Atomix 600 findes i tre forskellige udgaver. En centerkonsol- version med navnet 600CC, en Sports Cuddy udgave (der også er testbåden) med navnet 600SC og en hardtopversion med navnet 600HT. Fælles for alle modellerne er, at skroget og kvaliteten er den samme.
Atomixbådene er oprindelig fra New Zealand. Værftet har bygget både i en årrække, og i 2013 blev produktionen udvidet til 22.000 m2. Atomix både sælges i dag i mere end 25 lande verden over. Et af værftets store markeder er nabolandet Australien. Bådene er særdeles velegnet til off-shoresejlads for lystfiskere med trang til hav- fiskeri. Og det må man sige kan praktiseres rundt om hele Australien.
Kilde: Bådmagasinet 11/2017.