Sjov og billig lille solskinsbåd. Polske Prins 475 Open er en charmerende lille semi walk around trailerbåd til hurtig og sjov sejlads med blot en moderat motorkraft på hækken og få personer om bord.
Den åbne polske Prins 475 Open er kommet til Danmark, og vi har været en tur på van-det med båden. Det var på den nordligste del af Køge Bugt på en dag med frisk vind og en grov krapsø. Her havde vi en sjov sejlads, der viste, at det er en livlig og charmerende lille trailerbåd.
Vi var to voksne om bord og sejlede med be-skedne 50 hk fra en velfungerende Honda motor. Under disse betingelser nåede vi lige akkurat op at kilde 28 knob som dagens topfart, når vi hav-de trimmet motorbenet optimalt. På mere roligt vand havde vi opnået lidt højere fart.
Under dagens forhold fik vi båden op at plane ved 11-12 knob på vores GPS, efter en acceleration på blot syv sekunder fra vi lå helt stille. Vi plane-de ved cirka 4.000 omdrejninger, hvor vi dog ikke kunne opretholde en planing ret længe.
Vi skulle op på 4.200-4.400 omdrejninger og cirka 14 knob for at opretholde en stabil planing. Ellers gik motorens omdrejninger stille og roligt ned, indtil vi mistede planingen. Da vi testede ac-celerationen op til fuld fart, tog det 19 sekunder at komme op på 27,5 knob, der var topfarten på vores farttest
Pris: 15 kroner / 3 sider. Kilde: Bådmagasinet 07-2017.