Sikkerhed: Redningsvesten er totalt ubrugelig - medmindre du har den på!

            <br />

Sidste efterår foretog Bådmagasinets webside en lille rundspørge blandt læserne: ”Hånden på hjertet, hvor ofte bruger du redningsvest?” spurgte vi. Resultatet var måske ikke så overraskende: 37 % sagde, at de altid sejlede med redningsvest, men i den gruppe befinder sig jolle-sejlere, juniorer og sejlerskoleelever, hvor veste er obligatoriske, så det var ikke så mærkeligt, at det var den største gruppe. 30 % svarede ”for det meste”, og det er et opløftende tal. Men 33 % af sejlerne indrømmede, at de kun sejler med redningsveste mindre end ”halvdelen af tiden, sjældent eller aldrig”.
Andre undersøgelser viser, at danskerne er flinke til at have det lovpligtige antal veste om bord i deres både.
Det er derfor uforståeligt, hvorfor 1/3 af danske sejlere ikke sejler med veste. For hvad nytter selv den bedste vest, hvis den ligger i kistebænken eller i kahytten?

Redningsveste findes i mange variationer:
Veste med fast flydemiddel, enten som svømmevest, der kun duer, hvis man er ved bevidsthed, eller som redningsvest med krave, der kan holde luftvejene til en bevistløs person fri af vandet. Så er der veste, der puster sig op, når den overbordfaldne trækker i en lille snor, og endelig veste, der i løbet af få sekunder puster sig selv op, så snart den kommer i forbindelse med vand. Hos Søsportens Sikkerhedsråd skelner man mellem de forskellige veste-typer, og hvilken man skal vælge, i en fornuftig pjece, som Bådmagasinet SEJL har læst:

Svømme- eller sejlervest
Der er oftest skum som opdriftsmateriale på både bryst og ryg af svømmevesten, men ingen krave, som kan holde den overbordfaldnes luftveje frie af vandet. Derfor er den velegnet til at svømme med. Hertil kommer at den er let at have på og giver større bevægelsesfrihed til at arbejde i båden.
Søsportens Sikkerhedsråd kan kun anbefales til øvede svømmere i beskyttet farvand og kun med hjælp i nærheden. Og svømmevesten anbefales ikke til børn under 40 kg.

Redningsvest
Du kan kende redningsvesten på kraven rundt om nakken og som regel kun opdriftsmateriale på brystet og i kraven. Kraven og placeringen af opdriften skal sikre en rygliggende stilling med højt hævet hoved og dermed frie luftveje ved ophold i vandet.

Fast- eller oppustelig vest
Fastveste har faste eller bløde skumblokke pakket ind i plast eller stof i modsætning til de oppustelige, der har en lille CO2-beholder, der enten automatisk eller ved manuel udløsning sørger for opblæsning af vesten.
Den ene slags vest er ikke bedre end den anden, men hver type har sine stærke og svage sider.
Fordelene ved de oppustelige veste kan dels være, at de er ukomplicerede og lette at have på under sejladsen, og dels at hovedet, og dermed luftvejene, holdes bedre fri af vandet, når man flyder i rygliggende stilling.
Komforten er i sig selv en stor sikkerhedsmæssig gevinst, fordi det kan være forskellen på om man har vesten på eller ej. Til gengæld kræver oppustelige vest, at den bliver kontrolleret og får udskiftet patron hvert år.
Omvendt er fordelene ved en fastvest, at er mindre krævende medvedligeholdelse og ikke behøver regelmæssige udgifter til serviceeftersyn eller ”genopladning”. Hertil kommer at den er blød, når man hviler ryggen mod en karm eller et skot, og man kan have den på under sin vandtætte jakke.

Valg af opblæsningsstem
Vælger du en oppustelig redningsvest, skal du vælge mellem tre forskellige opblæsningssystemer – ud over den obligatoriske mulighed for oppustning med munden. De to første systemer kan sikre automatisk opblæsning, når vesten kommer i vandet enten ved tablet eller ved tryk.
Opblæsningssystemet med tablet er automatisk. Når vesten kommer i vand, opløses tabletten, hvilket starter en kædereaktion, der ender med, at vesten blæses op.
Ved det andet automatiske opblæsningssystem sker udløsningen vha. et trykfølsomt element. Elementet udløses, når vesten kommer under 10 cm vand.
Det tredje opblæsningssystem fungerer efter ”træk og slip-metoden”, og er et manuelt system, der med fordel kan bruges af jollesejlere, som ofte risikerer at blive meget våde under sejladsen, uden de behøver at blive ”reddede”. Det manuelle system kræver selvsagt, at den overbordfaldne er ved bevidsthed.

Med indbygget sele til livline
Ved køb af redningsvest kan man vælge blandt udgaver med eller uden indbygget sikkerhedssele. Veste med indbygget sikkerhedssele har kraftige gjorder på ryggen og om livet samt en D-ring på forsiden til fastgørelse af livlinen. Gjordene skal kunne holde til et kraftigt træk i livlinen ved overbordfald.
Søsportens Sikkerhedsråd anbefaler, at man til al fritidssejlads køber en vest med indbygget sikkerhedssele med D-ring og tilhørende CE-godkendt livline.
Læs mere på Søsportens Sikkerhedsråds hjemmeside soesport.dk.

Det siger loven
Søfartsstyrelsen siger bl.a.: Alle fritidsfartøjer, der ikke er fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller svømmeveste til alle personer om bord (...) Fartøjer, der under opsyn anvendes i lavvandede områder i forlystelsesparker og lignende kan af Søfartsstyrelsen fritage for at for at opfylde disse regler.
Rednings- og svømmeveste skal være typegodkendt efter anerkendte normer og overensstemmelsesmærkede med enten rat-mærke eller CE-mærke. Redningsveste, der er varefaktamærkede efter den tidligere gældende ordning, kan anvendes indtil de udskiftes pga. slid eller ælde.