27 m.
At lime og spænde 27 m mast sammen kræver omkring 160 store skruetvinger af den slags, der koster 75-175 kr stykket (omkring 20.000 kr i alt). Men et træskibsværft har så mange skruetvinger - næsten. "Jo, vi måtte nu købe lidt ekstra," siger de på værftet. "Men vi valgte nogle billige."
Inde i mastens ottekantede hulrum er der god plads til kabler til lanterner og instrumenter. Masten er dog massiv ved belastede steder i dækshøjde, ved salinger og stag samt i bund og top, hvor der kun er et lille hul til kabelgennemføringer.
Vægten af den 27 m lange, hule træmast er "kun" ca. 460 kg. Det kan faktisk ikke gøres meget lettere i aluminium. Til limninger er der brugt polyurethanlim ("skummelim") og udvendig er masten foreløbig lakeret med 8 lag sej og stærk skibslak. To-komponent lak kan være for hård og sprød til en mast, der bøjer.
Den norske bådejer har forøvrigt forbudt bådebyggerne at sige noget om prisen for den gamle båds istandsættelse og bygningen af masten. Båden må forresten heller ikke fotograferes, før den er søsat og sejlklar. Men det er et beløb med mange nuller på, tør Bådmagasinet godt gætte.
Oregon pine til master
Oregonpine er et stort, amerikansk fyrretræ, der kan fås i lange, lige længder stort set uden knaster. Når træet lakeres, får det en smuk, rødgylden farve.
Oregon pine gror også i Danmark, men ikke i store dimensioner.
Træet kaldes også douglas fyr. Forskellen er, at douglas er den dårlige del med store knaster og brede, bølgende årer, som kun bruges til grove krydsfinerplader. Oregon pine er den bedste, knastfrie del med lange, lige tætliggende årer.
Oregon pine er modstandsdygtig mod råd og derfor anvendt til bådebygning. Ældre plankedæk på skonnerter, færger og lystbåde er ofte af oregon pine, men kun på lystbåde er det lakeret, så man ser det gyldne træ.
Mange skonnertmaster er af massive oregon pine træstammer, som er høvlet runde. At de er massive ses af knaster og de langsgående revner, "vindridser", der altid vil komme i en massiv træmast (og i en flagstang). En hul træmast får ikke de samme spændinger og dermed ikke revner ved indtørring.