Støttevinge: En vinge i vandlinjen er bedre end to på kølen



            <br />

De store hydrodynamiske landvindingers tid er ikke forbi. Ja, måske er de først lige begyndt. Det tyder et nyt vingekoncept, som den engelske opfinder Hugh Welbourn har patenteret, på. DSS (Dynamic Stability System) er en vinge eller en foil, som glider ud i læen – ca. midtskibs i vandlinje højde – og som efter talrige test synes at have bevist, at en almindelig sejlbåd får en bedre stabilitet, behøver mindre ballast, går bedre højde på krydset (lift) og sidst men ikke mindst øger farten.
Ifølge opfinderen, så gælder det alle slags kølbåde med enkeltskrog, lige fra små 25 fods dagsejlere, til oceangående racerbåde. Ja,
Hugh Welbourn påstår ligefrem, at eksisterende
både vil få bedre sejlegenskaber og samtidig kunne spare på vægten, hvis de får monteret en DSS.
Og der stikker ikke en grim vinge ud af vandlinien i luv side, når båden krænger, for vingen kører ind i skroget og ud i læen, så snart båden vender. Så da vingens længde aldrig
overstiger bådens bredde er DSS-vingen usynlig, når båden sejler for motor eller ligger i
havnen. Den befinder sig inde i skroget. – Ja, man skulle tro det var løgn.
Men teorien er besnærende enkelt, og får en til at tænke på, hvorfor den ikke er blevet opfundet noget før. At bådens sejlegenskaber kan forbedres med dybe køle, tunge bulb, vinger på kølen, stiksværd, svingkøle, ja selv vandballast har der jo været eksperimenteret med i mange år.

Sådan virker den
Ligesom en flyvinge, der skaber et lift, når
flyet får vindmodstand, så udnytter DSS bådens fart gennem vandet til at forbedre stabiliteten ved at skabe et lift. Jo større fart, jo større lift og jo mere retter båden sig op i vandet. Det betyder at mandskabet skal hænge mindre, at båden kan bære mere sejl og/eller båden
behøver mindre vægt i kølen.
Men ikke nok med det: Vingen har også
hydrofoiliske egenskaber, der stiger med farten, så båden hæver sig lidt op af vandet, så den dermed får et mindre deplacement.
DSS blev først afprøvet på en to meter lang modelbåd, som blev betydelige lettere at sejle, og samtidig sejlede hurtigere. Derefter kom
turen til en australsk Skiff – en af disse vanvittige fartmaskiner, og her blev farten bedre – især, når der kom en smule slæk på skøderne – samtidig med at mandskabet ikke skulle hænge så meget ud til luv.
Da det var fastslået, kunne der rejses penge
til dyre tankforsøg, hvor DSS-vingen blev trukket gennem vandet med op til 50 knob. Og også her blev både det oprettende moment og bedre fartegenskaber konstateret.
Efter et delvist mislykket forsøg med en helt
ny australsk 40 fods offshore-båd, blev en
eksisterende Wally 90 superyacht forsynet med DSS-vingen, og her blev fartegenskaberne be-tydeligt forbedret på næsten alle vindvinkler.

Som en cykel med støttehjul
Bådjournalisten Matthew Sheahan fra Yachting World har testet en 27 fods racerbåd med DSS (Dynamic Stability System). Han skriver i sit blad, at de prøvede systemet i frisk vind for fulde – i forvejen rigeligt store – sejl. ”- det føltes ligesom at køre på cykel med støttehjul”, skriver han, og fortsætter: ”Båden føltes og opførte sig som en langt større båd. Og jo
hurtigere båden sejler, jo stivere bliver den og jo større virker den”.
Han finder krydsegenskaberne imponerende, men var endnu mere begejstret for den måde båden opførte sig på, når den fik gennakeren op og fik lov til at strække ud på halvvind i den friske luft. (Se filmen fra en af testsejladserne med DSS (Dynamic Stability System) på en 27 fods båd på www.baadmagasinet.dk).
Andre, der har sejlet med DSS-vingen siger, at det er som at sejle i den omvendte verden. Når båden sejler langsomt er den levende, ustabil og krænger let. Men jo mere vinden frisker, jo mere stabil og stiv bliver den.
I teorien behøver man ikke at røre ved vingen, for at få den ud i læ. Tyngdekraften vil automatisk få den til at glide ud i læen. Men på 27 fods båden blev vingen flyttet fra side
til side med et hal, som kunne betjenes fra
cockpittet. Og på større både, som f.eks Wally
90 foregår skiftet fra side til side hydraulisk ved tryk på en knap.

Stort anvendelsesområde
Det interessante ved Hugh Welbourns DSS (Dynamic Stability System) er de enorme anvendelsesområder, lige fra hurtige sportsbåde, som forsynes med vandlinje-vinger for at give mere fart, til cruisingbåde, hvor vingen er monteret for at få en roligere sejlads, hvor båden krænger mindre, og hvor der skal foretages færre sejlskift eller sejlreduktioner.
Men sejlsporten er konservativ – specielt i Danmark – og der går nok mange år, før DSS (Dynamic Stability System) vingerne er accepteret og almindeligt udbredt. De første, der
accepterer vandlinje-vingen bliver nok de
samme, som i forvejen har eksperimenteret med svingkøle, vandballast og at tage på i vægt for at sejle hurtigere. Læs mere på DSS (Dynamic Stability System) hjemmeside http://www.
dynamicstabilitysystems.com

Både, der kunne trænge til en vinge:

Ifølge opfinderen af DSS (Dynamic Stability System) Hugh Welbourn, kan næsten alle sejlbåde få glæde af en vandlinje-vinge, men af lidt forskellige årsager:
Sportsbåde vil få et oprettende moment, som vil reducere behovet for vægt i kølen til kun at få båden til selv at rette sig op, når den er væltet. En 24 fods sportsbåd kunne således reducere sin kølvægt med op til 350 kg.
Racerbåde i 30-40 fods klassen vil kunne få deres deplacement reduceret fra 3200 kg til 2000-2500 kg, hvilket vil forbedre deres letvindegenskaber betydeligt.
Offshore-racere på ca. 40 fod, der hidtil har sejlet med vandballast op til et ton, vil kunne sejle uden ballast, og en Farr 40 vil kunne reducere sin vægt med 500-700 kg.
Cruisere i alle størrelser vil få en roligere sejlads, hvor båden krænger både langsommere og mindre, og hvor der kan foretages færre sejlskift eller sejlreduktioner.
VO70 (og andre verdensomsejlings racere) har i klassebestemmelserne at bådene ikke må veje over 14,5 ton. Med DSS (Dynamic Stability System) kunne vægten blive reduceret med 2 ton, og uden at miste fartegenskaber kunne rig og sejlareal reduceres, så det blev lettere at håndtere båden. Skroget kunne samtidig blive smallere i vandlinjen, hvilket ville forbedre bådenes letvejrsegenskaber.








★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen