Få en lugtfri båd: Ozon fjerner lugten

10,00 DKK

Når der er dårlig lugt om bord i en båd, så kommer den oftest fra bakterier og svampevækst. Klimaet i en båd er fugtigt og det giver gode vækstbetingelser for mug og f.eks. skimmelsvamp, der kan være meget svære at fjerne helt.

Bakterier og svampesporer sidder nemlig typisk inde i kroge og sprækker, hvor det er vanskeligt at komme ind, under selv den mest omhyggelige rengøring. Luftarten ozon kan derimod komme ind i de mindste sprækker, hvor ozonen dræber alle former for bakterier, svampevækst og svampesporer.   

Vi har været på lugtdræber-mission med lugtbuster Claus Bærentsen i en Bandholm 35 fra 1980, der lå i Ishøj Havn. Den har ligget ubenyttet hen i flere år, og da vi gik ned om læ havde båden en tung duft af indelukket ældre båd, samt en typisk lugt på toilettet. Vi har dog oplevet tydeligere toiletdufte på langt nyere både.

Selve ozon-behandlingen sker med en lille elektrisk drevet ozon-generator, der skal stå i en hermetisk lukket båd i ca. 5 timer, når det er både under 35 fod. Derefter skal der luftes grundigt ud i et par timer.

Læs mere om ozon-behandling, og hvordan man undgår at få dårligt lugt i sin båd her.

Pris: 10 kroner / 2 sider. Kilde: Bådmagasinet 11/2014.

Kurv

Din kurv er tom!