Kanarieøerne er et stort delmål på vejen til Caribien; det er selve startlinjen for den store Atlanterhavsoverfart. Men der er mange skridt på vejen dertil – nogen lette, andre svære.
Madeira og dens lille appendiks mod nordøst, Porto Santo, ligger omkring 350 sømil fra nærmeste fastland – Marokko. Og der er ikke andre øer i farvandet. Er du kommet hertil i sejlbåd, har du med andre ord krydset et pænt stykke åbent hav. De allerfleste er ankommet direkte fra Lissabon eller Gibraltar, en tur på mellem 400-500 mil. Her er man pludselig langt ude i Atlanterhavet og ret langt mod syd. Nu begynder der at komme saltvand i skægget for alvor!
Pris: 25 kroner / 5 sider. Kilde: Bådmagasinet 3/2015.