Der er netop faldet dom over en bådforhandler, der solgte en båd behæftet med mangler. Jeg vil bruge dommen til at illustrere en bådkøbers rettigheder i tilfælde af, at der opstår mangler ved båden efter købet.
Sagen drejede sig om et ægtepar, der købte en sejlbåd for 2,2 mio. kr. Efter købet opstod en række problemer med båden, og der blev reklameret over for forhandleren af båden. Forhandleren reagerede ikke trods adskillige henvendelser, hvorefter ægteparret henvendte sig til en advokat. Dette medførte heller ikke umiddelbart nogen løsning på sagen, og advokaten var derfor nødsaget til at anlægge en retssag mod forhandleren. Under retssagen blev der afholdt et syn og skøn, hvor det blev konstateret, at båden havde en række mangler.
Dommeren fastslog således, at båden var af ringere beskaffenhed og brugbarhed end den skulle være ifølge aftalen. Forhandleren havde afvist at behandle manglerne og havde dermed fraskrevet sig den afhjælpningsret, som en forhandler normalt har ifølge købeloven. Forhandleren blev derfor fundet erstatningspligtig.
Dommeren gav dog ikke bådkøberne fuldt medhold, da bådkøberne ikke kunne dokumentere alle manglerne under retssagen. Ægteparret havde nemlig udbedret en af manglerne forinden, der blev afholdt syn og skøn i sagen, da bådens anker havde sat sig fast, hvilket straks krævede en udbedring. Det er min anbefaling, at man gemmer de ødelagte reservedele, hvis der opstår en uopsættelig skade, så det efterfølgende kan dokumenteres.
I den konkrete sag havde forhandleren afvist at lave det ødelagte anker, og henviste i stedet til producenten i Italien. Kan forhandleren godt dette? Nej – man har som køber altid ret til at rette sit mangelskrav mod den, man har købt båden af.
Hvordan endte sagen?
Forhandleren blev dømt til at betale køberne 73.000 kr. i erstatning og dække sagens omkostninger med 30.000 kr. Inden sagen begyndte havde ægteparret selv bekostet en sagkyndig til at udarbejde en mangelsrapport, som kostede 6000 kr. Hverken rapport eller udgiften til den sagkyndige fik køberne dækket under retssagen, selvom de havde vundet sagen. Grunden til dette er at ensidigt indhentede erklæringer/rapporter aldrig kan fremlægges i retssager. Udgiften til ankerspillet blev heller ikke dækket, og endeligt var der omkostningerne til advokaten. Så alt i alt fik ægteparret ikke så meget økonomisk ud af sagen, selv om de havde vundet retssagen.
Kunne denne sag være grebet bedre an?
Ja – som tidligere beskrevet i Bådmagasinet bør man i sådanne mangelssager altid starte med at få afholdt syn og skøn med det samme for at få konstateret mangler. Afholdelse af syn og skøn skal ske i samarbejde med modparten, så resultatet kan bruges under en eventuel retssag.
I de fleste bådkaskoforsikringer er der indeholdt en retshjælpsforsikring. En sådan forsikring dækker udgiften til syn og skøn og eventuelt også en senere retssag. Der skal blot betales en selvrisiko på 10 %. Var denne fremgangsmåde blevet valgt i denne sag, kunne bådkøberne har fået afhjulpet manglerne på et langt tidligere tidspunkt, uanset sagen stadig verserede. Desuden ville forsikringsselskabet have dækket omkostningerne til advokaten.