Velkommen om bord!

Erik og hans kone Zita glædede sig til lange ture i deres sejlbåd efter at de blev pensionerede. De havde sejlet i mange år, og deres nuværende 9 m sejlbåd havde de haft i 12 år. Det første år som pensionister sejlede de i tre måneder fra Danmark til Jersey og de øvrige kanaløer og hjem igen.
Men så fik Zita en blodprop i hjernen og blev delvis lam, så hun ikke længere kunne klare ombordstigningen mere uden hjælpemidler.
Det lod Erik sig ikke slå ud af. Til montering på bådens hæk konstruerede han en let og elegant aluminiums landgang med rækværk, så Zita med lidt hjælp nu kan gå til og fra båden. Så nu sejler de igen, og i 2001 var de f.eks. i Polen.
Nogenlunde samme type gangway ses på hækken af alle både på Middelhavet, hvor man fortøjer med hækken mod broen.
"Nå," sagde Erik, "så har jeg opfundet noget, der var opfundet i forvejen." Men de fleste typer landgang er blot en planke, og kun de største Middelhavs-yachter har en lige så fin landgangsbro med rækværk, som Erik og Zita har.
Man tager en aluminiumstige
Landgangsbroen er fremstillet af et stykke standard aluminiumstige på 2,1 m længde. Længden fandt Erik frem til ved at måle afstande fra båden til høje kajer og lave flydebroer.
Landgangen er hængslet på agterskibet, og under sejlads står den lodret op ad en radar-bøjle. I havn vippes landgangen ned til kajen, hvor den hviler på et par fiberhjul, så den kan rulle lidt frem og tilbage efter bådens bevægelser.
På landgangen er der mellem stigens vanger popnittet en 4 mm aluminiums-dørkplade med riflet og skridsikker overflade til at gå på. En let ræling af rør til sprayhood-bøjler stikkes ned i tre holdere i hver side. Rælingen tages af, når landgangen skal løftes til lodret, og eftersom rælingens håndliste er hængslet til de lodrette sceptre, kan gelænderet foldes sammen og stuves væk.
Er man fingerfærdig, kan man selv lave landgangen. Erik havde dog forbindelse til en polsk smed, som lavede det hele, mens Erik stod ved siden af og dirigerede
4-5 dage. Det var ikke helt nemt, for smeden ville bruge rustfrit stål, men Erik forlangte aluminium, for at det skulle veje mindst muligt.
Polsk løn og en polsk stige er betydeligt billigere end tilsvarende dansk, og de hele kom til at koste ca. 3.500 kr. Det dyreste var sprayhood-bøjlerne, som blev købt i Danmark. Med i prisen var, at den polske smed ændrede pulpitten agter, så der blev plads til landgangen.
I Danmark var materialeprisen nok blevet ca. 3.000 kr, og skulle en dansk smed lave arbejdet, blev den samlede pris antagelig 6.000-9.000 kr. Men det er trods alt ikke for meget for, at en handicappet kan fortsætte med at sejle.