Når vi efter flere måneder eller endda efter flere år forlader det europæiske kanal- og flodsystem og sejler ud på åbent hav, glæder vi os, når himlen bliver høj, horisonten vid og luften frisk. Selv båden synes at vugge fornøjet i det lidt saltere vand, der er dybere, renere og – netop denne dag – strålende blåt.
Vi befinder os, strengt taget, stadig på en flod. Peenestrom, der i bløde buer snor sig gennem landskabet mellem øen Usedom til styrbord og det europæiske fastland til bagbord, er nemlig det vestligste af de tre udløb i Oderflodens delta. Selv tilfører Peene blot lidt ekstra vand til den strøm, der langsomt bevæger sig mod Østersøen ved Greifswalder Bodden. Vind, sand og strøm har dannet et fantastisk landskab, hvor mennesker i århundreder har bygget bopladser og levet godt af naturens rigeligt fyldte spisekurv. Den ene lille havn ligger her ved siden af den anden.
Pris: 15 kroner / 5 sider. Kilde: Bådmagasinet 02/2013