DS Formandskandidat: Hvilken kurs vil Line Markert udstikke ?

Tirsdag den 15. november havde redaktionen en kommentar klar på nyheden, at Hellerup Sejlklub indstillede Line Markert som formandskandidat. Her stillede vi en række spørgsmål, ikke mindst til ledelsesprofilen fremover, hvor den nuværende formand Hans Natorp tegnede butikken i dagligdagen og generalsekretæren Mads Kolte Olsen alene har været formandens nyttige ”stik i rend” dreng.

Hvor den nuværende formand har taget formandsposten som et heltidsjob, vil Line have en klar anderledes prioritering. Hun har en aktiv erhvervskarriere som partner i Horten Advokatpartnerskab, så er hun mor og jo, ganske aktiv på vandet. Nej det sætter Line ikke til side for at blive ulønnet formand i Dansk Sejlunion.

Vi mødtes med advokaten Markert, en tåget morgen på Hellerup Havn. Line have fundet 20 minutter i sin dagsplan for at give svar på spørgsmål og kommentere på sin kandidatur.

Det var sejleren vi mødte, i det stramme businessdress og et sæt stiletter, der fik deres udsendte til at føle sig en smule lavbenet. Det var en samtale, med en Line som formandskandidat, der var hel klar i spyttet.

'Den daglige ledelse vil opleve et paradigmeskifte, hvor Mads Kolte-Olsen som generalsekretær bliver det daglige ansigt udadtil. Bestyrelsen skal udstikke kursen, sikre de økonomiske midler og klarlægge pejlemærkerne, ledelsen bliver målt op på efterfølgende.

Der fra må ledelsen med Mads Kolte-Olsen i spidsen sætte sit hold i sekretariatet ud fra, hvilke faglige kompetencer han mener at skulle bruge for at løse opgaven.
Der skal vi blive enige, og så skal den daglige ledelse løse opgaven inden for budget og aftalt tid.'

Formanden vil naturligvis stille op til alle møder, både i DS og DIF regi, hvor det giver mening. Line siger:

'Jeg har en fleksibel hverdag, og kan planlægge min tid efter opgaverne. Men det er vigtigt, at formanden ikke går i vejen for den daglige ledelse'.

Som formand vil Line fokusere på at sikre en stabil økonomi i DS, hvilket isoleret set bliver en meget vanskelig opgave. Når medlemstallet falder ude i klubber gør det ondt i økonomien i DS, ligesom eliten skal finde nye sponsorer til delvis erstatning af TORM. Porto tilskuddet til unionens medlemsblad Sejler svinder, og den tidligere så gunstige forsikringsaftale med Codan, kaster heller ikke nær så meget af sig som tidligere. Frem mod OL i 2020, skal endnu flere forskellige forbund, slås om Team Danmark midlerne.

Er det ikke en meget vanskelig opgave for en ny formand?

'Jo, Sejlsporten ligger som den har redt. DS skal være meget bedre til at fortælle den gode historie om sportens kvaliteter. DS er heller ikke gode nok til at fortælle medlemsklubber, hvilke fantastiske tilbud de i virkeligheden får.
De eksterne sponsorer, som DS har og får i fremtiden skal også have et synligt udbytte af samarbejdet. Det kan ikke være rigtigt at sejlsporten kun fanger mediernes bevågenhed hvert fjerde år. Vi skal ind og være en del af de mange vandinteresseredes danskers hverdag.
DS skal ud og have nye samarbejdspartnere i million kroner klassen, det bliver et slid og er en meget vanskelig opgave, erkender formandskandidaten.' - og Line fortsætter

'En af brikkerne til succes er, at DS skal ud og fortælle klubber, at vi er deres faglige støtte og talerør. Det er ligegyldig, om de er en klub som Hellerup, eller en lille provinsklub med vigende medlemstal. Alle klubber skal stå sammen om, at sejlsport på alle niveauer er en del af den danske kultur. Vi er nation omkredset af vand, havnen er et naturligt samlingspunkt – ung som gammel'.

På redaktionen er det et af vores ynglings spørgsmål, om DS bestyrelseskvinde som Line ved hvad hendes klubs – altså Hellerup Sejlklub – DS klubkonsulent egentlig hedder? Og hvornår vedkommende har gjort en forskel for klubben. Bestyrelsesmedlem i DS Line Markert måtte melde pas, efter lang tænketid.

'DS skal ud og lytte til alle klubber, hvordan kan vi styrke dem i lokalsamfundet? Hvordan kan vi lettet bestyrelsens og alle de frivilliges dagligdag? Klubkonsulenterne har en stor opgave foran sig, om måske vil ændre karakter – klubberne skal opleve værdi i klubkonsulenternes arbejde'.

For Line er det vigtigt, at DS ikke betragtes som en søjle med elite og en søjle med resten.

'Sejlsporten skal arbejde på tværs, Jena, Katja og Anne-Marie OL succes gavner alle i sejlsporten. Ligasejladserne er en ”icebreaker”, som alle sejlklubber får gavn af. Der er masser af DS initiativer som kan fremme den store såvel som den lille klub. Initiativer som lokalt kan styre medlemstallet, både de yngre og de ældre'.

Line selv er vokset op som tursejler – sommertogter og weekendture står stadig højest, når familien skal være sammen, men hun har taget kapsejladsen op i CB66 klassen, efter hun er blevet voksen sammen med sin mand Andreas Christensen. Det giver også Line et godt grundlag som formand for unionen, der skal favne de mange forskelligrettede interesser, som sejlere i Danmark repræsenterer.

Fire spørgsmål som brænder på til sidst 

Hvorfor Line? Hvad er det, der personligt gør udfordringen spændende? Udefra ser en formandspost i DS ud som et ophold i helvedes forgård? Hvorfor stiller Line sin ellers nydelig popo i sparkehøjde i en sport med så mange kværulanter?

Line skulle ikke bruge mange sekunder før vi fik svaret:

'Du præsenterer mig, som ”sejleren Line” – det er jeg, i alt hvad jeg gør. Jeg skylder sejlerlivet og alle dem, der har været med til at skabe det for mig, rigtig meget. Min optimisttræner i Fjellebroen, mine forældre, som gav mig tusindevis af mil i vores supero 24 som barn, og de mange, der hvert år gør det muligt for mig og mange andre at sejle kapsejlads, dem, der skaber det gode klubliv, jeg nyder at være en del af.
Når jeg er sammen med min familie, mine venner, når jeg udfordrer mig selv, når jeg skasl slappe af med min mand, når jeg skal have ro i hovedet og klare tankerne – så skal jeg på vandet. Når jeg sætter mit hold på kontoret, bruger jeg meget af det, jeg har lært som sejler – hver enkelt skal passe ind, have blik for, hvor vi skal hen, kunne sin opgave, bidrage til den fælles opgave – og ikke mindst blive ved, når vi skal lave sidste perfekte spilersæt efter en lang dag.'







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen