Det er vinter, tågen har lagt sig tungt over Lillebælt, og egentlig burde Fredericia Lystbådehavn ligge øde hen. Men det gør den ikke. I et fjernt hjørne af havnen er en båd på vej op af vandet på en usædvanlig enkel måde. 'Sublift' hedder vidunderet, der tager både op. Det er en stor bådlift, der ganske enkelt kører ned ad en rampe og helt ud til båden, der ligger langs kaj ved rampen.
Når liften er på plads, løfter den båden op i to stropper, og triller op på kajen igen. Pris: 2 mio. Og alle pengene værd, hvis man spørger havnefoged Bent de Jong. "Den kan tage 23 tons og sætte bådene af i alle slags stativer – vel at mærke med masterne på. Havnen har investeret en ekstra million i en spuleplads, hvor al vandet løber direkte ned i et filter, så gammel antifouling ikke ender i havnebassinet. Her højtryksspuler bådejeren lige båden, før den bliver kørt videre over på vinterpladsen.
Pris: 15 kroner / 4 sider. Kilde: Bådmagasinet 02/2013.